Det skal du vide, inden du lægger gulvvarme

Smid skoene i entreen og træd ud på et dejligt lunt gulv. Varme i gulvet er absolut behageligt, og der bliver næppe bygget et hus i dag, hvor gulvvarme ikke er standard i alle rum.
Men i de lidt ældre huse, som de fleste af os bor i, er sagen en anden: her har radiatorer sørget for varmen i de fleste rum – i mange tilfælde suppleret af tykke sokker og varme hjemmesko.

Hvis det alene handler om komfort, er svaret klart: gulvvarme er nummer et. Varme lige under dine fødder er langt mere behageligt end indirekte varme fra en radiators overflade.
Men der er også andre, mere kontante argumenter, der taler for gulvvarmen:

• Brugen af olie- og gasfyr har en udløbsdato. Lige nu ser det ud til, at oliefyrene bliver udfaset omkring 2030, mens naturgasfyrene kun får en håndfuld år mere, før også de skal være skiftet ud med varmepumper, jordvarme eller en anden ikke-fossil opvarmningsform.
  De fleste af disse løsninger skaber en noget lavere vandtemperatur end olie- og gasfyr, og derfor kan dine nuværende radiatorer sandsynligvis ikke bliver varmet tilstrækkeligt op til, at du kan holde varmen. Og så skal du enten skifte radiatorerne – eller skifte til gulvvarme.

• Bor du i et gammelt hus med krybekælder eller et lidt nyere hus med dårlig isolering i gulvet, vil du slå to fluer med ét smæk, hvis du får isoleret ordentligt, og samtidigt installerer gulvvarme.

Gulvvarme kan enten bestå af varmemåtter, som er tilsluttet strøm, eller plastslanger med varmt vand i.

El:

Den største fordel ved el-gulvvarme er, at en varmemåtte fylder få millimeter i højden, og derfor er nem at få plads til, uden at du skal bryde gulvet op. Løsningen bliver ofte brugt på badeværelser, hvor varmemåtten lægges under fliserne.
Ulempen er prisen: Med de nuværende elpriser er det meget, meget dyrt at varme større gulvarealer op med el. Og har du ikke el som din primære opvarmningsform i dag, må du slet ikke etablere el-gulvvarme som den primære opvarmningskilde, men kun i mindre rum som fx badeværelset.

Vand:

Vandbåren gulvarmes største fordel i forhold til el-gulvvarme er prisen: Det er billigere at varme vand op, enten som nu med olie, naturgas eller fjernvarme, eller i fremtiden med en effektiv varmepumpe.
Ulempen er besværet ved etableringen: Varmeslangerne kræver plads, og skal du isolere nedenunder gulvvarmen, kan det hurtigt bliver et omfattende projekt.

Læs også: Støbt gulvvarme til halv pris

Et væsentligt aspekt ved vandbåren gulvvarme er, at det fylder. Skal du lægge tykke varmeslanger under dit gulv, skal du enten skabe plads nedefter, eller forhøje gulvet.
Et højere gulv betyder højere dørtrin, der måske betyder, at dørene skal afkortes eller skiftes – eller at dørhullerne skal gøres højere. Og laver du kun gulvvarme i nogle rum, bliver der forskel på højden af gulvene.
Du kan købe vandbåren gulvvarme, der fylder helt ned til et par centimeter, men det er stadig en udfordring at løfte gulvet så meget i langt de fleste tilfælde.

Måske har du plads nedefter, men det vil typisk være på bekostning af gulvisolering, hvis dit gulv er lagt på en beton-klaplag, som det er tilfældet med de fleste parcelhuse fra 1960’erne og 70’erne. Og gulvvarme uden isolering er lidt det samme som at fyre for regnormene. Så her bør du helt klart bryde betonen op og lægge isolering i stedet.

Har du krybekælder, er det klogest at slette den: væk med alt organisk materiale som fx gulvstrøer og fyld op med polystyren-isolering, inden du lægger gulvvarme. Så sikrer du, at varmen kun gør det, den skal: varmer dine fødder.

Få vejledning trin for trin: Elvarme i gulvet - sådan gør du

Der er groft sagt to veje til gulvvarme med vand: Med og uden et betonlag.

Støbt gulvvarme
Den nok mest kendte form for gulvvarme består af varmeslanger, der bliver støbt ned i et betonlag, og så lægger du selve gulvbelægningen ovenpå. Når slangerne fyldes med opvarmet vand, varmer de betonlaget op, og på den måde bliver betonlaget en form for radiator.
Med støbt gulvvarme får du et meget stabilt underlag, og du kan frit vælge, om du vil have trægulv, vinyl eller måske epoxybelægning på dit opvarmede gulv. Til gengæld kan det tage ret langt tid, fra du skruer op for varmen, til betonlaget er varmet op.

Vandbåren gulvvarme trin for trin: Etablering af støbt gulvvarme

Det er ikke længere en selvfølge, at gulvvarme kræver et støbt betondæk. Varmeslangerne kan ligge lige under gulvbelægningen, og med smarte gulvspånplader med spor til slangerne, er det blevet en nem og overkommelig løsning.
Det er en oplagt metode, hvis du fx fylder en krybekælder op med polystyren-isolering, for så kan gulvspånpladerne ligge direkte ovenpå isoleringen. Så undgår du den største ulempe ved støbt gulvvarme: Den lange tørre- og hærdetid, inden du kan afslutte med din gulvbelægning.

Et gulvvarmesystem af den størrelse, du typisk vil etablere i et helt hus, består af:

Reguleringsventilen regulerer “fremløbstemperaturen”, altså temperaturen på det vand, der løber ind i slangerne. Den temperatur skal være konstant og passe til rummets varmebehov og gulvoverflade.

Pumpen sender vandet rundt i slangerne, alt efter hvor mange rum, der skal varmes op og hvor stort varmebehovet er på det pågældende tidspunkt.

Fordelerrør bruges til at fordele vandet fra fyret ud i flere slanger. I et stort rum skal der være flere slanger (kredse), så vandet kan holde varmen og kan sendes rundt af pumpen uden problemer. Så i et helt hus kan der være adskillige kredse koblet til fordelerrørene.

Det korte svar er nej. Faktisk viser det sig, at det gennemsnitlige varmeforbrug stiger med cirka 20 procent, når der skiftes fra radiatorer til gulvvarme. Det skyldes simpelthen, at vi gerne vil kunne mærke effekten af gulvvarmen: gulvet skal altså ikke blot være ikke-koldt. Det skal helst være lunt at gå på.
Men hvis du i forbindelse med etablering af gulvvarmen har efterisoleret dit gulv, vil din varmeregning formentlig blive sænket mærkbart alligevel.