24 ekspert-tips til gulvvarme

Du kan få varmeslangen ned i plan med strøerne, når du lægger varme i et trægulv. Læg først isolering (A) mellem strøerne (C), men kun så højt, at der er plads til lægter (D) for hver 15 cm, forskallings brædder (E) og varme fordelingsplader (F). Læg så endnu et lag isolering (B) mellem lægterne.

Brædderne (E) skrues på lægterne, og oven på brædderne lægges de tynde varme for delings plader (F), som varmeslangen (G) trykkes ned i.

Nu ligger slangen stabilt, men fri af lægterne. Tilbage står kun at lægge gulvpap (H) ud og skrue gulvbrædderne (J) fast på strøerne.

Maskerne i armeringsnettet passer fint til varmeslangen. Støber du gulv med varmeslange, så hæft slangen til nettet. Vil nettet løfte sig, klipper du en bøjle af det og stikker den ned i isoleringen.

Hvis du vil have gulvvarme i hele huset, vil slangerne til nogle rum ofte løbe gennem andre rum på vejen, og her er det en rigtig god idé at isolere dem, til de er nået frem til deres mål.

Glemmer du det under opbygningen, bliver det sværere at styre varmen senere. Du får det hurtigt for varmt i de rum, som slanger til andre rum føres igennem, mens varmen måske knap rækker i de rum, der har brug for den.

For at fordele varmen jævnt i hele gulvet cirkulerer vandet i pex-røret hele tiden, og vandtemperaturen holdes meget lavere end i en væghængt radiator. Til at styre det får du en installatør til at sætte en pumpe- og shuntgruppe mellem din varmekilde og gulvet.

Det meget varme vand fra din varmekilde føres i et rør (1) til en termostatventil (2), der er tilsluttet en føler i rummet. Savner rummet varme, slipper ventilen lidt af det meget varme vand frem til cirku-la tionspumpen (3), der konstant roterer vandet i gulvet (4). Ventilen tilfører kun så meget vand, at varmen i pex-røret hæves lige tilpas.

Har du gulvvarme, kan du sætte termostaten et par grader lavere, uden at huset føles koldere. Og for hver grad bruger du 5-6 procent mindre energi.

Du opfatter nemlig rummets temperatur gennem fødderne. Varmer du rummet op med en radiator, stiger den varme luft straks op og hen under loftet. Når den er kølet af, synker den og glider over gulvet mod radiatoren - og det opfattes som fodkulde og træk. Varmer du rummet op fra gulvet, hæves temperaturen over hele gulvet, og varmen breder sig jævnt. Så er fødderne varme, og kroppen lun, mens hovedet er rart køligt.

Er det muligt, så lad endelig indskudsleret ligge, når du lægger vandbåren gulvvarme i en gammel etageadskillelse. Det isolerer mod støj og beskytter ved brand, så du har kun glæde af det - og du får ofte lidt ekstra plads, når bjælkerne rettes op med lasker.

FØR: Gulvbrædderne (A) er sømmet på bjælkerne (B). På loftet nedenunder er der strå og puds på forskallingsbrædder (C). Lerindskuddet (D) isolerer mod brand og støj.

EFTER: Lad indskudsleret (D) blive liggende, hvis der er plads til, at du lægger mindst 100 mm mineraluld (E) ovenpå. Bjælkerne retter du så op ved at skrue 25 x 100 mm brædder (F) på siderne. Oven på disse brædder - der nu kaldes lasker - sømmer du et lag brædder (G) med tilpas mellemrum, så du kan skubbe varme­ fordelingsplader og pex­rør ned imellem dem. Øverst slutter du så af med et svømmende gulv (H) på en tyk gulvpap.

Du kan ofte genbruge de gamle brædder, når du lægger varme i et gammelt bræddegulv.

For at få isolering under varme­ rørene og spare på højden fjerner man de gamle gulvbrædder først, og er de ikke slidt og slebet skæve, bruger du dem i det nye lag med varmefordelingsplader og pex­rør. Sprækken til røret skal være 3 cm, og der skal være mindst 30 cm fra rør til rør, så passer det til pladerne.

Når du sætter varmeslanger og var­ mefordelingsplader på forskallings­ brædder, kan du vende rundt ved væggen på flere måder. Ofte korter man to brædder af 15 cm fra væggen (A), men du kan også føre slangen ned under brædderne (B). Ved et køkken­ skab bør du vende før skabet (C).

Du slipper for store plader og sparer i højden, hvis du ofrer Prima Heat-plader på projektet. Systemet består af hængslede krydsfinerplader udstyret med varme fordelingsplader og spor til 12 mm rør, og de mange og tynde lag i fineren betyder, at du kan nøjes med et 14 mm tykt gulv øverst. Så bliver det samlede gulv blot 29 mm højt.

Det er bedst at være to om at placere varme­ slangen i varmeforde­ lingspladerne, men på trægulvet kan du med behændighed tæmme pex­røret alene. Gå med rullen i hænderne, og træd forsigtigt slangen ned i rillen. Pas på, at du ikke får vredet slangen, så går det helt galt.

Når du skal støbe et pex­rør ned i beton, er det tæt på umuligt at være alene, og bedst er det at være tre: En af jer holder rullen, en anden styrer slangen på plads, den tredje gør den fast.

Du sparer tid og ofte penge ved at støbe med færdigblandet beton. Du slipper for at beregne, hvor meget cement, grus og sten du skal bruge, undgår udgiften til en blandemaskine og skal ikke nødvendigvis hyre vennerne til det tunge arbejde. Og du undgår at slide dit græs.

Færdig beton kommer i en betonkanon med op til otte kubikmeter beton, og lettest og sikrest er det at ofre en pumpevogn, som kan sende betonen op til 45 meter ind fra vejen.

En sikker måde at fordele varmeslangerne på er monteringsbånd af plast. Båndene, der blandt andet fås fra Uponor, er 60 cm lange og kan klikkes sammen i længden. På oversiden er der clips til pex-rør, på undersiden er der tænder, som trykkes ned i isoleringspladerne. Inden du støber, kan du lægge armeringsnet over rørene. Båndene kan også bruges på betonunderlag, så skrues de fast med bøsninger.

Selv om du vælger selv at blande din beton, kan du ofte undgå at slæbe din ryg skæv med trillebøren. For omkring 250 kroner i døgnet kan duleje et transportbånd, der kan flytte både fugtige og tørre materialer.

Varmefordelingsplader har fine spor, så du kan knække dem uden værktøj. De må hellere ligge med en smule afstand end overlappe. De spreder varme effektivt trods den ringe tykkelse, fordi aluminium er en super varmeleder.

Pex-rørene kan monteres direkte på svalehaleplader. De smarte stålplader, der fx gør det muligt at støbe på et bjælkelag, er lige til at fastgøre varmeslangerne på med clips.

Det bedste er at tegne slangens forløb op på pladerne og bore for til clipsene, inden du begynder at rulle slangen ud. Hullerne bores med et 6 mm bor for hver 30 cm.

Clipsen er beregnet til både 16 og 20 mm rør, så den er lidt stram til de tykke rør. Den hamres ned og sidder godt fast med sit rillede skaft.

Det er en fordel at være flere om arbejdet, så den ene kan holde den store rulle og styre slangen.

Også elektriske gulvvarmekabler kan du fæstne på pladerne. Det gør du med bøjler, der skrues fast.

Det er dyrt at varme op med elektricitet. Her i Danmark koster strøm typisk tre gange så meget som andre varmekilder, men du skal også regne andre fak torer med.

Opvarmning eller komfort? Vil du varme dit rum op med gulvvarmen, tæller energiprisen højt; skal gulvet være lunt at gå på, tæller den mindre.

Renovering eller nybyggeri? Ved renovering er det ofte svært at få plads til de 20-25 mm i højden, som selv de tyndeste (og dyreste) vandsystemer kræver. Vandbåren gulvvarme støbes typisk ned i cirka 100 mm tyk beton eller lægges som trægulv flere lag, mens el blot kræver 10 mm i højden.

Hele året eller fyringssæsonen? Den elektriske løsning kan du frit slukke og tænde, mens den vandbårne kræver, at hele varmesystemet er i drift - medmindre du skaber mulighed for at isolere vandkredsen i et rum og varme den op med strøm.

