Intro
Vejledning
01
Skelet
6
Trin
Opbygningen af skelettet er én lang gentagelse af stolper, der alle står med samme afstand – undtagen der, hvor der skal være enten døre, vinduer eller vinduespartier.
De små vinduer, der sidder midt på facaden, kræver, at der sættes lodrette stykker spærtræ ind foroven og forneden, så der dannes et vindueshul.
Vi skærer bundremmen, som vores stolper skal skrues fast til, på kapsaven og lægger den oven på murpap, så der ikke kan trænge fugt op i træet. Vi trækker remmen 8-10 mm ind i forhold til kanten.
I hjørner og samlinger sømmer vi remmen sammen med sømbeslag. Vi bruger en sømpistol, men du kan fint skrue dem på i stedet med 40-mm-beslagskruer.
På huset skruer vi en stolpe fast, så tilbygningen har noget at blive gjort fast i. Stolpen bliver så at sige en lodret forlængelse af bundremmen.
Stolperne stilles for hver 60 cm, målt fra center til center af stolperne, og gøres fast med et vinkelbeslag placeret på hver side. I hjørnerne forstærker mindre stykker træ samlingen.
Vi streger op til døre og vinduespartier. Her skal der sidde et vinduesparti, der er 690 x 690 mm. Mellem de lodrette stolper skal der være 690 + 38 + 38 mm = 766 mm. (38 mm = en gummifuge + et lysningsbræt).
Materialer
45 x 195-mm-spærtræ:
• Bundremme, stolper, topremme mv., 149 meter
Desuden:
• Murpap, 30 meter
• Byggevinkler, 80 stk.
• 40-mm-beslagsøm
• 120-mm-spunskruer
Pris
Ca. 6.000 kr.