Intro
Vejledning
01
Riv ned og gør klar
5
Trin
Vi river panelerne og den bløde masonit af muren. Den er sømmet fast, men så fugtig, at vi uden besvær kan trække den af uden at skære den op. Skyggelisterne ved loftet ryger samtidig.
Langt større arbejde er det at fjerne al løs puds, men det er vigtigt for at sikre, at de nye plader sidder fast. Efter at have banket pudsen ned går vi væggen efter med stålbørste. 17 trillebøre køres ud, før vi kan feje og vaske alt støvet væk.
Vi måler den blotlagte mur over med en lang retskinne og et vaterpas for at se, hvor tæt på den vores ny indervæg kan sidde, når den skal være plan og lodret. Er der få store fremspring, kan du slå dem af, og dybe huller kan pudses op.
Ned mod trægulvet lægger vi en strimmel murpap. Planen er at skifte gulvet ud senere, og på den måde holder vi nu delene adskilt. Havde her været et støbt gulv, ville vi have sat blokkene direkte på murpappet og klodset dem op til vandret.
02
Byg væggen op
7
Trin
Letbetonblokkene er på en gang meget målfaste og meget lette at skære til. Det betyder, at de kan limes sammen med en ganske tynd limfuge. Når den første række er sat præcist op, skal de næste lag bare stables ovenpå. Her styres de første plader på plads af vores lægte. Bygger du på beton, klodser du dem op til vandret.
Udfordringen er at få dem til at danne en plan flade og samtidig klæbe fast til den gamle mur. Vi kunne have bygget væggen fritstående, men her styrker vi det gamle murværk. Og da pladerne sidder fast på muren, har vi mulighed for at fjerne lægte og gulvbrædder, når vi ved første lejlighed skifter gulvet.
Både pladerne og muren fugtes, før du trækker fugelimen på dem. Ellers risikerer du, at fugten trækkes så hurtigt ud af klæberen, at den ikke hærder ordentligt.
Fugelimen trækkes først på med en glat spartel, så du sikrer, at den har fat i hele fladen. Kom kun lim på væggen til en plade eller to ad gangen. Limen røres op i en spand med et piskeris på en kraftig boremaskine.
Derefter trækker du spor i limen med en 10 mm tandspartel. Er muren helt plan, kan du køre tænderne helt ind til bunden for at sikre lige meget lim overalt. På en ujævn væg giver sporene lidt elastik.
Pladekanterne forsynes med fugelim ved hjælp af en særlig limske, der hjælper dig til at trække præcis den rette mængde på kanten uden at spilde. Vi lægger lim på den ene sidekant og på den kant, der skal vende nedad.
Pladen presses på plads i fugelimen og trykkes ind mod væggen eller foregående plade. Med en gummihammer - eller en klods og en almindelig hammer - justeres pladen på plads, så væggen bliver plan og lodret.
Limfugen fyldes op og rettes af med en spartel eller en lille murske. Ret efter med en fugtig svamp. Jo pænere fuger, jo lettere bliver det at spartle væggen senere. TIPS: For at få sidste plade i rækken let på plads kan du dele den i to med et skråt snit.
03
Væggene spartles
2
Trin
Vi kunne rigtig godt tænke os at slutte af med at pudse væggene, fordi det ville være en flot markering af, at de nu er solidt murværk fra inderst til yderst. Men det er ikke helt enkelt at pudse pænt, så vi vælger en nemmere løsning, som alligevel minder om puds.
Vi spartler nemlig væggen med den spartelmasse, der hører til pladerne fra H+H, og mens massen stadig er blød, laver vi med en pensel spor, som ligner dem, et pudsebræt efterlader.
Til sidst males væggen to gange med akrylvægmaling til murværk. Malingen er diffusionsåben, så muren kan tørre.
Væggen spartles over med cementbaseret spartelmasse. Jo bredere en spartel, du kan styre, jo lettere går det. Vi går ikke efter at skabe en helt glat væg, den må godt virke lidt rustik.
Materialer
• Porebetonblokke, 5 x 40 x 60 cm, (Multipladen fra H+H)
• Tyndfugelim (Blokfix fra H+H)
• Spartelmasse (Cementbaseret spartelmasse fra H+H)
• Vægmaling, mat akryl
• Murpap, 15 cm strimmel
• Høvlet fyr, 45 x 45 mm
Specialværktøj
• Piskeris på kraftig boremaskine
• Glat spartel og 10 mm tandspartel
• Limske 50 mm (fra H+H, lejes eller købes)
• Gummihammer
Tidsforbrug
2-3 dage
Pris
Cirka 6000 kroner for de to ydervægge i en lille stue.
Sværhedsgrad
Enkelt. Det værste er arbejdet med at rydde op efter den gamle puds.
Tegning
Derfor isolerer vi kun med 50 mm
Når du efterisolerer en mur på indersiden, fjerner du en del af den varme, der holdt den tør og sund. Derfor skal du passe på ikke at isolere mere, end muren kan tåle.
I vores iver efter at spare penge på udgiften til at varme vore huse op risikerer vi at ødelægge bygninger, som i mange år har klaret vind og vejr og vand og frost uden problemer.
Det er sjældent det store problem, hvis du kan isolere huset udvendigt, hvor du beskytter den gamle mur. Men isolerer du murværk på indersiden, stiller du det ud i kulden. Er du uheldig, vil du en dag opdage, at varmen, der forsvandt ud i muren, holdt den lun, tør og sund - nu er den så kold og fugtig, at frosten får vandet til at fryse og sprænge stykker af murstenene eller fugerne ud af det før så sunde murværk.
En ødelagt mur kan koste dyrt, så er du i tvivl, bør du høre en fagmand. Vi får derfor en ingeniør til at regne på eff ekten af at tilføre huset her hhv. 50, 75 og 100 mm porebeton.
Hans beregninger viser, at allerede ved 75 mm tykke plader er der stor fare for, at fugten i muren bliver til vand og endda fryser.
Det giver slet ikke plads til den isolering, der kræves i et nyt hus. Men heldigvis batter den første isolering virkelig meget. Jo mere en mur er isoleret, jo mindre vinder du ved yderligere 50 mm. Og de første 50 mm porebeton skærer her hele 40 procent af varmeregningen!
LÆS OGSÅ: Forkert isolering kan ødelægge dit hus
