Det skal du vide, inden du monterer nye døre

Hvis du har søgt blot én gang på nettet efter indvendige døre, vil du have opdaget, at priserne varierer voldsomt; du kan købe en dør med karm til 700 kroner, og du kan købe en dør med karm i præcis samme størrelse til 4.000 kroner.
Forskellen ligger i kvaliteten. Og det er slet ikke sikkert, at den dyreste er den bedste i dit tilfælde. Det afhænger helt af, hvad du ønsker, at døren skal holde til.

De helt billige døre er såkaldte celledøre. De er bygget op om en kerne af stærke pap-celler, som er pakket ind i tynde finérplader. Er der tale om en glat dør, kan du ikke nødvendigvis se forskel på en celledør og den væsentligt dyrere makker, den massive dør med en kerne af træfibre – men du kan høre det.
Den tunge dør er langt bedre til at holde lyde ude, og så kan den naturligvis tåle flere slag, spark og uheld end den tynde celledør.

Både de lette celledøre og de tungere massive døre fås i mange varianter og farver, alt efter smag og behag.

Skydedøre adskiller sig ikke meget fra ovenstående. Den største forskel er, at en skydedør består af en dørplade uden lås og håndtag, men ellers gælder generelt de samme regler i forhold til kvalitet og lyddæmpende egenskaber.

Læs også:
Monter skydedøren uden på væggen
Sådan får du en lydisoleret dør

Udover udseendet er isoleringsevne og styrke de to vigtigste faktorer, når du skal vælge en yderdør. Den skal holde varmen inde og må ikke fungere som en kuldebro, der leder kulden ind. Og samtidigt skal den holde ubudne gæster ude, og derfor skal den være bygget solidt.

En yderdør er en større investering for de fleste, men husk på, at en yderdør nemt kan have en levetid på både 20 og 30 år, så det er ofte værd at gå efter kvalitet. En massiv trædør holder væsentligt længere end en dør af MDF-plade.

Kig efter U-værdien, når du køber en yderdør. En lav U-værdi betyder, at døren slipper mindst mulig varme ud af huset, når den er lukket.

Læs mere om: Hvad er u-værdi?

Den indbrudssikre dør består af en solid dørplade, evt. forstærket indvendigt, og forsynet med solide låse og gode sikringer, så døren fx ikke kan løftes af i hængselsiden, mens den er lukket. Er der glas i døren eller i et sideparti, skal glasset også være indbrudssikret.

En god tre-punktlås låser døren flere steder, udover selve låsekassen med en falle, der går ind i låseblikket. Og både låseblikket, der sidder i karmen og selve fallen – den metaldel, der kommer ud af låsen, når du drejer på nøglen, skal være stærke.

Indvendige døre

I langt de fleste tilfælde vil dine døre følge nogle helt faste standardmål:

Når du bestiller din nye dør, skal du naturligvis have styr på målene: Skriv tydeligt, om du har taget udvendigt karmmål eller om det er murhullet, du har målt. Beder producenten kun om ét mål, så nøjes med at give dem det. Undgå forvirring.

Udover størrelsen skal du også angive, hvilken vej, din dør skal åbner: Indad eller udad, og om den skal være hængslet i højre eller venstre side.

Når du bestiller indvendige døre, kan de ofte vendes, blot ved at dreje på fallen (den del af låsetøjet, der stikker ud af låsekassen og som går ind i karmen, når døre lukkes. Hiv ud i fallen og drej, så kan døren åbne den modsatte vej i en karm.

Inden du pakker din nyindkøbte dør ud af emballagen, så mål lige efter at du har fået det, du har bestilt. Og gør det INDEN du fjerner den gamle dør. Du går nogle kølige nætter i møde, hvis du har fjernet den gamle hoveddør, og først for sent opdager, at du eller producenten har lavet en fejl.

Døre skal holde tæt, så vinden ikke piver ind, eller varmen suses ud igennem sprækker. Efter mange års slid kan tætningslisterne godt give op, og så må du erstatte dem med nye og friske.

Tætningslisterne skal matche de gamle, og der er en del forskellige profiler at vælge imellem.

Læs mere om: Tætningslister