Sæt skuret rigtigt fast

Risikerer du, at dit nye skur ender inde hos naboen, næste gang landet rammes af en kraftig storm? Det er der absolut ingen grund til. Du skal blot lave punktfundamenter og vælge den type beslag, der passer til dit skur.

Fundament - sæt skuret fast

Med et ordentligt punktfundament er du sikker på, at skuret står fast. Vi viser, hvilke stolper du skal bruge til netop dit skur.

Du behøver ikke at støbe hverken randfundament eller en stor og bekostelig betonplade for at få dit haveskur til at stå godt fast. Langt mindre kan gøre det.

Det mest oplagte valg er at fundere skuret i en række punkter, altså det, vi samlet kan kalde et punktfundament.

I princippet er en stolpe, der er gravet ned i jorden, et punktfundament, og du kan da også sagtens bygge et skur ved hjælp af nedgravede stolper, der forbindes med remme af fx spærtræ eller reglar og herefter beklædes. Men uanset hvilken type træstolpe du vælger, vil dens liv være begrænset, fordi den før eller siden vil rådne på grund af kontakten med jorden.

LÆS OGSÅ: Hvad er reglar egentlig?

Skal du bygge et skur, kan du derfor med fordel hæve det lidt fra jorden, samtidig med at du med de rette fundamenter kan gøre det endnu mere stabilt. Til de helt små skure behøver du ikke andet end simple stolpespyd, men skal du bygge dig et stort, solidt skur, er der flere solide muligheder.

LÆS OGSÅ: Sådan bygger du et skur af billige materialer

Vi gennemgår her de forskellige beslag, og hvordan du skal bruge dem.

Klik på overskrifterne for at komme direkte til afsnittet i artiklen.

Stolpespyd

Stolpespyddet er den simpleste form for punktfundament, som hæver din konstruktion fra jorden. Det skal simpelthen blot slås ned i jorden, hvorefter du placerer din stolpe i det, gerne 10 cm fra jordoverfladen.

Stolpespyddet fås også i en udgave med gevind. Det betyder, at det holder endnu bedre fast i jorden.

Stolpespyd kan du bruge til hegn og små, lette haveskure. Men du skal tage højde for, om skuret fx står et meget vindblæst sted, for styrken i de små jordspyd er begrænset. Og står der en frisk vind ind på en stor flade, bliver belastningen for stor.

Pris: 50 KR.

Plusser:

  • Nemme at sætte på plads
  • En billig løsning

Minusser:

  • Begrænset styrke
  • Svære at slå ned i stenet jord

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du stolpespyd

Sådan sætter du stolpespyddet i

1. Slå spyddet godt ned i jorden. Skurets bund skal helst være 10 cm over jordoverfladen, så træet holdes fri for fugt; ellers rådner det.

Hvad kan stolpespyd holde?

Stolpespyd kan fint bære et let skur uden bund. Stolpespyd kan ikke holde til vindtryk og vægt på et medium eller stort skur (se tabel i bunden for forklaring af skurstørrelse).

Jordskrue

Store, overdimensionerede skruer er det nyeste bud på et punktfundament. Jordskruerne, eller skruefundamenterne, skal blot skrues ned i de bærende jordlag (altså under muldlaget). De kan placeres meget præcist, og deres koniske form gør, at de sætter sig bedre og bedre fast, jo længere de kommer ned i jorden. På den måde får du på få minutter en lige så stærk fundering, som hvis du havde støbt stolpesko fast med beton.

Løsningen kan bruges til alle størrelser skure, og du kan komme i gang med byggeriet med det samme. De galvaniserede skruer kan holde i mange, mange år – og så kan de skrues op igen og genbruges, hvis du skulle få behov for det.

Pris: 500-600 KR.

Plusser:

  • Meget hurtige at sætte op
  • Stærke og genanvendelige

Minusser:

  • Forholdsvis høj pris
  • Ikke hyldevare i byggemarkedet

Hvad kan jordskrue holde?

