Derfor er varmepumpen så effektiv
Det sker der inde i varmepumpen
Tag hensyn til naboerne
55 dB uden afskærmning
Hvis der placeres en varmepumpe, som støjer 55 dB, op ad muren på huset med det mørke tag, vil naboen få en del støj i sin have. Som udgangspunkt bør støjen, der krydser hækken, ikke overstige 35 dB – så tager du rimeligt hensyn. En varmepumpe med lavere støjniveau er naturligvis en løsning, men afskærmning kan også være en løsning.
- Støjen når op på 35 dB midt i naboens have uden afskærmning af varmepumpen.
55 dB med afskærmning
Ved at afskærme varmepumpen med en skærm foran den reduceres støjen drastisk. Varmepumpen står dog ret tæt på skel, og der kommer stadig en del summen fra pumpen ind til naboen. Så måske skal der findes en anden varmepumpe, der støjer mindre.
- Støjen når op på 35 dB et lille stykke inde i naboens have.
- Tæt på hækken er støjen høj.
45 dB uden afskærmning
En meget støjsvag varmepumpe med kun 45 dB reducerer støjen til næsten ingenting. Der er her ikke engang brug for en skærm. Prisen for pumpen er nok lidt højere, men måske er det en god investering i naboskabet.
- Der slipper stort set ingen støj ind til naboen.
- Kun helt tæt på hækken vil varmepumpen kunne høres.
Er det en løsning for dig?
HAR DU RADIATORER ELLER GULVVARME?
Pumpen er mest effektiv, jo lavere vandtemperatur den skal producere. Gulvvarme fungerer fint med en varmepumpe, mens dine radiatorer muligvis bør skiftes til større eller mere effektive modeller.
Du kan teste det ved at skrue dit olie- eller gasfyrs fremløbs- temperatur ned på fx 50 grader en kold dag. Kan du stadig holde varmen, behøver du ikke skifte radiatorerne.
ER DIT HUS VELISOLERET?
På grund af den lavere frem- løbstemperatur på vandet til opvarmning skal dit hus være tæt og velisoleret.