Arbejdsbord

Et godt arbejdsbord er det vigtigste møbel i dit værksted, da det er her, du vil komme til at løse en stor del af dine gør det selv-projekter. Vi hjælper dig med at købe eller lave det perfekte arbejdsbord, der passer til dine behov.

    Arbejdsbord i værkstedet er uundværligt

    Et arbejdsbord er gør det selv’erens bedste ven. Med et ordentligt arbejdsbord er det nemlig som at have et par ekstra hænder med i værkstedet. På et arbejdsbord, hvis det er lavet ordentligt, kan du nemlig let spænde emner fast på alle tænkelige måder, og det er en kæmpe fordel, når du skal save, svejse, skrue eller slibe.

    Med andre ord er et arbejdsbord stedet, hvor du vil komme til at løse en stor del af dine gør det selv-projekter.

    Fleksibelt arbejdsbord til værkstedet

    Det er uden tvivl godt at have et fast arbejdsbord på værkstedet, hvor man kan montere en skruestik og meget andet. Men nogle gange kan det være rigtigt rart, at have et mere fleksibelt arbejdsbord, du let kan tage med i haven eller smide ind bag i bilen. Der findes mange forskellige modeller af fleksible og transportable arbejdsborde på markedet, det vigtigste er, at arbejdsbordet har en fornuftig størrelse, og at det er robust og står solidt.

    Arbejdsbordets pris og kvalitet

    Pris og kvalitet følges ofte ad, det samme gør sig gældende for et arbejdsbord til værkstedet. De allerbilligste modeller halter oftest også efter kvalitetsmæssigt, mens de dyrere modeller arbejdsborde er til at stole på. Det kan derfor godt være fornuft i at investere lidt penge i et nyt arbejdsbord.

    Find arbejdsbordets korrekte højde

    En anden stor fordel ved arbejdsbordet er, at det er forholdsvist let at justere i højden, så det passer til dig. Skal man slibe en plade eller lignende, er et arbejdsbord i den forkerte højde en sikker vej til en øm ryg. Derfor er det en god idé at være opmærksom på arbejdsbordets højde.

    Byg selv arbejdsbord

    Byggemarkedet har et hav af arbejdsborde, men måske har du et særligt behov, det kan være svært at få opfyldt med de massefremstillede arbejdsborde. Heldigvis så er det er et et rigtigt godt gør det selv-projekt, at bygge et arbejdsbord selv.

    Når du selv bygger dit arbejdsbord, er du sikker på, at du får opfyldt dine behov, og du kan bygge arbejdsbordet præcis sådan, at det passer til dine arbejdsgange og dit værksted.

    Vi har vejledninger til mange forskellige typer arbejdsborde, både stationære arbejdsborde, arbejdsborde med hjul, arbejdsborde med hæve-sænke funktion og andre fleksible indretninger og løsninger.

    Her på siden har vi samlet en række artikler om, hvordan du skal gøre, hvis du vil bygge dit eget arbejdsbord. Ligesom der også er artikler om, hvad du bør kigge efter, hvis du skal ud og investere i et nyt arbejdsbord.

    Arbejdsbord eller arbejdsbænk

    Et arbejdsbord og en arbejdsbænk er det samme, et arbejdsbord bliver også ofte kaldt for et værkstedsbord eller for en filebænk. Uanset hvad, du kalder arbejdsbordet, så opfylder de alle det samme behov, nemlig at sikre, at man som håndværker har et godt udgangspunkt, når man skal arbejde med forskellige emner i værkstedet.