Sådan bekæmper du skadedyr i stauder

Dræbersnegle formerer sig nærmest uhæmmet. Derfor gælder det om at fjerne sneglene løbende, så du ikke risikerer, at de invaderer din have fuldstændigt.

De spiser både stauder og sommerblomster – både blade og blomster.

Dræbersneglene starter tidligt – allerede i det tidlige forår – kan de finde på at spise løs af fx vintergækker. Især, hvis det har været en mild vinter, vil flere snegle og æg overleve.

Det gør det ekstra vigtigt at være tidligt ude, hvis dræbersneglene ikke skal sprede sig og ødelægge for meget.

En super enkel og meget effektiv metode er at klippe dræbersneglen midt over, så snart du ser en. Et godt tidspunkt at gå på jagt efter dræbersnegle i haven er ved skumringstid, hvor de typisk kommer frem.

Finder du snegleæg på et beskyttet sted, fx under en krukke, skal du også fjerne dem, hvis du vil dræbersnegle til livs.

Du kan forebygge, at dræbersnegle spiser dine planter ved at lægge sneglegift Ferramol ud.

Når dræbersneglen spiser 1-2 korn af giften, mister den evne til at optage kalcium og dør i løbet af kort tid.

Drys sneglegiften ud blandt de planter, du vil beskytte mod dræbersnegle. 1-2 korn er nok til at tage livet af en voksen snegl.

Ferramol er godkendt til økologisk havebrug, og den er ikke skadelig for andre dyr som fx pindsvin, hunde, katte eller fugle.

Bladlus kan både ses på stængler og blade, nogle gange også i selve blomsten.

Hold specielt øje med blomsterne i tørre perioder, hvor der er størst risiko for bladlus.

Der findes forskellige slags bladlus – nogle er mørke, andre grønne.

Nogle kan som her danne klynger på blomstens stængler, som skæmmer og er irriterende, hvis du vil bruge blomsterne til en buket indenfor.

Der findes også helt små, hvide bladlus, som er næsten usynlige. De kan både være ovenpå bladene og nedenunder.

En effektiv måde at slippe for bladlus på er at sprøjte de angrebne stauder med en lusespray, der kan købes fx i en planteskole.

Sprayen dræber bladlusene ved at nedbryde de fedtholdige beskyttelsesmembraner, som omgiver de små dyr. Den slår også alle andre insekter ihjel, som sprayen evt. rammer. Pas derfor på, at du ikke rammer nyttedyr som fx mariehøner.

Du må aldrig sprøjte i direkte sollys, så risikerer du at svide blomstens blade. Sprøjt i stedet en overskyet dag, eller gør det om aftenen.

Efter 3-7 dage skal du sprøjte igen, så bladlusenes nyklækkede larver også rammes. Midlet virker nemlig kun på de levende dyr, ikke deres larver.

En mere enkel måde at slippe for bladlus er ved at sprøjte dem med en ganske almindelig vandslange.

Så risikerer du ikke at slå andre dyr ihjel. Du skal dog være indstillet på at vande flere gange.

Blomsten her er angrebet af små, hvide bladlus. Hvis du holder om blomsterhovedet, kan du sagtens sprøjte med vand, så bladlusene bliver skyllet væk.

Sørg også for, at komme godt ind i bladhjørnerne og at sprøjte under bladene. Lusene sidder ofte godt gemt.

Så er bladlusene skyllet væk. Hvis der kun er tale om et lille angreb af bladlus, kan du nøjes med at fjerne dem med fingrene.

Husk at holde øje med blomsterne i tiden efter, så du evt. kan give dem en ekstra tur med vandslangen.

Staudebedet her ligger tæt op ad en skov, hvor der er mange rådyr. De kan godt finde på at spise blomsterne.

Derfor er der sat et midlertidigt hegn op. Det er især vigtigt at beskytte blomsterne, hvis det er et nyetableret bed.

Trådhegnet holdes på plads med bambuspinde og et par jernstænger i hjørnerne.

Hvis du har en mindre grund, kan du overveje at indhegne hele haven, så alle dine planterne er beskyttet. Men på en stor grund, er det vanskeligt, og indhegning af enkelte bede giver derfor god mening.

Den enkle konstruktion gør det nemt at fjerne trådhegnet igen, fx når bedet skal luges. Bambuspindene trækkes blot op ad jorden.

Trådhegnet kan rulles sammen, og hurtigt sættes op igen, hvis der er brug for det.

Meldug er en skimmelsvamp, der her har angrebet stauden floks. Svampesygdommen ses først som et hvidligt lag på bladene, der ligner mel, som er drysset ud over bladene.

Hvis meldug får lov til at udvikle sig, vil planten visne hen.

Floks er en af de stauder, der nemt bliver angrebet af meldug – især i lange, tørre perioder. Det gælder også andre planter, der trives i fugtig jord, men får det for tørt.

Fjern de angrebne blade, så snart du opdager melduggen. Her klippes de væk på stauden enghumleblomst. Det hvidlige skær på bladene er svampesporerne fra melduggen.

I dette tilfælde klippes planten helt tilbage med en beskærersaks. Så fjernes smitten også effektivt. De angrebne blade skal smides væk eller brændes – de må ikke smides på komposten.

Efter et par måneder er enghumleblomsten i fin vækst igen. Jo tidligere du fjerner meldug fra en plante, desto større er chancen for, at den kommer igen med en fin nyvækst af grønne blade.

Det eneste, du kan gøre for at forebygge meldug, er at vande i tørre perioder.