Kan træ virkelig isolere mod brand?
Træ er et fint materiale til opvarmning. Men hvordan hænger det sammen med brandsikker isolering? Vi satte os for at teste det.
Almindelig fornuft siger, at sten og glas ikke kan brænde. Mens træ derimod brænder mægtig fint - og derfor ikke umiddelbart er særlig smart at isolere med. Men det er faktisk ikke rigtigt. For en brand er meget andet end flammer. Det er først og fremmest en meget høj varme. Så høj, at sten og glas smelter, og så er den brandhæmmende effekt i forhold til husets konstruktioner væk.
Træfiberisolering, både måtter og granulat, er så kompakt, at ilden ikke kan få fat - på samme måde som ilden har svært ved at få fat i en lukket bog. Det er desuden tilsat en brandhæmmer, der fjerner ilten, når temperaturen kommer over 200°, samtidig med at træet forkuller. Når sodlaget har nået en vis tykkelse, fungerer det endda brandisolerende. Så i princippet kan et hus være totalt udbrændt, bortset fra træfiberisoleringen, der kun er forkullet ganske få cm.
Vi lavede en test for at se, hvordan mineraluld, glasuld og træfiberisolering klarede sig overfor en gasflamme.
Nem flugtvej for fugten
Fugt er husets værste fjende. Træfibrene afværger angreb på de bærende konstruktioner.
Træfiberisolering kan - i modsætning til mineraluld - optage og afgive fugt. Det kaldes hygroskopiske egenskaber. Slipper der fugt ind i en konstruktion, er det en fordel, at isoleringen kan op - suge og trække den væk fra de bærende konstruktioner. Og da træfiberpladerne kun dækkes med en fugtmembran, der er vindtæt, men ikke vandtæt, kan fugten let fordampe og slippe ud igen.
Den absolut mest almindelige isoleringsmetode af mineraluld og en dampspærre af 0,2 mm tyk plastik er en tæt konstruktion, hvilket på mange måder er en fin egenskab. Men har der én gang sneget sig fugt ind i isoleringen (fx via soklen), så bliver den der, og i grelle tilfælde breder den sig til bærende konstruktioner med risiko for råd og skimmel.
Her ses det tydeligt, at en træfibermåtte kan suge masser af fugt. Men den har også evnen til at “slippe” fugten, der kan fordampe via fugtmembranen.
Almindelige isoleringstyper
Der er mange materialer at vælge imellem, når du vil isolere. Hver har deres styrker og svagheder, men fælles for alle er, at de kan hjælpe dig med at spare på varmen. Vi giver dig overblik over de mest almindelige typer her.
MINERALULD
Materiale: Smeltet sten eller glas spundet til tråde og limet med fenol-formaldehyd.
Form: Måtter og granulat.
Anvendelse: Næsten overalt.
Fordele: Høj isoleringsevne, let at tilpasse.
Ulemper: Kræver handsker og maske ved håndtering. Kan ikke afgive fugt, især ikke bag en dampspærre. Klassificeret som farligt affald.
EPS
Materiale: Ekspanderet polystyren (flamingo). Indeholder 2 % fast stof udvundet af råolie, resten er luft.
Form: Plader og kugler.
Anvendelse: I hulmure, terrændæk og etageadskillelser.
Fordele: Let at håndtere pga. lav vægt. Suger ikke vand.
Ulemper: Brandfarligt (smelter ved 120 grader). Kan ikke nedbrydes i naturen (genanvendes dog i plastindustrien). Kuglerne løber ud, hvis du laver hul på konstruktionen.
PAPIRULD
Materiale: Genanvendt papir (primært avispapir), der er tilsat brandhæmmende bor.
Form: Granulat.
Anvendelse: Lofter og skunkrum.
Fordele: Hygroskopisk (suger/afgiver fugt).
Ulemper: Indblæsning i hulmur kræver professionel bistand. Miljøbeslastende (primært klorbleget avispapir med tryksværte).
