Om pizzaovnen:
- Energikilde: Gas
- Effekt: 5 kW
- Maks. bagehøjde: 6 cm
- Bageareal: 34 x 34 cm
- Åbning: 36,5 x 8 cm
- Dimensioner: 53 x 53 x 29 cm
- Gastryk: 30 mbar
Du behøver ikke bygge en stor og tung pizzaovn med varmefast mørtel og ildfaste sten for at lave en god gør det selv-pizza. Cozzes pizzaovn på gas gør det ganske glimrende – endda til en meget fornuftig pris.
Ovnen findes i 13" og 17". Vi har både testet den store og den lille, og de er stort set lige effektive. Den store kan naturligvis bage større pizzaer, og den har en tilsvarende større brænder.
Ifølge producenten skal ovnen brænde på fuldt blus i 20-25 min. for at varme stenen ordentligt op inden bagning. Vi vil dog nærmere sige 30-40 min. Inden du smider pizzaen ind, skal du skrue ned og lade temperaturen falde en smule, og derfra tager det bare to minutter at bage en sprød pizza.
REDAKTIONEN ANBEFALER: Byg verdens nemmeste pizzaovn
Det tager lidt tid at lære ovnen at kende, og det kræver en smule øvelse at finde den rette temperatur, som ikke brænder pizzaens kant. Desuden skal varmen ofte justeres en smule mellem hver pizza. Men efter dine første tre eller fem brændte lærepizzaer, så sidder den der nogenlunde.
Ovnen er enormt effektiv og nem at holde og rengøre. Og med lidt øvelse også nem at betjene.
Når man kigger på pris og kvalitet, er det svært at hamle op med den lille på 13". Men skal du lave pizza til en familie på fire, er den lidt lille. Prisen på den store er på niveau med konkurrenterne.
LÆS OGSÅ: Opskrift på hjemmelavet pizza
DETALJER
ELEKTRISK START
Brænderen startes nemt med et tryk på en knap. Elstarteren drives af et AA-batteri, som sidder inde i selve knappen.