Varmepumper for dummies

En varmepumpe kræver strøm for at virke, men den leverer mere energi tilbage, end den bruger. En luft til vand-varmepumpe er generelt mest effektiv.

Når den bruger 1 kilowatt, leverer den cirka 4-5 kilowatt tilbage. En luft til luft-varmepumpe giver mellem 2,5 og 3,5 kilowatt tilbage.

Hvis du fx har et sommerhus med elradiatorer, vil en radiator levere præcis en kilowatt varme, når den forbruger en kilowatt strøm. Skifter du elradiatorerne ud med en luft til luft-varmepumpe, vil varmepumpen altså være 2-3 gange mere effektiv.

Der er lavet en måleenhed for en varmepumpes effektivitet, der hedder SCOP. Dette tal viser, hvor mange kilowatt-timer varm luft varmepumpen leverer for hver kilowatt strøm, den bruger. Jo højere tallet er, jo mere effektiv er varmepumpen.

Når du skal vælge varmepumpe til dit hus, er det vigtigt, at den passer til størrelsen på dit hus og dit behov. Derfor skal du have styr på, hvor stort dit varmebehov er, hvor godt dit hus er isoleret, og hvordan det eksisterende varmesystem virker.
Er varmepumpen for lille, kan den ikke følge med, når det bliver koldt udenfor. Er den for stor, vil den starte og stoppe mere end nødvendigt og bruge ekstra meget strøm.

Hvor godt dit hus er isoleret, har også indflydelse på, hvor kraftig din varmepumpe skal være. Er huset velisoleret med nyere vinduer og døre, vil en varmepumpe skulle arbejde mindre, når det er rigtig koldt. Er dit hus dårligt isoleret, kræver det en kraftigere varmepumpe for at kunne varme huset ordentligt op, når det er koldt udenfor. Varmepumpen vil også skulle køre på højeste ydelse meget af tiden – og det bruger mere strøm.

En luft til vand-varmepumpe kan fungere med både gulvvarme- og radiatorsystemer eller en kombination af begge dele. Afhængigt af hvor store dine radiatorer er, og hvor stort gulvarealet er, vil der være forskel på, hvor stor en varmepumpe du har brug for. Derfor er det vigtigt, at du får hjælp til at gennemgå varmesystemet i dit hus, inden du vælger varmepumpe. En uvildig energikonsulent eller autoriseret installatør kan give dig gode råd om, hvor stor varmepumpen skal være.

Der findes mange varmepumper at vælge imellem, så det kan virke meget uoverskueligt at skulle vælge én. Og hvordan finder du ud af, hvilken der er bedst?

Det er en god idé at vælge en fra Energistyrelsens varmepumpeliste. På denne liste står kun varmepumper, som passer til det danske klima, er energimærkede, og hvor effektiviteten er blevet testet på et uafhængigt laboratorium. Det gør det let at sammenligne de forskellige varmepumper, fx på deres effektivitet og støjniveau.

En varmepumpe larmer – og det gælder både luft til luft og luft til vand. Derfor giver det rigtig god mening at kigge på støjniveauet, når du skal vælge varmepumpe, og gå efter så lavt et støjniveau som muligt. Støjen måles i decibel (dB) og vil være opgivet for både varmepumpens ude- og indedel.

LÆS OGSÅ: Sådan slipper du for støj fra varmepumpen

Udedelen støjer generelt mest – og udedelen til en luft til vand-varmepumpe mere end en luft til luft-varmepumpe. Derfor bør du tænke over, hvor du placerer den, så støjen ikke generer hverken dig eller din nabo.

Når det gælder indedelen, skal du især være opmærksom på støjen fra en luft til luft-varmepumpe, da den placeres i det rum, den skal opvarme. Det vil normalt være der, du opholder dig mest, så her vil det virke forstyrrende med for meget støj. Støjen fra indedelen til en luft til vand-varmepumpe er minimal, og da den normalt er placeret i bryggers eller kælder, hvor du ikke opholder dig særlig meget, er det ikke forstyrrende.

Din kommune vil typisk have regler for, hvor meget en varmepumpe må larme. De fleste bruger Miljøstyrelsens støjgrænser, der fx lyder: Bor du i et almindeligt hus i en by, må varmepumpen højst have et støjniveau på 35 dB fra kl. 22 om aftenen til kl. 7 om morgenen. Vær også opmærksom på, at varmepumpen kan larme mere, hvis den ikke har den rigtige størrelse. Det vil sige, at den enten skal arbejde mere (hvis den er for lille) eller køre mere end nødvendigt (hvis den er for stor) – begge dele giver ekstra støj.

En varmepumpes udedel støjer – luft til vand-varmepumpens mere end en luft til luft. Derfor bør du placere den et sted, hvor den generer både dig og dine naboer mindst muligt. Der er nogle regler, der skal overholdes, fx om afstand til skel og støjniveauet, som ikke må overstige en vis grænse hos dine naboer.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd til placering af varmepumpen

Ud over at købe en støjsvag model er der en del, du selv kan gøre for at mindske generne. Lad fx være med at placere udedelen tæt på soveværelsesvinduer eller terrassen, hvor du typisk opholder dig meget halvdelen af året.

Det er en fordel, hvis der fx er et skur eller nogle buske mellem udedelen og din nabo, da det vil stoppe noget af støjen. Et stykke med græs foran udedelen hjælper også, frem for hårde fliser, der ikke kan absorbere lyden. Du kan også opstille en støjskærm, der vil kunne absorbere 5-10 dB af støjen. Undgå også, at vibrationer fra udedelen forplanter sig til dit hus. Det kan du fx gøre ved at støbe et særskilt fundament til udedelen.

Undgå at placere den på lette konstruktioner som fx en træterrasse, da det vil forstærke støj og vibrationer. Udedelen kan evt. også hænges på væggen med særlige beslag, så vibrationer ikke overføres til bygningen.

Du må aldrig stille udedelen i et skur eller en carport – den skal stå, hvor der er fri adgang til frisk luft, for at kunne fungere ordentligt.

Indedelen til en luft til vand-varmepumpe placeres typisk i et bryggers eller en kælder – oplagt er der, hvor du fx havde dit gasfyr, som varmepumpen ofte vil erstatte.

Indedelen til en luft til luft-pumpe hænges op på væggen i det rum, den primært skal varme op. Den vil også kunne varme tilstødende rum delvist op, hvis dørene står åbne. Sørg for, at den placeres i en god højde, og så den varme luft kan blæse uhindret ud i rummet.

Størrelsen på en varmepumpe afhænger af typen. Både en luft til luft- og en luft til vand-varmepumpe er todelt, og begge består af en stor kasselignende ting, der skal placeres uden på huset, en udedel. Den måler ca. 80 x 60 x 30 cm, når det gælder en luft til luft-varmepumpe. Luft til vand-varmepumpens udedel er større – ca. 110 x 110 x 80 cm.

Indedelene er derimod meget forskellige. Luft til luft-indedelen er en aflang kasse, der ca. måler 85 x 30 x 23 cm og skal hænge på væggen i det rum, den primært skal opvarme.

Indedelen til en luft til vand-varmepumpe er en del større – som et højt skab, ca. 180 x 65 x 65 cm, hvor der er plads til en varmtvandsbeholder, der er tilsluttet et centralt, vandbårent varmesystem. Skabet skal ikke placeres centralt, men vil typisk stå i et bryggers eller en kælder, fx der, hvor du tidligere havde dit gamle gasfyr.

LÆS OGSÅ: Varmepumpeskjuler: Byg den for under 1000 kroner

Levetiden på en varmepumpe varierer lidt, alt efter hvilken type det er.

Typisk vil den være 10-15 år for luft til luft-varmepumper og 15-20 år for luft til vand-varmepumper.

Din varmepumpe skal have et årligt eftersyn af en montør, hvis den indeholder mere end én liter kølevæske.

Indeholder den mere end 2,5 liter kølevæske, skal montøren være fra et autoriseret kølefirma – det er et lovkrav.

Ja. Du kan få en luft til vand-varmepumpe på abonnement, hvor du typisk betaler et engangsbeløb for oprettelse, et fast månedligt abonnement og for dit faktiske forbrug. Du slipper altså selv for at skulle betale de godt 100.000 kroner, pumpen koster, og det er ikke dit ansvar at servicere den, eller hvis der er problemer med den. En abonnementsordning er typisk dyrere på den lange bane end at købe sin egen varmepumpe.

Ja. Du kan få luft til luftvarmepumper, der kan fjernstyres via wi-fi. Det er en smart funktion i fx et sommerhus, hvor du typisk via en app på din telefon kan skrue op for varmen, så der er varmt, når du ankommer.

Ja. Nogle varmepumper kan “vendes om”, så de køler luften ned i stedet for at varme den op. På den måde kan den altså fungere som aircondition på en varm sommerdag.