Toilet

Vi viser dig, hvordan du skifter et toilet eller monterer et væghængt toilet, og giver dig vejledning til, hvordan du blandt andet tjekker om dit toilet løber.

Skift til et væghængt toilet

Det er let at skifte toilet. Og hvis du overvejer et nyt toilet, skal du helt klart overveje at opgradere til et væghængt toilet. Rengøring bliver meget nemmere, der er færre krinkelkroge, og et væghængt toilet fylder ikke mere end et almindeligt toilet. Samtidig er et væghængt toilet stærkt og solidt, fordi det i virkeligheden ikke er væghængt, men faktisk står på et stativ på gulvet.

Afslør om dit toilet løber

Du kan prøve at fastgøre et stykke tørt toiletpapir i kummen et stykke over vandet. Bliver det vådt, så siver vandet langsomt ud, og du må igang – forbliver det tørt, er alt i orden.

Sådan gør du, når et toilet løber

Et løbende toilet kan virkelig belaste din vandregning. Hvis du har konstateret, at dit toilet løber, kan problemet skyldes to ting. Enten er indløbsventilen i stykker, eller også er det udløbsventilen. Når du skal udskifte eller reparere ting på et toilet, er det vigtigt, at vandtilførslen er lukket. Det gøres typisk ved at dreje på en ballofix-hane.

LÆS OGSÅ: Toilettet løber - sådan standser du det

Montering af toilet med lim

Hvis du skal montere et gammeldags gulvtoilet, skal du lime det fast til gulvet. Der er ingen grund til at bore i gulvet og risikere at ramme rørene til gulvvarmen. Et toilet kan sagtens holde, hvis det er limet. Det er meget vigtigt, at gulvet er helt fri for snavs og fedt, da limen ellers ikke kan holde. Brug en god monteringslim til montering af toilet.

LÆS OGSÅ: Sådan monterer du toilettet

Skift toilet og spar en formue

Hvis du har et gammeldags toilet, der skyller med 8-9 liter vand, kan du spare 1000 kroner om året ved at gå over til et moderne toilet, der bruger 3-4 liter vand i stedet. Og med en pris på 1000 kroner, er et nyt toilet tjent hjem på blot ét år!