Hvad er en normal indendørs luftfugtighed?
Tegn på for høj luftfugtighed i boligen
Mål luftfugtigheden med et hygrometer
Før du kan gøre noget ved luftfugtigheden i hjemmet, er det en god idé at finde ud af, hvad det egentlige niveau er.
Med et hygrometer, der måler den relative luftfugtighed i rummet, får du et konkret tal og kan hurtigt reagere, hvis luftfugtigheden i huset bliver for høj eller for lav.
Udluftning af boligen er i de fleste tilfælde den langt mest effektive måde at sænke luftfugtigheden.
Hvis du for eksempel altid åbner vinduet på badeværelset efter et bad, og får luftet ud i soveværelset om morgen, er du godt på vej.
Når du lufter ud, er det vigtigt at skabe gennemtræk, og du skal helst lufte ud i minimum fem minutter om dagen.
Husk at lufte ekstra ud i starten af vinteren
Når temperaturen begynder at falde udendørs om efteråret, vil boligens møbler og tæpper afgive mere fugt, som kan få den indendørs luftfugtighed til at stige.
Derfor er det vigtigt at få varmet huset godt igennem, når fyringssæsonen begynder omkring oktober, og lufte ud i korte intervaller et par gange om dagen hele vinteren igennem.
På vores nordlige breddegrader er luftfugtigheden højest om vinteren og lavest om foråret.