TRÆFIBER
Materiale: Nåletræ, hvor fibrene er samlet med nedbrydelig polyethylen i plader eller findelt granulat (uden PE).
Form: Måtter og granulat.
Anvendelse: Lofter, etageadskillelser, skunkrum, tagkonstruktioner og skillevægge. Og ydervægge på træhuse.
Fordele: Nedbrydes 100 % i naturen. Tillader huset at ånde. Løsuld smyger sig om rør og konstruktioner.
Ulemper: Ikke egnet til hulmur og ydervæg i murede huse.
PERLIT
Materiale: Vulkansk materiale, der opvarmes, til det popper som popcorn (men i riskorns-størrelse).
Form: Bittesmå korn.
Anvendelse: I hulmure.
Fordele: Kan ikke brænde, synker ikke og angribes ikke af fugt. Let at håndtere.
Ulemper: Energikrævende fremstilling. Løber ud af huller og sprækker.
Isolering med træfibermåtter i 5 enkle trin
Isolering med træfibermåtter er helt ukompliceret og minder langt hen ad vejen om arbejdet med mineraluldsbatts. Her kan du se, hvordan du gør.
Træfibermåtter er oplagte til isolering af skillevægge. Og har du et træhus, er det også en rigtig god løsning til ydervæggen. Havde du valgt mineraluldsisolering i stedet, ville det kræve en dampspærre. Men ved træhuse er kravet kun, at ydervæggen skal være vindtæt. På vores demo-væg er væggen bygget af OSB-plader med profilbrædder på ydersiden. Men det kunne lige så godt være en bræddebeklædning uden på et lag vindpap.
Træfibermåtterne skæres til, så de sidder i spænd imellem træskelettet - helt på samme måde som traditionel mineraluld. Måtterne er så faste, at du ikke behøver at spænde ståltråd ud til at holde dem fast, mens du arbejder.
Måtterne skæres til. Det går nemmest med en isoleringskniv, som du holder ru ved jævnligt at slibe den på en flise. Du kan også bruge en fukssvans.
Pladen skubbes først ind i den ene side og klemmes derefter på plads i den anden side.
Rundt om døre og vinduer fyldes isoleringsstrimler i. Og efterfølgende lukkes helt tæt af med en åndbar (såkaldt diffusionsåben) dampbremsetape.
Isoleringen dækkes af en damp-bremse, der hæftes på træskelettet. Den tillader fugt at vandre, så konstruktionen bagved holdes tør. Lad samlinger overlappe med 10 cm, og luk med dampbremsetape.
Ved gulvet lukkes af for træk med dampbremsetape. Den samme tape bruges rundt om ledningsgennemføringer og stikkontakter.
Måtter eller granulat?
Valget afhænger af, om du vil gøre det selv eller hyre hjælp udefra.
Isolering med måtter er hurtigt og nemt i ydervægge og skillevægge. På loftet, i et skunkrum eller i en etageadskillelse kan du godt bruge måtterne, men det er ret besværligt at få skåret dem, så de lukker effektivt. Her er isolering i granulatform klart det mest effektive. Det blæses lynhurtigt ind og lægger sig i alle kroge og hulrum, så du med garanti undgår kuldebroer. Den dårlige nyhed er dog, at arbejdet kræver specialmaskiner, så det er ikke gør det selv-arbejde.
Træfibergranulat opfører sig i store træk som andre slags granulat. Men på ét punkt adskiller det sig fra mineraluld. Når det har ligget et par måneder, er overfladen blevet helt jævn og har dannet en hård skal, så den er blevet til en stor sammenhængende måtte. Det betyder i praksis, at det ikke er nær så “levende”. Så du kan altid være sikker på, at når det en gang ligger, hvor det skal, så bliver det liggende og dækker effektivt af for alle utætheder.
Når granulatet skal blæses ind, sker det via små huller, der skæres i konstruktionen. Det gør det muligt at komme til, hvor pladsen er trang, her en etageadskillelse.