Hvad siger kommunen? Generelt må el kun være supplerende varmekilde, og der er ofte lokale regler for fjernvarme, tykkelsen af beton osv.

ELEKTRISK GULVVARME virker ved, at en elektrisk ledning giver varme - som en brødrister, bare ved lavere temperatur. Ledningen ligger så tæt, at et spartellag på 10 mm fordeler varmen jævnt nok. Ledningerne sidder ofte på net. Du kan fjerne nettet og klippe i det, men kablerne må du ikke ændre.

FORDELE: Billigt at etablere • Nemt at installere • Kræver ringe højde • Uafhængigt af varmesystem • Termostat kan placeres uden for rummet.

ULEMPER: Stor omhu ved udlægning • Dyrt i drift.

VANDBÅREN GULVVARME består af et plastrør, der leder varmt vand rundt i gulvet. Røret tilsluttes et varmesystem, fx centralvarme eller fjernvarme.

FORDELE: Billigt i drift • Ingen fare for kortslutninger • Ingen kolde zoner, varmen fordeles hurtigt.

ULEMPER: Kræver varmtvandssystem • Kræver mere højde • Virker kun, når hele anlægget er i drift • Dyrere at etablere • Kræver rumtermostat.

Rul altid varmenettet ud med kablet på oversiden. Du starter udrulningen i nærheden af termostaten, så ledningen kan nå hen til den, når elektrikeren tilslutter varmenettet.

Kablerne skal normalt dække hele gulvet jævnt, bortset fra steder, hvor der ikke er grund til at varme - inde under skabe, under toilettet og så videre. Komfortvarme kan du vælge at lægge på udvalgte steder. Kablerne må ikke lappe over hinanden.

Før du går i gang med at rulle varmenettet ud på gulvet, er det en god idé at tjekke, at kablet er i orden og overholder producentens forskrifter. Få gerne elektrikeren til at måle nettet igennem, når han er ude for at sætte termostatdåsen op. Det er for ærgerligt at spartle og lægge fliser og så først ved tilslutningen opdage, at varmenettet er defekt.

Et koldt flisegulv kan på en nem og billig måde gøres til et lunt flisegulv. Med smeltelim eller tape limer du et elkabel fast på fliserne. Så trækker du selvnivellerende spartelmasse hen over kablerne. Og derpå lægges nye fliser. Det er nemt og hurtigt, og det giver såkaldt komfortvarme, der er et supplement til en radiator eller anden varmekilde i rummet.

Du behøver ikke at støbe dit elektriske varmenet ned, før du går i gang med at lægge fliserne. Når du har limet varmekablet eller varmenettet på gulvet, kan du trække flise­ klæberen direkte ud over kabel og net og trykke fliserne ned i klæberen. Det sparer en arbejds gang og materialer, og det sparer også på højden.

Lim kabler og netkanter fast til gulvet, så de ikke løfter sig op gennem den våde spartelmasse. Begge former limer du nemmest med varmlim i en limpistol. Du kan også bruge en god tape, men den skal du klippe i små stykker, så spartelmassen stadig kan få godt fat i underlaget.

Du laver nemt en plan over dine varmenet ved at lege puslespil. På en målfast plan over stuen pusler du med brikker svarende til de net, du vil købe. Så ved du, hvor mange net du vil bruge, og hvor de ligger bedst.

Elektrisk gulvvarme køber du lettest i samlede systemer. Et eksempel er Devi s gulvvarmesystem, der består af varmemåtter og rør til føler og termostat. Du får systemet med kabler på net til rum i flere størrelser.

Du kan købe varmekabler til gulvet indlagt i varmefordelende folie, som du blot lægger et svømmende trægulv ud over. Det er lidt dyrere, men lettere end at støbe kablet ind i mørtel.

Begge er på grund af den dyre strøm bedst til komfort i små rum, steder, hvor du ikke kan føre vandrør frem - og på steder, hvor du sjældent har brug for varme. I modsætning til 10 cm tykke betonlag med vandbåren varme reagerer de tynde elopvarmede gulve så kvikt, at du får et køligt baderum til at virke lunt, bare gulvet varmes lidt, når du skal bruge det.