En jordskrue holder helt sikkert et lille skur og er også en fin og nem løsning til et medium skur. Det er dog en dyr løsning. Til et stort skur er en jordskure en holdbar og nem løsning (se tabel i bunden for forklaring af skurstørrelse).

Stolpesko

Til mellemstore eller store skure er stolpesko, som du selv støber ned i beton, et nemt og meget solidt valg. Antallet af stolpesko og afstanden imellem dem afhænger af dimensionen af det træ, du bygger med. Det kan være reglar, der sættes lodret ned i stolpeskoene, eller en vandret rem, som stolpeskoene bærer.

For at opnå tilstrækkelig styrke til et mellemstort skur på op til 20 kvm eller et endnu større skur skal skoene støbes fast i punkter, der er minimum 30 cm i diameter og 90 cm dybe (frostfri dybde). Det er ret meget beton, og det forøger prisen betragteligt, da der hurtigt forsvinder syv sække stolpebeton ned i ét hul. Du må samtidig vente med at bygge videre, til betonen er hærdet. Men styrken er stor.

Pris: 300-400 KR.

Plusser:

  • Stor styrke og stabilitet
  • Kan skjules helt under skuret

Minusser:

  • Kræver meget beton
  • Lange tørre-/hærdetider

LÆS OGSÅ: Sådan bruger du stolpebeton

Sådan støber du stolpesko

1. Fyld hullet med beton. Hullet bør være 30 cm i diameter og 90 cm dybt. Du kan grave eller bore med et jordbor.

2. Sæt et plastrør i betonen. Røret skal blot stå fast i betonen. Ret røret ind efter en snor, så alle rør i alle huller har samme højde.

3. Fyld røret med beton efter et døgns tid. Gør det samme i alle hullerne/rørene på én gang

4. Sæt stolpeskoene ned i betonen. Stolpeskoene er forinden skruet fast til skurets bundrem. Understøt remmene, og sørg for, at de sidder i vater.

Hvad kan stolpesko holde?

Stolpesko holder helt sikkert et lille skur, men det er en dyr løsning. Til et medium eller stort skur er stolpeskoen en fin og holdbar løsning, der med garanti holder på skuret (se tabel i bunden for forklaring af skurstørrelse).

Stolpebærere

Stolpesko kan købes i en version, hvor de allerede er støbt fast på en betonklods. Det er billigere end at støbe selv, men løsningen er heller ikke helt så stabil. Klodsen skal graves ned i et hul, og det betyder, at du har løsnet jorden omkring betonklodsen. Det giver en mindre stabil fundering end et betonfundament, der er støbt direkte nede i jorden. Til et lille eller et mellemstort skur er det dog en rigeligt stærk løsning.

Stolpebærerne fås i flere udgaver og med forskellige typer af stolpebeslag på toppen. Nogle fås med justerbare beslag, som kan gøre det lidt lettere at justere skurets bundrem på plads.

Vær opmærksom på, at nogle billigt producerede stolpebærere er vind og skæve, så det nedstøbte beslag langtfra sidder i lod. Du kan rette det op med en stor hammer, men det kan ikke udelukkes, at det gør din stolpebærer svagere, så gå efter de lige udgaver, hvis du kan finde dem.

Pris: 150 KR.

Plusser:

  • Meget nemme at sætte fast
  • En rimelig billig løsning

Minusser:

  • Mindre stabile end stolpesko og jordskruer
  • Kvaliteten er ofte tvivlsom pga. skævheder

Sådan sætter du stolpebæreren fast

1. Grav et hul, der passer til betonklodsen. Det er nemmest at justere højden ved at hælde grus i bunden af hullet.

2. Sæt stolpebæreren ned, og justér til, så alle stolpebærere har samme højde. Skurets bundrem skal helst sidde 10 cm fra jordoverfladen.

3. Vent med at dække til, til du har sat skurets bundrem i. Fyld så jord omkring stolpebæreren, og stamp det godt til.

Hvad kan stolpebærere holde?

Til et lille eller medium skur er stolpebæreren en fin, holdbar og nem løsning. Til det helt store skur er stolpeskoen dog for ustabil (se tabel i bunden for forklaring af skurstørrelse).

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Fundament