Om testen
Sådan tester jeg
Topsavene bliver testet og får karakterer i disse fire kategorier; hastighed, ergonomi, udholdenhed og sikkerhed.
Resultaterne
Testvinder
HUSQVARNA 115IPT4
Vinder i alle fire tests
Prisen er en smule over konkurrenternes, men Husqvarnaen ligger endnu et niveau over. Den høje kædehastighed og det store batteri giver præstationer i en klasse for sig.
Husqvarna er specialister i at lave haveværktøj i topklasse, og saven her er ingen undtagelse. Kvalitet og ydelse er helt i top, og der er tale om det ypperste, du kan finde til under 2.000 kroner.
Hvor der med de andre deltagere i høj grad er tale om lightsave med lavere styrke, så har testvinderen en kædehastighed på hele 10 m/s. Det gør den i stand til at save rundstokken over tre gange i højden på bare 12 sekunder. Den næstbedste sav klarede det på 20 sekunder, mens den langsomste brugte 52. Samtidig sikrer batteriet, at styrken holdes i hele 118 snit.
Husqvarnaen har desuden den største rækkevidde, som gør dig i stand til at kappe grene i cirka fire meters højde. Trods den imponerende længde, den stærkeste motor og det store batteri er det lykkedes at holde vægten nede på 4,4 kg.
Ekstra sikkerhed
Det er den eneste deltager, der har den ekstra sikkerhedsanordning, at du først skal tænde saven, inden nogen andre knapper virker. Det gør det praktisk talt umuligt at komme til at tænde den ved et uheld.
Generelt er der tale om en enormt gennemført sav, og den samlede sejr var da heller ikke på noget tidspunkt i fare.
3 vigtige detaljer:
1. Ud over den obligatoriske startspærre skal saven også tændes på det lille betjeningspanel, inden du kan begynde at save.
2. Sværdet på 25 centimeter gør testvinderen i stand til at save tykkere grene over. Men pas på, du ikke kommer til at gabe over mere, end du kan håndtere.
Godt køb
RYOBI OPP1820
Ret god til det hele
RYOBI OPP1820 får en flot andenplads i de to præstationstests, og blandt 18-voltsmaskinerne er den nummer et. Ergonomien kunne godt være bedre. Det skyldes bl.a., at maskinen ikke har teleskopstang. I stedet justeres længden ved at indsætte et ekstra stykke midt på stangen. Skiftet sker relativt nemt, men du har en ekstra stang at holde styr på. Hovedet og håndtaget kan heller ikke justeres. Til gengæld er hovedet vinklet perfekt til de fleste grene i højden. Du lægger bare sværdet oven på grene, der skal kappes over. Så klarer topsaven resten. Du får en rigtig fin sav til prisen. Især hvis du er en af de gør det selv’ere, der allerede ejer et Ryobiværktøj, og du derfor allerede har batteri og oplader. Alene koster saven nemlig kun 800 kroner.
Sådan tester vi
Der er absolut ingen grund til at balancere rundt på toppen af en stige eller klatre op i træet, når de høje grene skal beskæres. Topsaven gør det nemlig muligt at blive nede på jorden, mens du beskærer grene på afstand.
Selvom topsaven på den måde er med til at gøre arbejdet mere sikkert, er det stadig værd at huske på, at det trods alt er en kædesav, vi har med at gøre. Den skal derfor også behandles sådan, og det er vigtigt at bruge det nødvendige sikkerhedsudstyr. Skær aldrig større grene over, end du kan håndtere på forsvarlig vis.
Hav fokus på ergonomien
Topsavens udformning med en lille kædesav for enden af en lang stang er en udfordring, når vi taler ergonomi. Batteriet i håndtaget fungerer naturligvis som modvægt, der giver en bedre balance. For deltagerne med de mindste batterier er vægten dog ikke helt høj nok, og savene kommer derfor til at virke toptunge. En måde at kompensere for det på er med en stærk motor med et stort overskud. På den måde bliver arbejdet hurtigere udført, og kroppen belastes derfor også i kortere tid.
For alle savene gør det sig gældende, at man kan indstille længden. Hos fire af deltagerne gøres det med en teleskopfunktion i stangen, der på den måde kan gøres kortere eller længere. To deltagere gør brug af et ekstra mellemstykke, der sættes ind midt på stangen. Det fungerer fint, men er en smule mere besværligt.
Karaktergivning og 4 test-parametre
Jo hurtigere saven arbejder, jo kortere tid skal du balancere med den lange maskine. Derfor har vi testet deltagernes savehastighed – i tre meters højde, naturligvis.
Savenes udformning gør dem i sagens natur en smule uhandy. Derfor er en god balance og ergonomi helt afgørende.
Deltagerne sælges alle som udgangspunkt med et enkelt batteri. Derfor er det en fordel med en god udholdenhed.
Selvom der er tale om ret små motorsave, er sikkerheden stadig vigtig. Især fordi savene er monteret for enden af en lang stang.
KARAKTERGIVNING
Den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af disse fire elementer: hastighed, ergonomi, udholdenhed og balance.
1. HASTIGHED
En 35-mm-rundstok blev savet over tre gange, mens vi tog tid. Snittene blev lavet i tre meters højde.
2. ERGONOMI
Hvor god er balancen, og er der mulighed for at justere hoved eller håndtag? Det tæller med her.
3. UDHOLDENHED
Rundstokken på 35 mm blev savet over så mange gange som muligt, indtil batteriet var helt fladt.























