Udover at det tager lang tid, før de er modne, så er porrer en hårdfør grøntsag, der er nem at gro i køkkenhaven. Men hvis porremøl får held med at lægge æg på planten, kan larverne gøre stor skade, hvis de ikke opdages i tide.
I artiklen her kan du læse, hvordan du undgår porremøl i dine porrer.
Indholdsoversigt
Hvad er porremøl?
Porremøl er en natsværmer, der typisk angriber planter indenfor Allium-familien, som indeholder flere varianter af løg. Det er dog porreplanten, der primært rammes og tager størst skade.
Porremøl kan overvintre og har typisk to generationer i løbet af en sæson. Den kommer ud af sit vinterhi om foråret, når temperaturen når 10-14 grader.
Kort tid efter lægger hunnen sine æg på porreplantens blade, hvor det tager 4-11 dage før larvestadiet begynder. Hunnen kan lægge omkring 100-200 æg i løbet af 28 dage.
Første generation gør generelt ikke så stor skade, som den næste generation, der kommer i sensommeren. Det skyldes primært, at anden generation er meget mere talrig.
Skader fra porremøl
Da porremøllet er nataktivt, er det mest klare tegn på et angreb, de skader, som larverne laver på planten.
Det kan for eksempel være hvide plamager på bladene, skader på stilken efter larven har boret sig ind for at spise, og planter, der rådner eller visner.
LÆS MERE: Larver i haven: Godt eller skidt?
Bekæmpelse af porremøl
Der er flere naturlige metoder, som du kan bruge for at bekæmpe porremøl og forebygge angreb.
- Vent med at plante porrer ud: Hvis du venter med at plante porrer i haven til starten af juni, kan du være heldig at have undgået 1. generation af porremøl.
- Brug insektnet over porrerne: Et insektnet over køkkenhaven kan være effektivt til at forhindre porremøllet i at lægge æg på planten. På den måde undgår du at planterne bliver inficeret med larver.
- Høst dine vinterporrer i god tid: Vinterporrer kan egentlig godt vente med at blive høstet til foråret, men så risikerer du at invitere porremølet ind i haven. Derfor kan det være en god idé at høste dine vinterporrer, før temperaturen stiger.
- Brug snyltehveps: Det er muligt at købe snyltehveps flere steder, der kan bruges til at bekæmpe larverne biologisk. Snyltehvepsen lægger sine æg i porremøllets larver, der overtages af snylteren.