Luft til vand-varmepumpe: Få billigt varmt vand

Er du træt af høje olie- og gaspriser? Har du lyst til at nedbringe dit CO2-aftryk? Så kan en oplagt løsning meget vel ligge i en luft til vand-varme- pumpe.

Ligesom luft til luft-varmepumpen bruger luft til vand-varmepumpen udeluften til at skabe varme. Men i stedet for at blæse varm luft ind i ét rum i huset kan den vandvarmende pumpe forsyne dine radiatorer, dine gulvvarmeslanger og din varmtvandsbeholder med varmt vand; med andre ord kan varmepumpen fuldt ud erstatte dit olie- eller gasfyr. Og den er endda noget billigere i drift.

Og så er den ovenikøbet stort set lige så effektiv som sin noget dyrere storebror, jordvarmepumpen (som kræver, at hele haven skal graves op, for at jordvarmeslangerne kan lægges ned).

Inden du lægger denne artikel fra dig og løber ned til den nærmeste installatør for at investere 75-100.000 kroner i dit nye varmeanlæg, skal du dog lige vide et par ting, særligt hvis du i dag varmer huset op ved hjælp af radiatorer, eller hvis du bor i et utæt og dårligt isoleret hus. For en varmepumpe har også sine begrænsninger. Så måske skal du gøre dit hus klar, inden du kan skrotte det gamle fyr. For langt de fleste er det dog en overkommelig opgave, som er værd at løse for at få bedre og billigere varme.

LÆS OGSÅ: Find den billigste varmekilde til huset

Derfor er varmepumpen så effektiv

En varmepumpe udnytter forskellen mellem luftens temperatur og tempe­raturen i den kølevæske, der cirkulerer inde i pumpen.

Selv i hård frost kan der trækkes varme ud af luften, og inde i pumpen kan den varme forstærkes under tryk og herefter bruges til at opvarme vand til radiatorer, gulvvarme og brugsvand.

Varmepumpens kompressor bruger strøm, men moderne luft til vand­var­mepumper er så effektive, at de sender op til fem watt energi ud for hver watt, de forbruger fra elnettet. Eller sagt på en anden måde: Hvis du kommer én kilowatt strøm ind i en elradiator, får du én kilowatt varme ud af den. Men en effektiv varmepumpe kan omdanne én kilowatt til fem – og reducere elregningen til en femtedel. Her kan hverken olie­ eller gasfyr følge med.

LÆS OGSÅ:Luft til luft-varmepumpe: Sådan virker den

DET SKER DER INDE I VARMEPUMPEN

Inden dit vand kan blive varmt, skal der ske en proces inde i selve varmepumpen. Her varmes en væske op og afgiver sin varme til vandet i din gulvvarme, dine radiatorer og din varmtvandsbeholder.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd til placering af varmepumpen

1. Effektivitet
2. Effekt
3. Støj

Effektivitet, effekt og støj er vigtige parametre, når du skal vælge en varmepumpe. Installationen skal udføres af autoriserede håndværkere, så du skal finde en god installatør, som også kan rådgive dig.

Men det skader jo ikke at vide lidt på forhånd, inden du skal betale mellem 75.000 og 100.000 kroner.

1. SCOP (Seasonal Coefficient of Performance)

SCOP er et udtryk for, hvor effektiv en varmepumpe er til at lave varme, set over et helt år. Jo højere denne værdi er, desto mere effektiv er varmepumpen altså.

Du finder typisk to tal: ét for gulvvarme og ét for radiatorvarme. SCOP-værdien for gulvvarme vil altid være højest, fordi varmepumpen her kan nøjes med en lavere fremløbstemperatur på det vand, der skal bruges i varmeslangerne.

SCOP-værdien bør være et af de vigtigste parametre, når du kigger efter varmepumper.

Eksempel
En varmepumpe med en SCOP-værdi på 5 afgiver 5 kW for hver kW, den forbruger. Husk, at det højeste SCOP-tal gælder gulvvarme. Tallet for radiatorer er altid lavere.

2. EFFEKT

Varmepumpens effekt måles i kilowatt (kW). For at vide, hvor stærk din varmepumpe skal være, skal du tage udgangspunkt i boligens størrelse og isoleringsgrad, og om du har gulvvarme eller radiatorer. Installatøren kan typisk hjælpe dig.

Eksempel
Som tommelfingerregel skal varmepumpen levere 40 watt pr. kvadratmeter bolig i et velisoleret hus.

I et 150 kvm stort hus: 40 x 150 = 6.000 watt eller 6 kilowatt.

Du bør altid få lavet en varmeberegning af dit hus, inden du vælger varmepumpe. Snak med installatøren om det.

3. STØJ

Både for din egen og dine naboers skyld bør du se på varmepumpens støjniveau, som opgives i decibel (dB). Husk på, at decibelskalaen er logaritmisk, så en stigning på 3 dB svarer til en fordobling af støjen. Der er altså enorm forskel på fx 45 og 55 dB.

Eksempel
40 dB: et køleskab. 50 dB: dæmpet samtale. 60 dB: normal samtale på én meters afstand.

LÆS OGSÅ: Sådan slipper du for støj fra varmepumpen

LÆS OGSÅ: Varmepumpeskjuler: Sådan gør du det selv