5 metoder til at fjerne mælkebøtter i græsplænen

Mælkebøtter i græsplænen er en stor plage og irritation for mange haveejere, men heldigvis kan det sagtens lade sig gøre at komme den gule ukrudtsblomst til livs. Her får du 5 metoder til at fjerne mælkebøtter.

Mælkebøtter i græsplænen

Mælkebøtter i græsplænen er irriterende for de fleste haveejere, men de er heldigvis ikke umulige at slippe af med.

Mælkebøtter er en meget hårdfør ukrudtsblomst, som kan være svær at komme af med. Det er dog ikke umuligt!

Vil du mælkebøtterne i græsplænen helt til livs, skal hele roden med op.

I artiklen her kan du læse mere om de genstridige mælkebøtter. Du får også 5 metoder til at fjerne mælkebøtter i græsplænen.

Fakta om mælkebøtter

Mælkebøtter kaldes også Løvetand eller Fandens mælkebøtte og betragtes som ukrudt af de fleste haveejere.

Der findes mange forskellige arter af mælkebøtter, og det er meget svært at se forskel på dem.

Fælles for dem er dog, at de er enormt hårdføre, og så er de drønirriterende at have i græsplænen for de fleste haveejere, deraf navnet “Fandens mælkebøtter”.

Mælkebøttens blomst er gul, og dens blade er grønne og takkede. Stænglen er hul og uden blade.

Mælkebøttens stængel indeholder hvid mælkebøttesaft, som siges at have mange gode egenskaber. Saften kan fx lindre, hvis man har brændt sig på en brændenælde.

LÆS OGSÅ: 3 stærke våben mod skvalderkål

Mælkebøtte

Mælkebøtten har en gul blomst, grønne og takkede blade, og stænglen er hul og indeholder mælkebøttesaft.

Mælkebøtter i græsplænen

Du vil kunne finde mælkebøtter stort set alle steder fx på marker, langs vejkanterne og i særdeleshed i haver, hvor der er udyrkede områder og græsplæner.

Mælkebøtter kræver ikke en masse for at kunne leve, når bare der er lys og vand i ny og næ. Den bare og grønne græsplæne bliver derfor tit offer for mælkebøtterne.

LÆS OGSÅ: 6 fordele ved mælkebøtter

Bekæmpelse af mælkebøtter

Det kan være en sej kamp at bekæmpe mælkebøtterne, fordi den formerer sig hurtigt og kraftigt, når den er afblomstret.

Når mælkebøtten afblomstrer, bliver den gule blomst til en samling af frø, også kaldet fnok.

Frøene bliver spredt med vinden, og på den måde blomstrer der nemt nye mælkebøtter op.

Hvis du vil fjerne mælkebøtterne, er det derfor vigtigt, at du gør det, inden de er afblomstret, og at du får hele roden med op.

LÆS OGSÅ: Bruger du (også) din ukrudtsbrænder forkert?

Afblomstret mælkebøtte i græsplæne

Når mælkebøtten afblomstrer, bliver den gule blomst til fnok.

5 metoder til at fjerne mælkebøtter i græsplænen

Herunder kan du læse om 5 effektive stykker værktøj til at fjerne mælkebøtterne med. Læs hvordan du bruger værktøjerne, hvor effektive de er, og hvor stor skade de ellers gør på din græsplæne.

1. Mælkebøttefjerner

Håndtering:
Betjenes stående. Den åbne klo presses ned i jorden omkring plantens rod. Herefter sætter du foden på fodpedalen, og når håndtaget trækkes ind mod kroppen, lukker kloen omkring roden – og trækker planten skråt opad.

Effektivitet:
I blød eller sandet jord fløjter selv meget lange pælerødder op af jorden i fuld længde. I leret og kompakt jord knækker en del af rødderne.

Skade på plænen:
Laver mindre huller end de andre lange ukrudtsfjernere. Til tider er det nødvendigt at bøje sig ned og dække hullet til.

2. Ukrudtsfjerner

Håndtering:
Betjenes stående. De to klinger stikkes i jorden på hver side af planten, og med et lille drej skæres jorden fri rundt om roden. Et fikst katapultsystem “skyder” jord og rod væk fra klingerne – og du er klar igen.

Effektivitet:
Fin til små planter med kortere rødder. Ved lange rødder er klingerne for korte, så roden knækker.

Skade på plænen:
Laver et ret bredt og dybt hul, så du må i de fleste tilfælde ned på knæ og reparere skaden efterfølgende.

3. Aspargesstikker

Håndtering:
Betjenes siddende. Er let at stikke ned i blød jord, mens skærets udformning og “sløvhed” betyder, at du skal bruge kræfter i tør/hård jord.

Effektivitet:
Ved lange rødder skal der hugges og stikkes – en del gange – hele vejen rundt om roden, men så kan du også få selv kæmpestore rødder op i hel tilstand.

Skade på plænen:
Man kan få lavet nogle gevaldige kratere i plænen, før roden er fri, men da arbejdet foregår siddende, skal man jo ikke bøje sig ned for at få dem dækket til.

4. Tidselstikker

Håndtering:
Betjenes stående. Nem og intuitiv: Bores i jorden, drejes rundt – og jord og rod kan trækkes op som en slags jordprøve. Det store og gedigne D-håndtag gør det nemt at trykke det skarpe “spyd” ned i alle jordtyper.

Effektivitet:
Stikker dybt og ret bredt og får selv meget lange rødder op i hel tilstand.

Skade på plænen:
Du kan godt regne med at skulle reparere huller. Efterlader stort og dybt hul. I fugtig/leret jord sidder jorden desværre fast i det cylinderformede hoved og skal derfor ofte pilles ud med håndkraft.

5. Ukrudtsjern

Håndtering:
Betjenes siddende. Den skarpe klinge går let ned i selv hård jord, og håndtagets ende er udformet, så du kan trykke redskabet det sidste stykke ned – med en flad hånd oven på skaftet.

Effektivitet:
Eminent grave- og stikkeredskab med en robust klinge, som er lang nok til at matche selv de længste pælerødder. Får “skovlen under” både store og små rødder i såvel blød som stenhård jord.

Skade på plænen:
Hullets størrelse afhænger af pælerodens længde, men det vil som regel være nødvendigt at reparere lidt, mens du er dernede.

Hvad er mælkebøtter godt for?

Selvom den er irriterende at have i haven, er der faktisk mange fordele ved mælkebøtter.

Mælkebøtter er fx rige på magnesium og c-vitamin og kan derfor have en effekt mod infektioner. Mælkebøtte er desuden én ud af mange spiselige blomster, som du kan finde i din have.

Derudover tiltrækker den gule mælkebøtteblomst en masse forskellige insekter. Blomsten indeholder nektar og pollen, som tiltrækker fx sommerfugle, forskellige bier og biller. Mælkebøtter er derfor en rigtig god blomst for biodiversiteten.

Hvis du giver op i kampen mod mælkebøtterne, kan du altså i det mindste gøre det med god samvittighed og dermed gøre noget godt for naturen og biodiversiteten.

Klik dig videre her, hvis du vil gøre mere for biodiversiteten: