Benzindrevne kædesave

Der kan være mange penge at spare ved at købe en stak kævler og selv save træet ud til brænde. Men det kræver en god kædesav, så du uden de store anstrengelser kan save tykke træstammer over.

Vi har iført os det rigtige sikkerhedsudstyr og testet syv kraftfulde kædesave med benzinmotor. De kan bruges overalt og i al slags vejr, så længe der er brændstof på motoren. Testen afslører dog afgørende forskelle.

Det kan fx være noget af en udfordring at få koldstartet motoren på nogle af maskinerne.

Flere af dem vejer over 5 kg, så det bliver hurtigt tungt og besværligt at save nedefra og op.

Generelt har de masser af kræfter, men en af savene får hurtigt åndenød i for tykke kævler.

Priserne varierer med flere tusind kroner. Vores test viser, at du sagtens kan købe en stærk sav billigt.

SÅDAN HAR VI TESTET KÆDESAVE

Iført komplet sikkerhedsudstyr skar vi skiver af tykke og tynde træstammer med og uden pres.

Savene blev vurderet ud fra vægt, balance og funktioner, foruden ergonomi og vibrations- og støjniveau.

Vi undersøgte gasknappens sikkerhedsfunktion, og hvor hurtigt sikkerhedsbøjlerne bremsede kæderne.

Vi testede, hvor simpelt det var at henholdsvis stramme og skifte kæderne, og om det var nemt at starte maskinen, når den var kold, og når den var varm.

Vi testede, om det var nemt at fylde benzin og olie på tankene, og om man nemt kunne se, om de var tomme eller fulde.

VI HAR TESTET DISSE 7 KÆDESAVE

  • AL-KO BKS 4540
  • HUSQVARNA 440 E TRIOBRAKE
  • STIHL MS 211 C
  • RYOBI RCS3835T
  • MAKITA EA3501S
  • HUSQVARNA 450 E
  • MCCULLOCH CS 380

HENT HELE ARTIKLEN og se, hvilken kædesav der klarede det bedst.

VIGTIGE DETALJER NÅR DU VÆLGER KÆDESAV


  • KÆDEBREMSE: En sikkerhedsbøjle, der bremser kæden, hvis fx det yderste af sværdet rammer en gren og slår op.

  • BØJLEGREB: Bøjlegrebet skal gå rundt om saven. Den skal give dig et godt greb, og den skal være udformet, så du nemt kan save både lodret og vandret.

  • GASSPÆRRE: Gasspærren sørger for, at kæden ikke kører rundt, selvom maskinen er startet. Kæden kører først, når du trykker på gasspærren og så på gashåndtaget.

  • BARKSTØD: Stålbeslag med spidser, der holder kævlen fast.

  • KÆDE: Kæden bør holdes skarp hele tiden, så den ikke kan sætte sig fast i træet. Kæden skal kunne skiftes uden besvær.

  • GASHÅNDTAG: Du skal kunne styre kæden i en let og glidende bevægelse.

  • SVÆRD: Kan saven håndtere forskellige sværdlængder? Jo længere sværdlængde, desto tykkere stammer kan du save over.

  • KÆDESTRAMMER: Kæden skal let kunne strammes. Det er bedst, hvis det kan ordnes med fingrene uden brug af værktøj.

  • HÅNDBESKYTTER: Skjoldet under grebet beskytter den hånd, der betjener gasknappen, hvis kæden skulle springe. Over beskytteren skal der være plads nok til din hånd i en kraftig arbejdshandske.

  • KÆDEFANGERTAP: Den lille sikkerhedstap under saven kan fange kæden, hvis den er blevet for slap og ryger af.