Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Forkert isolering kan ødelægge dit hus

Print Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Efterisolering kan gøre mere skade end gavn. I værste fald kan store dele af dit hus få så alvorlige fugtskader, at det bedste er at rive huset ned. Med den rette viden kan du undgå faldgruberne.

Forkert-isolering

Når den varme drøm om et lunt hus bliver til et mareridt af fugtproblemer, er det ofte, fordi vi ved for lidt om, hvad der sker inde i isoleringen.

Du skal tænke dig godt om, før du isolerer dit gamle hus. Rigtigt udført er efterisolering en god forretning for dig og samtidig en gevinst for miljøet.

Men det kan gå gruelig galt, når du jagter besparelser på varmeregningen. Først og fremmest fordi efterisolering ikke kun ændrer på temperaturen i huset; den ændrer også på fugtigheden i konstruktionen og inde i stuerne. Så når du efterisolerer, risikerer du, at en konstruktion, der har stået solidt og uovervindeligt i årtier, går i opløsning på ubegribelig kort tid.

LÆS OGSÅ: Infrarødt termometer - tag temperaturen på alle overflader

Det er kort sagt alletiders idé at efterisolere, men du skal kende og huske faremomenterne, uanset om du overvejer at lægge ekstra isolering ud på loftet, dække væggen i stuerne med ekstra isolering eller gøre kældervæggen eller gulvet lidt lunere.

Er du det mindste i tvivl, bør du altid tage en fagmand, gerne en byggesagkyndig, med på råd, før du kaster dig ud i arbejdet med at holde på varmen.

Vil du læse mere om isolering? Her kan du læse om, hvordan vindpap beskytter og forbedrer din isolering.

I artiklen udpeger vi de værste faldgruber, som du skal være opmærksom på, når du isolerer dit hus. Vi gennemgår 3 principper, du bør kende, når du isolerer, og så kan du læse om:

  • gulve med fugtproblemer
  • lofter med for meget isolering
  • krybekældre med varmemangel
  • vægge med utæt dampspærre
  • kældervægge med skader og skimmel

OBS! Denne artikel er en del af et samlet tema om isolering.

Du skal undersøge tingene meget nøje, inden du isolerer et gulv.

Gulve med fugtproblemer

Når du lægger nyt trægulv oven på et gammelt betongulv, er det oplagt at lægge al den isolering, der er plads til, mellem betonen og det nye gulv. Problemet er, at sådan et betonlag meget ofte fugtes nedefra og giver fugtproblemer i det nye gulv.

Måske blev der lagt en plastfolie på jorden, inden gulvet blev støbt, men efter nogle årtier vil den sjældent være meget værd. Lægger du en ny plastfolie oven på betonen, kan det på kort tid skabe store vandpytter mellem plasten og betonen - godt skjult under dit nye gulv.

Etablerer du en dampspærre på den varme side af isoleringen, lukker du fugten nedefra inde i din isolering og det træværk, der måtte befinde sig i den. Dropper du dampspærren, risikerer du, at damp fra husets indre samler sig på den kolde side af isoleringen som vand.

Løsningen er alt andet end ligetil. Et umiddelbart råd er højst at isolere med 50-70 mm mineraluld. Men selv den smule isolering kan skabe en del ballade.

Den eneste helt sikre løsning er at banke det gamle betongulv op og grave så dybt ned, at du kan bygge en moderne konstruktion op fra bunden med hele butikken af 300400 mm kapillarbrydende isolering, radonsikring, damp- og radonspærre, gulvvarme og - det må du ikke glemme - det pæne nye gulv. Så undgår du både fugt og bekymringer.

Tykkere isolering på loftet er oplagt, men meget mere er ikke altid meget bedre.

Lofter med for meget isolering

Det er nemt og oplagt: mere isolering oven på den eksisterende. Hvad kan gå galt? Det hele, mere eller mindre. Problemet vil typisk være, at luften nede fra huset siver op gennem isoleringen. Det har måske ikke givet problemer før, fordi isoleringslaget var så tyndt, at luften ikke for alvor blev kølet ned, inden den var ude i loftsrummet. Men med tykkere isolering bliver vejen gennem isoleringen længere, og forskellen på temperaturen på den varme og den kolde side af isoleringen bliver større. Risikoen for fugt på spær og loftsbrædder kan være enorm.

