Forkert isolering kan ødelægge dit hus

Når du lægger nyt trægulv oven på et gammelt betongulv, er det oplagt at lægge al den isolering, der er plads til, mellem betonen og det nye gulv.

Problemet er, at sådan et betonlag meget ofte fugtes nedefra og giver fugtproblemer i det nye gulv.

Måske blev der lagt en plastfolie på jorden, inden gulvet blev støbt, men efter nogle årtier vil den sjældent være meget værd. Lægger du en ny plastfolie oven på betonen, kan det på kort tid skabe store vandpytter mellem plasten og betonen - godt skjult under dit nye gulv.

Etablerer du en dampspærre på den varme side af isoleringen, lukker du fugten nedefra inde i din isolering og det træværk, der måtte befinde sig i den. Dropper du dampspærren, risikerer du, at damp fra husets indre samler sig på den kolde side af isoleringen som vand.

Løsningen er alt andet end ligetil. Et umiddelbart råd er højst at isolere med 50-70 mm mineraluld. Men selv den smule isolering kan skabe en del ballade.

Den eneste helt sikre løsning er at banke det gamle betongulv op og grave så dybt ned, at du kan bygge en moderne konstruktion op fra bunden med hele butikken af 300400 mm kapillarbrydende isolering, radonsikring, damp- og radonspærre, gulvvarme og - det må du ikke glemme - det pæne nye gulv. Så undgår du både fugt og bekymringer.

LÆS MERE: Hvor skal en dampspærre ligge?

Det er nemt og oplagt: mere isolering oven på den eksisterende. Hvad kan gå galt? Det hele, mere eller mindre.

Problemet vil typisk være, at luften nede fra huset siver op gennem isoleringen. Det har måske ikke givet problemer før, fordi isoleringslaget var så tyndt, at luften ikke for alvor blev kølet ned, inden den var ude i loftsrummet. Men med tykkere isolering bliver vejen gennem isoleringen længere, og forskellen på temperaturen på den varme og den kolde side af isoleringen bliver større. Risikoen for fugt på spær og loftsbrædder kan være enorm.

En enkel og sikker løsning er at nøjes med 150-200 mm isolering - og undgå det ofte sure slæb med at etablere en tæt dampspærre på den varme side af isoleringen og sikre ventilation på loftet.

Vil du have over 200 mm kan du efterisolere med papir- eller træuld efter at have sikret god ventilation.

Det er indlysende at forhindre varmen i at forsvinde ned gennem gulvet. Men det er ikke uproblematisk.

Problemet er, at krybekælderen kan tilføres fugt fra alle sider: fra jorden, fra væggene ud mod jord eller luft, fra den lune luft i huset og fra ventilationskanaler.

En tør og sund krybekælder kan være blevet varmet op gennem de tynde gulvbrædder og af de uisolerede varmerør, der løber i den. Fjerner du den varme, risikerer du at ødelægge balancen, og så hober fugten sig op.

Løsningen er ikke let at rådgive om, men dette synes der at være enighed om: læg maks. 150 mm og etablér en tæt dampspærre - den vil i sig selv begrænse varmetabet betydeligt. Allerbedst er den store løsning: at fjerne hele gulvet og bygge terrændæk op med kapillar-brydende lag, 300-400 mm isolering, radonspærre og dampspærre.

LÆS OGSÅ: Hold kulden nede i krybekælderen

Her er vi ved den efterisolering, mange gør det selv-folk vil stå for et par gange i deres liv. Med træ eller stål opbygges et skelet lidt fra væggen, skelettet fyldes med to lag isolering, så der ikke opstår kuldebroer, det hele dækkes med dampspærre, og alt beskyttes bag et eller to lag gipsplader.

Men pludselig en dag står vi med et angreb af skimmelsvamp inde i væggen.

Problemet er næsten altid, at dampspærren trods alle vores anstrengelser ikke holder tæt.

I mange år var det også svært for professionelle håndværkere. I dag er regler og anvisninger mere klare. Der findes kraver og muffer til lampeudtag og stikkontakter, rørgennemføringer og kabler. Hvor banerne af folie samles, skal overlæggene klemmes og klæbes sammen på et fast underlag. De små stifter, der holder folien fast under arbejdet, klæbes til, og ud mod omgivelserne gøres dampspærren fast med en speciel klæber, som kan bevare grebet på den fedtede folie.

Du undgår en del af problemerne ved at placere dampspærren 1/3 inde i væggen, men du skal stadig have den til at lukke tæt mod gulv, loft og tilstødende vægge.

Det er svært, og det kræver, at du sætter dig grundigt ind i alle detaljer, inden du går i gang, og gør dig virkelig umage.

LÆS MERE: Dampspærre - 9 ting du SKAL vide!

Det er så fristende at udnytte kælderen og isolere den med en klassisk forsatsvæg: et godt lag mineraluld i et skelet af træ eller stål beklædt med gipsplader.

Men det er rigtig dumt. Selv hvis du har sikret ventilation på isoleringens bagside, vil den byggesagkyndige til hver en tid råde dig til at få fjernet væggen straks.

Problemet er, at kældervægge meget ofte tilføres fugt udefra.

Murværket fører fugten ind til kælderen, hvor den bliver ventileret væk. Forhindrer du den proces ved at lukke den kolde væg inde bag en forsatsvæg, så bliver murværket vådt som aldrig før, og du risikerer både skader i muren og skimmel på indersiden.

Den rigtig gode løsning er at efterisolere udvendigt, evt. suppleret med dræn. Så får du en både lun og tør væg, hvis der har været problemer med fugt.

Den enklere, men også gode løsning er at efterisolere med særlige isolerende plader, der transporterer fugten fra omgivelserne ind til kældervæggens inderside, hvor den ventileres væk. Generelt tørre vægge kan du efterisolere med særlige typer af gasbeton, og mere fugtbelastede kan du klare med kalciumsilikatplader.

LÆS MERE: Isoler din kælder og spar penge