Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Byg dit eget bord med rå træplanker

Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Rustikke plankeborde med skæve kanter og organiske former er blevet trendy, og du kan købe dig et solidt egetræsbord mange steder. Men du kan også købe en planke og lave det selv langt billigere – og ovenikøbet i træsorter, som koster kassen hos de trendy møbelbutikker. Så får du et unikt bord, som er helt dit eget.

Byg dit eget bord med rå træplanker

Der er flere træsorter, masser af farver og uendeligt mange helt unikke åretegninger at vælge imellem, hvis du vil bygge et bord af planker. Hvis du gør det selv, kan du bygge et plankebord til under det halve af butikspriserne.

Her kan du se, hvilke typer af træ, du med fordel kan vælge, hvis du leder efter en træplanke til at bygge dit helt eget unikke plankebord.

Eg er oplagt, men det er også det, alle andre har. Så måske skal du vælge noget andet og få et unikt plankebord?

Træplanker er populære bordplader

Borde af rå træplanker er populære, men også ret dyre. Men selvom du er mere prisbevidst, kan du sagtens få dit eget unikke plankebord.

Det eneste, du har brug for, er en skive af en træstamme, en excentersliber, lidt bordpladeolie og et par hænder, der er rigtigt skruet på. Så kan du få en helt unik bordplade med tre, to eller måske blot én bred planke.

Sådan finder du din egen træplanke til spisebordet

Tricket er at finde et savværk eller en forretning, der specialiserer sig i rå planker. Søg på nettet, og du skal finde.

Og så skal du naturligvis bygge eller købe ben til bordpladen.

Så stort skal et plankebord være

De fleste vælger et spisebord med plads til tre personer ved hver langside. Det skal være mellem 210 og 240 cm langt og 90-110 cm bredt.

Som tommelfingerregel skal en planke være lige så tyk i millimeter, som den er bred i centimeter. Ellers er der for stor risiko for, at den begynder at bue. En 50-cm-planke skal altså være 50 mm (eller minimum 40 mm) tyk.

Det er særligt vigtigt for de hårde træsorter som eg, bøg og ask, fordi træet indeholder mange spændinger.

LÆS OGSÅ: Byg dit eget plankebord i topklasse!

6 populære træsorter til plankebordet

Den mest almindelige træsort til plankeborde er eg, men der findes mange andre muligheder. Herunder gennemgår vi disse 6 træsorter:

  • Eg
  • Ask
  • Bøg
  • Fyr
  • Ægte kastanje
  • Valnød

OBS: Alle priseksempler er fra woodspace.dk.

Eg er oplagt som træplanker til spisebordet

Eg

Den mest almindelige træsort til plankeborde og den bedste, hvis bordet skal stå udendørs.

Priseksempel: Bordplade med to eller tre planker, 240 x 100 x 4 cm, 3.861 kr. Hertil kommer ca. 1.000 kr. for tilskæring og høvling af plankerne.

Velegnet til: Inde og ude - modstandsdygtig over for svamp.

Hårdhed: 4/5 (meget hårdt)
Træet er hårdt, så det kræver store maskiner at høvle det. VIl du selv rette en rå, buet planke op til en bordplade, skal du høvle med en håndholdt høvl i dagevis.

Behandles med: Olie, sæbe, voks eller lak. En god oliebehandling beskytter træet i årevis og skal blot gentages hvert 5.-10. år. Skal bordet stå udendørs, vil en god skibslak beskytte det i mange år.

NB! Egetræ indeholder garvesyre, som angriber metal. Skal du bruge skruer i egetræ, skal det være rust- og syrefaste skruer mærket A4.

træplanker til spisebord ask

Ask

Ask er lysere end eg, men lige så hårdt og holdbart, dog kun til indendørs brug.

Priseksempel: Bordplade med to eller tre planker, 240 x 100 x 4 cm, 2.970 kr. Hertil kommer ca. 1.000 kr. for tilskæring og høvling af plankerne.

Velegnet til: Inde. Angribes forholdsvis let af råd og svamp udendørs.

Hårdhed: 4/5 (meget hårdt)
Træet er hårdt, så det kræver store maskiner at høvle det. VIl du selv rette en rå, buet planke op til en bordplade, skal du høvle med en håndholdt høvl i dagevis.

Behandles med: Olie, sæbe, voks eller lak.

NB! Mange asketræer rammes i disse år af sygdom, så træsorten bliver mere sjælden.