En enkel og sikker løsning er at nøjes med 150-200 mm isolering - og undgå det ofte sure slæb med at etablere en tæt dampspærre på den varme side af isoleringen og sikre ventilation på loftet.

Vil du have over 200 mm kan du efterisolere med pa-pir- eller træuld efter at have sikret god ventilation.

Isolér kun med 100, måske 150 mm klassisk isolering, som på den kolde side tætnes mod vind. Husk at bevare ventilationen.

Krybekældre med varmemangel

Det er indlysende at forhindre varmen i at forsvinde ned gennem gulvet. Men det er ikke uproblematisk. Problemet er, at krybekælderen kan tilføres fugt fra alle sider: fra jorden, fra væggene ud mod jord eller luft, fra den lune luft i huset og fra ventilationskanaler. En tør og sund krybekælder kan være blevet varmet op gennem de tynde gulvbrædder og af de uisolerede varmerør, der løber i den. Fjerner du den varme, risikerer du at ødelægge balancen, og så hober fugten sig op.

Løsningen er ikke let at rådgive om, men dette synes der at være enighed om: læg maks. 150 mm og etablér en tæt dampspærre - den vil i sig selv begrænse varmetabet betydeligt. Allerbedst er den store løsning: at fjerne hele gulvet og bygge terrændæk op med kapillar-brydende lag, 300-400 mm isolering, radonspærre og dampspærre.

Vægge med utæt dampspærre

Her er vi ved den efterisolering, mange gør det selv-folk vil stå for et par gange i deres liv. Med træ eller stål opbygges et skelet lidt fra væggen, skelettet fyldes med to lag isolering, så der ikke opstår kuldebroer, det hele dækkes med dampspærre, og alt beskyttes bag et eller to lag gipsplader.

Men pludselig en dag står vi med et angreb af skimmelsvamp inde i væggen.

Problemet er næsten altid, at dampspærren trods alle vores anstrengelser ikke holder tæt. I mange år var det også svært for professionelle håndværkere. I dag er regler og anvisninger mere klare. Der findes kraver og muffer til lampeudtag og stikkontakter, rørgennemføringer og kabler. Hvor banerne af folie samles, skal overlæggene klemmes og klæbes sammen på et fast underlag. De små stifter, der holder folien fast under arbejdet, klæbes til, og ud mod omgivelserne gøres dampspærren fast med en speciel klæber, som kan bevare grebet på den fedtede folie.

Du undgår en del af problemerne ved at placere dampspærren 1/3 inde i væggen, men du skal stadig have den til at lukke tæt mod gulv, loft og tilstødende vægge.

Det er svært, og det kræver, at du sætter dig grundigt ind i alle detaljer, inden du går i gang, og gør dig virkelig umage.

Hæft folien fast til forskallingsbrædder eller lægter.

Klæb dampspærren til væggene med dampspærreklæber (folieklæber).

Sæt tape på alle hæfteklammer. Brug stumper af dampspærretape. Tape også evt. andre huller til.

Kældervægge med skader og skimmel

Det er så fristende at udnytte kælderen og isolere den med en klassisk forsatsvæg: et godt lag mineraluld i et skelet af træ eller stål beklædt med gipsplader.

Men det er rigtig dumt. Selv hvis du har sikret ventilation på isoleringens bagside, vil den byggesagkyndige til hver en tid råde dig til at få fjernet væggen straks.

Problemet er, at kældervægge meget ofte tilføres fugt udefra. Murværket fører fugten ind til kælderen, hvor den bliver ventileret væk. Forhindrer du den proces ved at lukke den kolde væg inde bag en forsatsvæg, så bliver murværket vådt som aldrig før, og du risikerer både skader i muren og skimmel på indersiden.

Den rigtig gode løsning er at efterisolere udvendigt, evt. suppleret med dræn. Så får du en både lun og tør væg, hvis der har været problemer med fugt.

Den enklere, men også gode løsning er at efterisolere med særlige isolerende plader, der transporterer fugten fra omgivelserne ind til kældervæggens inderside, hvor den ventileres væk. Generelt tørre vægge kan du efterisolere med særlige typer af gasbeton, og mere fugtbelastede kan du klare med kalciumsilikatplader.

Diffusionsåbne isolerende plader kan klæbes på væggen.

Multipor er én type plade, du kan isolere en kældervæg med uden at lukke fugt inde.

Det er fristende, men farligt blot at isolere kældervæggen med mineraluld i et lægteskelet.

3 principper, du bør kende, når du isolerer

Når den varme drøm om et lunt hus bliver til et mareridt af fugtproblemer, er det ofte, fordi vi ved for lidt om, hvad der sker inde i isoleringen. Når kulde og varme mødes, opstår der nemlig ikke sød musik, men fugt.

Flyt eller brems fugten

I mange situationer er det en fordel at isolere med et materiale, der ikke suger fugt til sig, men nogle steder er den egenskab den sikre vej til skader. Mineraluld eller polystyr-enskum, suger ikke fugt til sig. Bliver disse materialer våde, vil vandet sive ned og væk, hvis det da kan komme til det. Det er i rigtig mange situa tioner fremragende. Men ikke hvis vandet løber ned i en trækonstruktion, så er det rigtig skidt.

nogle steder, fx på et loft uden en velfungerende dampspærre, er det en fordel, hvis isoleringen kan suge fugt til sig og fordele fugten så jævnt som muligt, så den kan ventileres væk. Det kan du udnytte på et uopvarmet loft, hvor du ikke kan etablere en tæt dampspærre. Hvor mineraluld lader fugt sive ned, vil papir- og træuld flytte fugten op til isoleringens overside, hvor tør luft kan ventilere den væk, hvis ventilationen er god.

Mineraluld suger ikke fugt, så her vil den sive nedad. Papir- og træuld suger fugten til sig og transporterer den opad.

Luften fra huset kan være skadelig

Det kan være farligt, hvis varm luft fra husets indre trænger ud i ydervæggen.

Der sker det samme, som når du stiller en kold flaske på terrassebordet en varm sommerdag: Flasken bliver drivende våd.

Varm luft kan nemlig indeholde mere vanddamp, end kold luft kan, og køles varm luft ned over den kolde flaske, bliver luften til vand. Det er ikke et problem på en glasflaske, men på træ er det skidt. Uden en 100 procent tæt dampspærre vil det samme ske, hvis indeluften køles ned inde i isoleringen. Tør luft siver ud i væggen. Køles den for meget ned, før den slipper ud i det fri, dannes der kondens, der samles i konstruktionen og giver svamp og råd gode muligheder. Jo tykkere og jo mere effektiv isoleringen er, jo større bliver temperaturforskellen mellem inde og ude, og jo større bliver risikoen for kondens. Ved at mindske mængden af isolering mindsker du derfor risikoen for fugtskader. Sørg for ventilation på den kolde side af isoleringen, fx mellem isolering og ydervæg.

De første lag tæller mest

Sølle 20 mm isolerende skum i en moderne yderdør gør en verden til forskel. De 80 mm mineraluld i en hulmursisolering tjener sig typisk hjem på 3-5 år. Men øger du tykkelsen på isoleringen af et loft fra 300 til 380 mm, mærker du knap forskel nede i stuerne, og det vil måske tage 10 eller 15 år, før den ekstra isolering har tjent sig selv hjem.

Det giver sjældent mening at efterisolere et gammelt hus til nutidens standard på 40 centimeter i gulve, vægge og lofter. Det kan kun tjene sig hjem over mange årtier.

Få steder kan du dog nemt efterisolere uden at investere i ret meget andet end isoleringsmaterialet. Her tjener du hurtigt udgiften hjem. Det gælder fx hulmursisolering og loftsrum.

EKSEMPEL: Efterisolering med 45 mm isolering uden på eksisterende isolering.

  • 45 mm isolering uden på 50 mm sparer ca. 224 kr. pr. år. pr. kvm.
  • 45 mm uden på 100 mm sparer ca. 80 kr. pr. år. pr. kvm.
  • Har du allerede 200 mm, sparer de 45 mm ekstra dig for ca. 26 kr. pr. år pr. kvm.
Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
Du er ved at købe adgang til:
Artikel (abonnement): Forkert isolering kan ødelægge dit hus
Total pris: null kroner
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kroner
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage