Byggevejledning
Let
Svær

Derfor skal du have trægulv med gulvvarme

Gulvvarme er i stigende grad blevet populært, når der bygges nye huse. Varmen er behagelig, og du slipper for grimme radiatorer. Men ofte er den vandbårne gulvvarme meget længe om at reagere, når du skruer op eller ned for varmen. For det tager langt tid at varme et tungt betongulv op.

Læger du i stedet gulvvarmeslangerne lige nedenunder selve gulvbrædderne eller plankerne, får opvarmning og nedkøling langt hurtigere. Varmefordelingsplader sørger for, at varmen bliver jævnt fordelt. Og fordi de er lavet af aluminium, kan de varmes langt hurtigere op end et betondæk.

Start fra bunden

Inden du kan lægge varmen, skal du sikre dig, at den ikke forsvinder ud af huset på grund af dårlig gulvisolering. Så når du alligevel skal have gulvbrædderne op, skal du starte med at isolere, og om nødvendigt rette dine gulvbjælker op.

Et trægulv med gulvvarme kræver som sagt varmefordelingsplader. Varmen kan ikke af sig selv fordeles i trægulvet. Når pladerne er lagt, skal du lægge gulvvarmeslangerne ned i pladernes spor, og så kan du lægge trægulvet ovenpå og slutte varmen til.

Derfor virker gulvvarme så godt

Fordelen ved gulvvarme er ikke kun, at du slipper for at se på grimme radiatorer. Du kan også spare ganske godt på varmeregningen. Gulvvarmen er nemlig der, hvor du skal bruge den: nede ved gulvet, hvor du og familien bevæger sig rundt. Radiatorvarme skal først stige op til loftet og cirkulere nedad i lokalet, og i den proces bliver det kølet ned. Det betyder, at der går meget varme tabt, og at du derfor må skrue godt op for radiatorerne. Gulvvarmen under trægulvet behøver slet ikke samme temperatur.

Sådan gør du

Hvis du vil have gulvvarme under trægulv eller gulvvarme under plankegulv, skal du være opmærksom på, at selve gulvet ikke skal være tykkere end 38 mm. Og du bør altid rådføre dig med producenten af det gulv, du lægger ovenpå varmeslangerne.

I guiden her får du trin for trin-vejledning og masser af tips, så du selv kan løse opgaven og få varme i trægulvet.