Om testen
Sådan tester jeg
Motorsavene bliver testet og får karakterer i disse fire kategorier; Hastighed, kvalitet, ergonomi og sikkerhed.
Resultaterne
Testvinder
Makita UC3551A
Bomstærk og handy elsav
Makita gør stort set rent bord med tre karakterer helt i top. I topstriden med Husqvarna vinder Makita på at være mere handy. Og så er den tilmed billigere.
Makita er ganske enkelt en gedigen og lækker maskine, hvor intet er overladt til tilfældighederne.
Huset til sværd og kæde er modsat de fleste andre deltagere udført helt i metal.
Dækslet har en tilfredsstillende lukkeanordning, ligesom kæden nemt strammes på et lille drejehjul på siden. Det tog ikke mere end 5 minutter at samle maskinen og gøre den klar til brug efter modtagelse, og husker du at fylde olie på tanken, sørger maskinen selv for, at kæden altid er velsmurt.
Ligner Husqvarna til forveksling
Man kan nemt få tanken, at Makita laver save for Husqvarna eller omvendt. For hvis man ser bort fra farven og længden på sværdet, er de to save umiddelbart helt identiske. Ned til den mindste detalje har de samme udformning, samme specifikationer og er præcis lige hurtige til at save den tykke stolpe over 10 gange. Så det er marginaler, der skiller de to ad.
Begge maskiner er enormt handy og behagelige at arbejde med, men det lidt kortere sværd på Makita gør saven en my mere handy, uden at det efter vores mening begrænser brugen. Og så er det jo kun en fordel, at testvinderen fra Makita er 315 kroner billigere.
3 vigtige detaljer:
2. Testvinderen er mindst 6 cm smallere end de andre deltagere. Det gør den mere handy og nem at håndtere.
Godt køb
Einhell gh-ec 2040
Solid kædesav til fornuftig pris
Einhell gh-ec 2040 er den bedste af resten, hvis man ikke tager de to maskiner i topstriden med. Og selvom kvaliteten sagtens kunne være bedre, så får du ganske meget maskine for dine 650 kroner, hvilket må siges at være en meget fair pris for en kædesav.
Stramning af kæden går ikke helt så glat som hos flere af konkurrenterne, men det opvejer Einhell for ved at have en fornuftig vægt og fin balance, hvilket udmønter sig i en udmærket ergonomisk oplevelse. Og så er kerneopgaven for en kædesav immervæk dens evne til at save i træ, og i den henseende klarer Einhell sig ganske pænt med testens tredjebedste tid.
Kombinationen af god ergonomi og pæn savehastighed gør, at man kan få meget fra hånden, før man bliver træt i kroppen. I tillæg hertil består maskinen sikkerhedstesten til UG og klarer sig faktisk bedre end de to stærkeste deltagere.
Einhell leverer en hæderlig sav til en hæderlig pris, og derfor er den vores bud på et godt køb.
1 vigtig detalje:
Sådan tester vi
En kædesav med ledning er i sagens natur ikke så mobil som en på benzin eller på batteri. Men sammenlignet med de to andre typer har den en del fordele – især hvis du ikke har behov for at flytte dig så meget rundt, og til opsavning af brænde er den det helt oplagte valg.
Den er relativt billig, har masser af power, og så kan den blive ved i en evighed uden at løbe tør for brændstof. Sammenlignet med save på benzin støjer den en del mindre og er naturligvis helt fri for irriterende benzinos.
To er stort set ens
Deltagerne i testen koster mellem 429 og 1.415 kroner, og i dette tilfælde følges pris og kvalitet nogenlunde ad.
Til vores store overraskelse er de to dyreste deltagere stort set identiske. De eneste forskelle, vi kan få øje på, er navnet, farven og længden på sværdet. Ellers er de helt ens.
Karaktergivning og 4 test-parametre
Når der fx skal saves brænde op, handler det om at kunne få noget fra hånden. Derfor har vi testet, hvor hurtigt de syv deltagere arbejder.
Mens en god kvalitet er afgørende for, hvor længe du kan have glæde af saven, så har ergonomien indflydelse på, hvor længe du kan arbejde med den uden at blive for træt.
Hvis man ikke passer på, kan man hurtigt komme meget galt afsted med en kædesav. Derfor er en høj sikkerhed ekstremt vigtig.
Sikkerheden på alle deltagerne i testen er dog så høj, at vi har valgt, at sikkerhedskarakteren kun vægter med 10% af den samlede karakter.
KARAKTERGIVNING
Den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af disse fire parametre: hastighed, kvalitet, ergonomi og sikkerhed.
1. HASTIGHED
Vi tager tid, mens vi med sømmet i bund hurtigst muligt saver en stolpe på 10 x 10 cm over 10 gange.
2. KVALITET
Vi vurderer løbende kvaliteten på greb, knapper, de bevægelige dele og på maskinerne generelt.
3. ERGONOMI
Vægten, en god balance, knappernes placering og grebenes udformning tæller med i vores vurdering af ergonomien.
























