Korrekt isolering
Når du bygger nyt hus eller renoverer det gamle, er der krav om, at dit hus skal være isoleret korrekt.
Det er forskelligt, hvor tyk din isolering skal være, alt efter hvor du isolerer. Der er nogle specifikke isoleringskrav, afhængigt af om du bygger nyt eller renoverer dit eksisterende hus.
Kravene til isolering fremgår af Bygningsreglementet.
LÆS OGSÅ: Forkert isolering kan ødelægge dit hus
Isoleringstykkelse
Det er umuligt at sige noget generelt om, hvor tyk isoleringen skal være.
Isoleringstykkelse afhænger nemlig af 3 ting:
- Bygningsdelen som skal isoleres
- Isoleringsmaterialets klasse dvs. lambda-værdi.
- Konstruktionens tykkelse og u-værdi
Isoleringstykkelse beregnes ud fra isoleringsklassen dvs. lambda-værdien.
Lambda-værdi dækker over et materiales varmeledningsevne og siger altså noget om, hvor godt et materiale isolerer.
LÆS MERE: Hvad er lambda-værdi?
U værdi - isoleringstykkelse
U-værdien er et tal over, hvor meget varme der trænger ud igennem en bestemt del af konstruktionen.
Med den rigtige tykkelse isoleringsmateriale, kan du reducere u-værdien.
Jo lavere u-værdien er, jo bedre isoleret er konstruktionen - og jo mindre varmetab vil der være.
Når du skal regne u-værdien ud, skal du først finde isolansen (også kaldet R-værdi), og derefter skal du finde varmeledningsevnen (den såkaldte Lambda-værdi).
Isolans udregnes ud fra materialets tykkelse i meter divideret med materialets lambda-værdi.
I praksis er det dog så komplekst, at du bør få en byggesagkyndig eller energikonsulent til at hjælpe med beregningerne.
LÆS MERE: Hvad er u-værdi?
Isoleringstykkelse loft
Skal du efterisolere dit loft, skal du undersøge, om du skal montere en dampspærre.
Det er et krav, at der etableres en dampspærre, hvis du har mere end 150 mm isolering på loftet.
Dampspærren sikrer, at der ikke kommer fx råd og skimmelsvamp.
Isoleringstykkelse sommerhus
Hvis du skal efterisolere dit sommerhus, skal du overholde nogle bestemte krav til u-værdier og linjetab.
Kravene er også forskellige, alt efter om du isolerer nybyggeri eller renoverer din bolig.
Husk altid at følge Bygningsreglementets anvisninger og regler.
Find eksempler og hjælp på krav.byggeriogenergi.dk