Dæmp støjen i boligen

Klik på overskrifterne for at komme direkte til afsnittet i artiklen.

Indholdsoversigt

Forstå lyden og få god akustik
Frekvenserne skal være i balance
Materialer der dæmper lyd
6 quickfixes mod støj

Støj er bare lyd, der er løbet løbsk, og det kan du lære at tæmme.

Du skal bare vide, hvad lyd faktisk er, hvornår det bliver til støj, og hvordan du bremser det. Resten er leg og eksperimenter.

Grænsen mellem behagelig lyd og støj er flydende. Under de rigtige omstændigheder kan selv gode lyde, fx børn, der griner, være forstyrrende og opleves som støj. Det afhænger af hele lydbilledet.

Støj er for meget af det gode

Støj er egentlig bare uønsket, ubehagelig lyd, fx en brandalarms hylen eller musik, der spilles for højt.

Vi oplever dog også støj, der er mindre dramatisk og sværere at skrue ned for. Fx kan for mange stemmer oven i hinanden let støje. Hvis en af stemmerne taler markant højere end resten, hvis der kører en emhætte i baggrunden, eller hvis lyden aldrig dør ud, så bliver støjgenerne kun værre.

Støj er altså oftest ikke blot én lyd. Det er en blanding af lyde, der ikke fungerer sammen.

Lyd er energi

Når du fx klapper eller taler, så sætter du luften i bevægelse. Du bruger en smule energi på at få molekylerne til at svinge frem og tilbage i en fast rytme, der reproducerer sig selv som en bølge, der bevæger sig gennem luften.

Når lydbølgen når et øre, så bruger den sin energi på at bevæge trommehinden med samme rytme, og det fortæller hjernen, hvad den hører.

Lyden skal tæmmes

Lyd bevæger sig altså som svingningsenergi, og det er i store træk nøglen til god akustik. Energi kan nemlig absorberes og laves om til noget, fx varme, og gør du det, så kan energien ikke længere bruges til at sende signaler til dine trommehinder.

Der findes en masse forskellige materialer og konstruktioner, der på den ene eller den anden måde kan absorbere lydenergi, men de skal bruges korrekt, så du får bugt med støjgenerne uden at kvæle lyden helt.

Der er mange mulige støjkilder i og omkring din bolig:

Det fortæller lydbølgen os om lyden den laver

Den energi, du udlader, når du laver lyde, bruges til at skubbe til luftmolekylerne. De bliver trykket tættere sammen, og der opstår en svingning mellem et lille overtryk, som efterfølges af et tilsvarende undertryk. Svingningen overføres til nabomolekylerne, og på denne måde forplanter lyden sig til omgivelserne.

Frekvens
En lydbølges frekvens, dvs. antallet af svingninger, bølgen når at lave på et sekund, måles i Hz, og en Hz er lig med 1 udsving pr. sekund. Jo højere frekvensen er, desto højere en tone har lyden. Frekvensen har direkte indflydelse på, hvilke materialer der bedst stopper den.

Volumen
Måles i dB og beskriver kort sagt, hvor meget lydenergi der er i en lydbølge, dvs. hvor højt og hvor lavt et relativt tryk bølgen svinger imellem og påvirker trommehinden med. Jo højere trykket er, desto kraftigere opleves lyden. Volumen har direkte indflydelse på, hvor lang tid det tager at dæmpe lyden.

Lyd bevæger sig mellem vægge

En lydbølge opstår i et punkt og bevæger sig derfra i alle retninger. I princippet kan lydbølgen blive ved, så længe den har energi nok. På en åben mark uden træer og traktorer ville lydbølgen ramme dine trommehinder én gang og så fortsætte væk.

Men lige så snart lydbølger bevæger sig i et rum med forhindringer, så sker der noget andet. Nogle overflader, fx stenvægge, reflekterer nemlig lydbølger, mens andre overflader, fx tunge gardiner, absorberer dem.

Det betyder, at en lyd kan blive hængende i et rum i lang tid, og du kan høre den mange gange, hvis den får lov til at hoppe frem og tilbage som et langt ekko. Lyd, der løber løbsk, støjer meget.

Lang efterklang er den store synder

Efterklangstid er tiden, fra en lydkilde, fx et klap i hænderne, stopper, og til lydniveauet er faldet med 60 decibel. Jo flere hårde overflader lyden møder, desto længere vil den blive reflekteret og holdt i live, ligesom højden til loftet og rummenes størrelser også spiller ind.

I almindelige hjem med op til 3 meter til loftet bør efterklangstiden ligge på omkring 0,4-0,8 sekunder.

Efterklang er et af de vigtigste begreber i forbindelse med god akustik, da lang efterklang i kombination med mange lydkilder hurtigt giver et mudret og støjende lydbillede.

De lyde, mennesker kan høre, spænder mellem ca. 30 Hz og 20.000 Hz.

For at sætte det lidt i perspektiv, så har den dybeste bastone på et almindeligt klaver med 88 tangenter en frekvens på 27,5 Hz, og den højeste diskanttone har en frekvens på 4.186 Hz.

Her inddeler vi frekvenserne i 3 grupper:

1. Bas-toner (0-200 Hz)
Eksempelvis en busmotor i tomgang og rumlende tordenvejr

2. Mellemtoner (201-2.000 Hz)
Eksempelvis TV-Avisen og en ringende telefon

3. Diskanttoner (2.001-20.000 Hz)
Eksempelvis fløjten eller knirkende hængsler

Der er stor forskel på, hvordan vi oplever lyde. De dybe basfrekvenser kan du ofte mærke i kroppen, selv når volumen er lav. De høje diskantfrekvenser bliver lynhurtigt meget ubehagelige i ørerne, selvom volumen er relativt lav.

Desuden er der forskel på, hvad der skal til for at håndtere de tre frekvensområder. Derfor skal du også bruge mere end en løsning for at håndtere støjen derhjemme.

Kort sagt, så er det ikke nok at indrette dig, så diskantlyde er perfekt håndteret, hvis baslydene har frit spil. Der skal være balance i lydbilledet. Ubalance opleves nemlig også som støj.

Dine møbler, tæpper og det, du hænger på væggene, har afgørende indflydelse på støjniveauet i din bolig.

Det hele er nemlig med til at lægge en dæmper på lydniveauet, men der er forskel på, hvilke typer materialer der skal til for at dæmpe forskellige slags lyde.

Du står i køkken-alrummet. Vinduerne er lukket ud til haven, der er stille i de nærliggende rum, og du kan faktisk ikke høre verden udenfor.

Alligevel støjer det, selvom det faktisk kun er din familie, TV-avisen, lidt grydeskrammel, en emhætte og den slags uundgåelige hverdagslyde, du kan høre. Problemet er bare, at lyden flyder utydeligt sammen.

Køkken-alrummet er måske minimalt indrettet, og det betyder, at lydbølgerne har frit spil. De bliver kastet frem og tilbage mellem væggene i et langt ekko og dør langsomt ud.

Det er efterklangstiden i rummet, der er for lang.

Heldigvis er det nemmere, end du tror, at forbedre rumakustikken.

Din bolig er fuld af ting, der virker mod støj:

LÆS MERE: Lyddæmpende plader og paneler til hjemmet

Absorbér energien

Løsningen er slående enkel. Lydbølgerne skal tappes for energi, og til det formål kan du bruge alt fra almindelige gulvtæpper, sofaer og malerier til specialiserede akustiske paneler.
De fleste ting har en lyddæmpende effekt. Der er dog forskel på, hvilke lydbølger forskellige materialer og ting kan absorbere.

Det er lydbølgernes frekvens, der afgør, hvad der skal til.

Du kommer altså ikke uden om, at der skal en blanding af ting til for at opnå en lækker og behagelig rumakustik. Den gode nyhed er, at du sikkert allerede har indrettet din bolig med meget af det, der virker, uden at vide det.

Prøv dig frem

Medmindre du skal bygge fx en koncertsal, så kan det ofte ikke betale sig at regne sig frem til, præcis hvad der skal ind i huset for at skabe optimal akustik.

Du kan lige så godt prøve dig frem ved at lytte til støjen og evt. måle digitalt, hvilke lyde der ikke er styr på. Derefter kan du se, hvor meget du kan reducere støjen med hverdagsgenstande, og så evt. købe specifikke akustikprodukter.

Virker mod bas-toner

De laveste frekvenser er de sværeste at absorbere, men det kan selvfølgelig lade sig gøre.

Til det formål skal du bruge en såkaldt membranabsorbent. Det kunne fx være en lukket 10-20 cm dyb 50 x 50 cm trækasse med mineraluld i, der hænges op på væggen.

Hvis du kan forestille dig, hvilken lyd kassen laver, hvis du klapper den en med flad hånd på forsiden, så kan du også let gennemskue, hvordan den virker. Når en lavfrekvent lydbølge rammer forsiden af kassen, dvs. membranen, så lydbølgens energi omsættes til svingningsenergi trækassen.

Desværre har membranabsorbenter to svagheder. For det første er membranen ofte en stor og relativt hård overflade, og det betyder, at de faktisk reflekterer højfrekvente lyde i stedet for at absorbere dem. Desuden skal der mange m² membraner til for at absorbere bas-toner.

Til gengæld er det rigtig smarte ved membranabsorbenter, at de er overalt, særligt i ældre bygninger. Gulve på strøer, skillevægge, vinduer, skabe og sænkede lofter er alle gode eksempler.

LÆS OGSÅ: Sådan får du et lydisoleret loft

Efterisolerer du dine vægge indefra med mineraluld og træ og gips, så bygger du samtidig en membran-absorbent.

Læs mere: Byg en lydisolerende væg

Lyddæmpende vinduer er bl.a. effektive, fordi de kombinerer tre membraner. Jo større glasfelter, desto bedre.

Gulve, der ligger på strøer, eller bjælker med hulrum imellem har en naturlig dæmpende effekt på lavfrekvente lyde. Effekten aftager, jo mere du afstiver konstruktionen.

Virker mod mellem-toner

Måske det lyder en smule hokuspokus, men lydbølger kan faktisk fare vild i luftige materialer. En lydbølge kan simpelthen trænge ind i en plade rockwool og tabe det meste af sin energi til friktion med materialet, som bliver varmet en meget lillebitte smule op.

De materialer, der har den effekt, kaldes for porøse absorbenter og omfatter alt fra sofapuder og mørklægningsgardiner til mere specialiserede akustiske produkter, fx Troldtekt-paneler. Fællesnævneren er, at de alle har en åben struktur, der gør det muligt for lydbølgerne at trænge ind i materialet i stedet for at blive reflekteret af det.

Læs mere: Bedre akustik med træpaneler på loftet

Det er nogenlunde let at identificere gode porøse absorbenter, og ligesom membranabsorbenterne har du allerede mange porøse absorbenter strøet ud over din bolig i form af polstrede møbler, puder, tæpper og andre tekstiler.

Netop fordi de porøse absorbenter enten er eller ligner hverdagsobjekter, så er de også dit vigtigste våben. De er både billige og diskrete.

Porøse absorbenter er både effektive i forhold til mellem-toner og diskant.

Der findes skum, som kan absorbere de fleste lydbølger. Ulempen ved skum er, at det er dyrt og ikke særlig pænt.

Det farverige mønster af filtblade tjener mere end ét formål. Filten er i sig selv en porøs absorbent. Placeringen med afstand til væggen forhindrer desuden ekko.

De fleste tekstiler er fremragende lyddæmpere. De fungerer først og fremmest som porøse absorbenter, men de har også den fordel, at de passer naturligt ind i boligen. Her er fx en sofa i skum, der i sig selv hjælper den gode akustik på vej, men det gør puder, tæpper og gulvtæpper samt gardinerne også.

Virker mod diskant-toner

De mest avancerede produkter, du kan bruge til at skabe god akustik, er forskellige former for paneler, som typisk skal hænge på væggene eller under loftet. Det er ofte plader, som er perforeret med huller eller andre udskæringer, fx en trapezplade med huller.

Læs mere: 4 akustikplader til loftet som sænker lydniveauet

Den gruppe kaldes for resonansabsorbenter, og de fungerer på samme måde som en ølflaske, der laver en lyd, når man blæser luft hen over hullet.

Under pladerne er der nemlig en mængde stillestående luft fanget, ligesom der er i en ølflaske. Når en lydbølge passerer åbningerne, så sætter den luften i åbningen og under pladen i svingninger, og det koster energi.

Denne type absorbenter er som udgangspunkt de mest tekniske, og de bruges ofte i kombination med andre materialer, fx med filt eller mineraluld bagved. I det tilfælde bliver pladen en smule fleksibel og bliver også en slags membranabsorbent.

Resonansabsorbenter er både effektive i forhold til mellem-toner og diskant.

Akustikpaneler fra Troldtekt er resonansabsorbenter og porøse absorbenter, som kan indgå i flere forskellige loftskonstruktioner afhængigt af formålet.

De billigste og lettest tilgængelige resonansabsorbenter er af gips og monteres direkte på et lag filt. De kan dog også sagtens bruges på et nedhængt loft.

Nogle akustiske paneler, fx listevægge, er absorbenter, men fungerer også, fordi de store overflader sender lydbølgerne på afveje og forhindrer dem i at lave ekko.

Akustikpaneler, tunge møbler og skumklodser på væggene er effektive, når du skal beherske de lyde, du gerne vil høre.

Men det kan blive en dyr omgang, hvis du ikke først gør, hvad du kan, for at fjerne de lyde, du ikke behøver at høre.

Derfor bliver din første opgave at begrænse baggrundsstøjen, hvor du kan.

1. Sæt en lyddæmper på emhætten
Emfang kan larme rigtig meget, særligt når de kører stærkt. Du kan dog reducere støjgenerne kraftigt ved at installere en lyddæmper på aftræksrøret.
Hvis du har rigtig meget overskud, så kan du også flytte motoren helt ud af køkkenet og montere den på loftet, facaden eller taget i stedet.

2. Gå fugerne efter
Lyd bevæger sig gennem luft, og selv små åbninger i fx en væg kan lukke en masse lyd igennem. Derfor skal du sørge for, at fugerne omkring døre, vinduer, skillevægge og rørgennemføringer er helt tætte, så lyden ikke slipper udenom.
Dit bedste våben er akrylfuger, som lægges i så lange ubrudte baner som muligt. Fugerne skal laves oven på fugebund, så de får en optimal elastisk profil.

3. Lav lydløse gulve
Svømmende gulve er ikke sømmet eller skruet fast. Derfor kan de ligge og gnide mod vægge og rørgennemføringer. Det larmer, men problemerne løses med en multicutter ved at skabe lidt større afstand til vægge og rør.
Plankegulve larmer af andre årsager. Her er det ofte gamle søm, der hviner og piber, når du går på gulvet. De er blevet løse, men det er let at fikse. De skal slås i bund igen med hammer og dyknagle, så gulvet ikke gnider imod dem.

4. Giv vaskemaskinen sko på
Motorer skaber en masse vibrationer, der let forplanter sig igennem såvel indbygningsskabe som gulve, så de kan høres i hele huset. Derfor er der al mulig grund til at investere i nogle vibrationsdæmpende fødder til dine hårde hvidevarer. De er billige, og i de fleste tilfælde skal fx vaskemaskinen bare stilles op på dem.
Der findes selvfølgelig også vibrationsdæmpere til alle mulige andre støjende motorer, fx emfang og varmepumper. De er dog mere omfattende at montere.

5. Stiv skillevæggene af
Jo stivere og tungere vægge er, desto sværere er det for lyde at trænge igennem dem. Det gælder, forudsat at de i øvrigt er tætte. Hvis skillevæggene lukker lyd igennem, så når du langt ved at montere et ekstra lag gips, så væggen simpelthen bliver tungere. På den måde er det sværere for lyden at sætte væggen i svingninger, og derfor kan lyden ikke bevæge sig.
Husk, at fugerne omkring skillevæggen også skal være helt tætte, ellers slipper lyden udenom.

6. Sæt et ekstra lag glas på vinduerne
Kan du høre larm gennem vinduerne? Løsningen er forsatsvinduer eller helt nye lyddæmpende vinduer, der består af flere lag glas i forskellig tykkelse placeret med forskellig afstand.
Du kan selv lave og montere enkle forsatsvinduer i fyrretræ for en billig penge.