Såning af ærter: Sådan planter du ærter

Frøene skal sås fra slutningen af april, når jorden har samlet lidt solvarme. Det fremmer spiringen, hvis de inden såningen lægges i blød i lunkent vand natten over.

Flere af de almindelige sorter er udviklet til professionel dyrkning. Her ønsker man, at alle ærter modner samtidig, så de kan høstes effektivt med maskiner. Haveejerne derimod vil gerne kunne plukke friske ærter over en længere periode. Her forlænger det sæsonen betragteligt at så nye rækker med en til to ugers mellemrum – dog ikke senere end til udgangen af juni – eller at vælge flere forskellige sorter.

LÆS OGSÅ: Den store guide til krydderurter i haven

Frøene sættes i 5-6 cm dybe riller i jorden, 5-8 cm fra hinanden. Af hensyn til den senere opbinding er det en god idé at så i dobbeltrækker med 10-20 cm’s afstand. Næste dobbeltrække sås med cirka 50 cm’s afstand til den forrige, så du kan komme ind og plukke ærterne.

Afstanden mellem rækkerne kan passende udnyttes til andre lækkerier som radiser, spinat og salat, der udvikler sig ret hurtigt og således er spist, før ærterne for alvor får brug for pladsen.

Fuglene – navnlig duerne – er vilde med de nysåede frø og de nyspirede ærter. Dæk derfor ærtestykket med grene eller trådnet, indtil planterne er omkring 10 cm høje. Så er det alligevel tid til at sørge for opbinding.

Når ærterne begynder at sætte blomster og senere danne bælge, er det vigtigt, at jorden holdes jævnt fugtig. Ellers bliver ærterne hurtigt seje og melede. Det gør de også, hvis bælgene når at blive for trinde på planten. Høst ofte – gerne dagligt. Det er kun en ekstra fornøjelse at gå en runde omkring ærtestykket efter en håndfuld til salatskålen eller bare til at spise lige på stedet.

Gødning af ærter er sjældent nødvendig.

Ærter opsamler ligesom bønner kvælstofdannende bakterier og er dermed selvforsynende med næring. Næringen bliver i jorden efter høst og er næste år et værdifuldt tilskud til mere grådige planter som de forskellige kålsorter.

Den næringsrige jord efter ærterne kan også udnyttes til udplantning af grønkål, som tåler at stå ude den kommende vinter. Eller du kan i august så en omgang spinat til at spise, inden vinteren sætter ind.

I øvrigt er kaniner og forskellige andre husdyr meget glade for den høstede ærtehalm.

LÆS OGSÅ: 15 tips til en tør have

1. Marværter

Marværter er de almindeligste i haverne. Der findes en række sorter med højder fra 40-50 cm og op til et par meter. De lave og mellemhøje er nemmest at plukke.

2. Skalærter

Skalærter dyrkes efterhånden sjældent. De er knap så søde som marværter, og smagen kan virke lidt bitter. Men de er hårdføre og hurtigt spiseklare. Det er den type, der bruges til at lave gule ærter af.

3. Sukkerærter

Sukkerærter har ikke de seje hinder i bælgene og kan derfor spises hele. De skal høstes, mens bælgene endnu er flade og sprøde. Sorterne bliver fra 40 til 75 cm høje.

4. Slikærter

Slikærter er en krydsning mellem marvært og sukkerært. Bælgene er ekstra søde og spises med ærterne indeni. Sorterne varierer i højde på samme måde som marvært.

LÆS OGSÅ: Sådan dyrker du squash i drivhus og på friland

Den enkleste form for opbinding er blot at stikke kviste fra beskæring af træer og buske ned i jorden på begge sider af dobbeltrækkerne. Det er tilstrækkeligt til ærter med en højde på 60-70 cm. Et sirligt fletværk af kæppe fra bambus, hassel eller pil mellem dobbeltrækkerne kan gøre ærtebedet til et meget dekorativt indslag i køkkenhaven.

Eller du kan slå stokke i jorden for enden af rækkerne af ærter og trække tråde, snore eller trådnet mellem dem og mellem dobbeltrækkerne. Det giver stabilt fæste også for de meterhøje sorter af ærter.

LÆS MERE: Bind tomatplanterne op