Vi har testet
6 motorsave på benzin:
- AL-KO BKS 4040
- Biltema 18-391
- Einhell GC-PC 1335/1 I
- Husqvarna 135 Mark II
- Stiga CS 545
- Stihl MS 172

AL-KO BKS 4040
Sværd: 35 cm
Slagvolumen: 37,2 cm³
Pris: 1.200 kroner

Biltema 18-391
Sværd: 35 cm
Slagvolumen: 37,2 cm³
Pris: 869 kroner

Einhell GC-PC 1335/1 I
Sværd: 35 cm
Slagvolumen: 37,2 cm³
Pris: 1.290 kroner

Husqvarna 135 Mark II
Sværd: 35 cm
Slagvolumen: 38 cm³
Pris: 1.950 kroner

Stiga CS 545
Sværd: 40 cm
Slagvolumen: 42,4 cm³
Pris: 1.650 kroner

Stihl MS 172
Sværd: 35 cm
Slagvolumen: 31,8 cm³
Pris: 1.975 kroner
Motorsave på benzin
Hvis du har en mellemstor villahave eller en landejendom, er der opgaver nok til motorsaven.
Det er nemlig ikke kun større fældningsopgaver, den kan klare. Også beskæring af træer og store buske går som en leg.
Og hvis du vælger en sav på benzin, som er dem, vi tester her, får du en maskine, der kan blive ved og ved i en evighed.
Resultatmæssigt er testfeltet delt i to. De tre maskiner i bunden ligger meget tæt. Men selvom de ligger i bunden, falder ingen af de tre igennem.
De kan dog ikke måle sig med de tre save i toppen, der igen ligger meget tæt karaktermæssigt – selvom der er tydelige forskelle.
LÆS OGSÅ: Test af kædesave på batteri
Støj og styrke
Den største ulempe ved at vælge en motorsav på benzin er uden tvivl støjen.
Og selvom der er store forskelle på, hvor meget de seks testmaskiner larmer, så findes der ikke en støjsvag motorsav på benzin.
Du bør derfor altid anvende høreværn, uanset hvilken benzinsav du vælger.
På plussiden finder du bl.a. den imponerende styrke, der følger med en sav på benzin, og alle deltagerne kunne save store stolper over uden antydningen af problemer.
Der er dog forskel på, hvor hurtigt de gør det, og på, hvor gode deltagerne er til at holde kædehastigheden og omdrejningerne høje, når opgaverne bliver krævende.
Ikke overraskende er det deltageren med den største motor, der trækker sig sejrrigt ud af hastighedstesten.
Sådan tester vi
Karaktergivning og 4 test-parametre
En motorsav skal først og fremmest være effektiv, og det er en fordel, hvis den kan få arbejdet gjort i en fart. Derfor tager vi tid, mens vi saver i 100 x 100 mm stolper.
Det er hårdt arbejde at være en motorsav, og derfor er det vigtigt med en god kvalitet.
Motorsave er tunge, og opgaverne med dem er krævende. Derfor er det vigtigt med en god balance og ergonomi.
Motorsaven er et voldsomt stykke værktøj, og hvis man er uheldig, kan man nemt komme rigtig galt afsted. Derfor er det vigtigt med mest mulig sikkerhed.

KARAKTERGIVNING
Den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af disse fire parametre:

1. HASTIGHED
Vi presser savene, mens vi hurtigst muligt saver en stolpe på 100 x 100 mm over 10 gange, mens vi tager tid.

2. KVALITET
Vi vurderer kvaliteten af knapperne, de bevægelige dele, materialevalget og af maskinerne generelt.

3. ERGONOMI
Balancen er afgørende for, hvor tunge maskinerne opfattes. Saven skal helst være i balance eller en smule fortung.

4. SIKKERHED
Kæden skal stoppe hurtigt, når du slipper aftrækkeren, og øjeblikkeligt, når du skubber skærmen frem, og kædebremsen aktiveres.
Resultaterne

Stiga CS 545
1.650 kroner
Biltema 18-391
869 kroner
AL-KO BKS 4040
1.200 kroner
Einhell GC-PC 1335/1 I
1.290 kroner
Husqvarna 135 Mark II
1.950 kroner
Stihl MS 172
1.975 kronerLæs mere om kædesave hos producenterne:
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Testvinder
Stiga CS 545
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Kraftfuld og hurtig motorsav
CS 545 er testens klart hurtigste sav. Det hænger især sammen med størrelsen på motoren. For selvom saven ikke har den højeste kædehastighed ubelastet, så betyder den større motor, at saven bedre kan holde omdrejninger og tempo højt, når kæden arbejder sig igennem træet.
Testvinderen er den tungeste deltager, men vægten er godt fordelt. Når saven holdes med begge hænder, er den en smule fortung, men så længe det ikke er for meget, gør det ikke noget. Nogle snit er faktisk nemmere at lave, hvis saven er en anelse fortung, da det hjælper saven gennem snittet.
Sværdet er testens længste, og saven er testens største. Det er dog ikke noget, man for alvor bemærker, når man arbejder med og skifter mellem de forskellige save.
Tæt topstrid
Selvom der er forskel på de tre kædesave i toppen, så ligger karaktererne meget tæt. Det er derfor marginaler, der afgør testen.
En ting, der ikke er med i vores karaktergivning, men som alligevel taler til testvinderens fordel, er prisen. Den er nemlig den billigste af de tre topkandidater, og du sparer omkring 300 kroner på at vælge den gule Stiga frem for de to andre.
3 vigtige detaljer

1. Motorsavens kombiværktøj med sekskanttop og skruetrækker til kædestramning kan sidde under saven, så det altid er inden for rækkevidde.

2. Møtrikkerne til at fjerne skjoldet og løsne sværdet er nemme at komme til. Det gør løbende justering og vedligeholdelse nemmere.

3. Afbryderen til at slukke saven sidder til højre for grebet, så du nemt kan slukke med tommelfingeren, hvis du arbejder med højre hånd på bagerste greb.
Godt køb
Biltema 18-391
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Et godt valg til en god pris
Testens billigste deltager kommer som så ofte før fra Biltema. Den koster omkring det halve af testvinderen, og selvom den ikke kan gøre sig gældende i topstriden, så får du ganske meget sav for dine penge her.
Derfor er den også vores bedste bud på et godt køb – især hvis du, som de fleste danske haveejere, kun skal have gang i saven ganske få gange om året.
Selvom prisen er så lav, så falder Biltemaen ikke igennem på nogen områder. Knapperne er ikke de mest veludførte, men de virker heller ikke skrøbelige, og saven er ganske effektiv.
Den er lidt tung fortil, når saven holdes i begge hænder – og også mere, end hvad der er optimalt. Når det er sagt, så betyder lidt ekstra vægt fortil, at saven har nemt ved at komme gennem snittet, når træet, der saves i, ligger ned.
Saven købes usamlet, og det er svært at få sværd og kæde på første gang. Det kniber nemlig lidt med pladsen, så det er ikke helt nemt at komme til. Alt i alt er der dog tale om en fin sav til prisen.
1 vigtig detalje

1. Kædebremsen aktiveres, i samme øjeblik sikkerhedsskærmen trykkes frem. Det er afgørende med en god sikkerhed på så voldsomme maskiner.
Magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.