Træplanker til spisebord bøg

Bøg

Den billigste af de hårde træsorter, men bestemt ikke et ringere valg til formålet.

Priseksempel: Bordplade med to eller tre planker, 240 x 100 x 4 cm, 2.376 kr. Hertil kommer ca. 1.000 kr. for tilskæring og høvling af plankerne.

Velegnet til: Inde. Angribes meget let af råd og svamp udendørs.

Hårdhed: 4/5 (meget hårdt)
Træet er hårdt, så det kræver store maskiner at høvle det. VIl du selv rette en rå, buet planke op til en bordplade, skal du høvle med en håndholdt høvl i dagevis.

Behandles med: Olie, sæbe, voks eller lak.

Træplanker til spisebord Fyr

Fyr

Prisen er relativt lav, og fyrretræ kan endda også bruges udendørs. Men træsorten er blød.

Priseksempel: Bordplade med to eller tre planker, 240 x 100 x 4 cm, 2.079 kr. Hertil kommer ca. 1.000 kr. for tilskæring og høvling af plankerne.

Velegnet til: Inde og ude - træets harpiks beskytter relativt godt udendørs.

Hårdhed: 2/5 (middel)
Træet er ret blødt og kan derfor nemt bearbejdes. Det tager tid, hvis du insisterer på selv at høvle en rå planke til, men typisk timer, ikke hele dage.

Behandles med: Olie, sæbe, voks eller lak.
NB! Træet vil “svede” harpiks i de første måneder, men herefter stopper det.

Træplanker til spisebord Ægte kastanje

Ægte kastanje

Vil du have et unikt bord, så prøv, om du kan skaffe ægte kastanje. Det er hårdt og smukt.

Priseksempel: Bordplade med to eller tre planker, 240 x 100 x 4 cm, 3.861 kr. Hertil kommer ca. 1.000 kr. for tilskæring og høvling af plankerne.

Velegnet til: Inde og ude - modstandsdygtig over for svamp.

Hårdhed: 4/5 (meget hårdt) Træet er meget hårdt og kræver en tykkel-seshøvl, hvis det skal rettes til. Det sidste slibearbejde kan du klare selv.

Behandles med: Olie, sæbe, voks eller lak.

Træplanker til spisebord Valnød

Valnød

Fås som amerikansk valnød, der er ret almindelig, eller dansk valnød, som er en (dyr) sjældenhed.

Priseksempel: Bordplade med to eller tre planker, 240 x 100 x 4 cm, 7.128 kr. Hertil kommer ca. 1.000 kr. for tilskæring og høvling af plankerne.

Velegnet til: Inde. Angribes let af råd og svamp udendørs.

Hårdhed: 2/5 (middel)
Træet er meget formstabilt, så det bøjer ikke så nemt. Det er middelhårdt, så det kræver reelt store maskiner at høvle en planke lige.

Behandles med: Olie, sæbe, voks eller lak.

Oliering af træplanker

Alt træ, der skal bruges til bordplade, skal beskyttes, så det ikke suger vand, fedt mv. til sig eller får tydelige spor af kopper og glas, der sætter ringe på træet. Du kan vælge at lakere træet, og så beskytter du det med en hård hinde. Hvis du ønsker at bevare træets naturlige udseende, kan du i stedet mætte det med voks, sæbespåner eller olie.

En oliebehandling er en nem, effektiv og holdbar måde at mætte træet på. På oliens emballage kan du læse, hvordan du olierer med netop dette produkt.

Men som tommelfingerregel skal du gøre således:

  • Vælg en mærkevareolie til bordplader. Brug hellere 50-100 kroner mere på en liter olie af god kvalitet frem for en “no name”, der kan være af tvivlsom kvalitet.
  • Hæld rigeligt med olie på bordpladen.
  • Lad olien stå i 30-45 minutter, og tør så overskydende olie af med en klud. Bordpladen må gerne være våd af olie, men der må ikke ligge søer af olie.
  • Mellemslib nu ganske forsigtigt med fint slibepapir. Du skal blot fjerne de træfibre, der har rejst sig, da de blev våde af olien. Tør slibestøvet væk.
  • Oliér også bordpladens bagside. Ellers risikerer du, at pladen slår sig (buer).
  • Gentag processen to gange mere på bordpladens overside.
  • Nu kan dit bord holde vand og andre påvirkninger ude i årevis, inden du atter må slibe de øverste par millimeter af bordpladen og oliere på ny.
Opret Profil

purchase.course_name_message

Opret Profil
Bestilling
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage