Intro
Sådan kan terrassen også se ud
Vejledning
01
Fjern jord og rødder
6
Trin
Der er lang vej, inden vi kan komme i gang med at lægge sten i det tilgroede bed ved huset. Og der er ingen hjælp at hente fra motordrevet muskelkraft, for der kan ikke komme maskiner ind i haven, så vi må selv i gang med at fjerne buske og rødder. Bagefter skal der graves jord op, som skal køres væk, så der kan laves et nyt underlag til den terrasse, vi gerne vil lægge.
Der skal graves ned i ca. 30 cm’s dybde til en terrasse som den, vi lægger her. Sæt pæle op omkring det areal, hvor der skal lægges sten, allerede nu, så du let kan tjekke, at du får fjernet jord nok - og at underlaget er nogenlunde plant.
Et virvar af småbuske! Så galt kan det gå, når et bed får lov til at vokse ud af kontrol. Det havde været planen at gøre noget længe, derfor fik bedet lov at stå hen.
Vi knokler på med spade og greb. Og faktisk også den elektriske hækklipper. Den er ideel til at fj erne det meste af beplantningen over jorden, så det er lettere at komme til at grave.
De genstridige rødder vippes op. Hvis der er rødder, der er svære at få op, kan du bruge en lang lægte. Skub den langt ind under rødderne, og læg et par sten under, så du kan presse lægten ned mod dem og vippe rødderne op.
Bedet er endelig ryddet for beplantning. Der er en masse grene og rødder, der skal køres væk, inden vi kan begynde at fjerne jorden.
Så skal der graves og fj ernes en masse jord. Det øverste lag skal væk på hele arealet - i ca. 30 cm’s dybde - så der er plads til stabilgrus, læggegrus og sten.
02
Gør underlaget klar
8
Trin
Det nye underlag bygges op først med et 15 cm tykt lag stabilgrus, som komprimeres med en pladevibrator. Det er den eneste større maskine, der bliver brugt til projektet her, men den er nødvendig for at sikre, at underlaget bliver stampet så hårdt som muligt.
Oven på det stampede stabilgrus fordeles et lag afretningsgrus på ca. 10 cm. Der skal være rigeligt, så der er plads til at trække gruset af, så underlaget er helt lige, inden stenene lægges, og passer i niveau med de sten, terrassen skal støde op til. Sørg for at lave et fald, så vandet bliver ledt væk fra huset.
Underlaget stampes grundigt med en pladevibrator, så det er så komprimeret som muligt, og så stenene ikke risikerer at sætte sig. Kør et par gange på kryds og tværs.
Fyld afretningsgrus oven på. Laget skal være ca. 10 cm tykt og fordeles så jævnt som muligt. Der skal være rigeligt med grus, så der er plads til at trække det af i det rigtige niveau. Kør så et par ture med pladevibratoren igen.
Mærk op, hvor højt stenene skal gå op. Her skal den nye terrasse ligge niveau med en eksisterende belægning, så det er her, vi måler ud fra. Med et mærke på pælene er det let at måle op, hvor meget grus der skal trækkes af.
Lav evt. en prøveoplægning. Det er hurtigt gjort og sikrer dig, at du ved præcist, i hvilket niveau stenene skal ligge. Læg stenen på en dynge grus, og bank den ned i det rette niveau. Så kan du tjekke i forhold til stenen, når du spænder snor ud.
Lav et fald på underlaget. Det er vigtigt, så vandet kan løbe væk fra huset. Spænd murersnor ud mellem pælene. Faldet laver du ved at sænke snoren i den ene ende, så belægningen skråner lidt. Et fald på 1-2 cm pr. m er fint.
Læg ledere ned i gruset, som du kan rette af efter. Her bruges jernrør, som graves ned i en dybde, der svarer til det niveau, fliserne skal ligge i. Når du flytter rørene, fylder du blot rillerne med grus og klapper dem til med en skovl.
03
Læg stenene
5
Trin
Så skal vi i gang med at lægge sten - endelig kan den sjove del af projektet begynde. Vi lægger stenene helt traditionelt - forskudt i forhold til hinanden - i det, der i fagsprog kaldes halvforbandt. Det sikrer, at stenene kommer til at ligge stabilt og ikke skrider så let.
Det er nemmest at lægge alle de hele sten først og vente til sidst med skærearbejdet af de sten, der mangler i hullerne ved kanten. Hvis du ikke er så heldig at have kanter i siderne, som terrassen støder op til, skal du sørge for at lave kantsikring omkring din terrasse, så stenene ikke skrider.
Stenene lægges. Lav først en kant hele vejen rundt, og læg så de øvrige sten forskudt i forhold til hinanden - i såkaldt halvforbandt. Det er hurtigt at lægge stenene, når underlaget er rettet af.
Tjek jævnligt, at rækkerne ligger lige ved at lægge en retskinne langs den yderste række. Du kan evt. også bruge et langt lige bræt.
Ret stenene op, hvis de ikke ligger lige. Du kan rette evt. skævheder op ved at vride stenene lidt med en skovl.
Så skal resten af underlaget rettes af. Det er smart ikke at rette hele stykket af på én gang, da du kommer til at gå meget på underlaget. Så del stykket op i to bidder, og ret først den ene del af, og læg sten her. Gør det samme med resten.
Materialer
• Holmegaardsten
• Stabilgrus
• Afretningsgrus
• Fugesand
• Murersnor
Specialværktøj
• Pladevibrator, 80 kg
• Fliseskærer
• Retskinne (eller langt, lige bræt)