Materialer

Pigsten er små marksten i størrelser fra 7-14 cm i diameter. De har siden stenalderen været brugt til pigstensbelægning. Men de er ikke lige praktiske alle vegne.

Betonsten er små, støbte betonfliser, der findes i flere forskellige størrelser, former, farver og tykkelser. Så der er en del, du skal vide, før du vælger.

Brosten er store, op til 14 kilo tunge granitsten. De har ubegrænset holdbarhed, men kræver noget af dig, som lægger dem. Og de er ikke lige praktiske alle vegne.

Chaussesten er granitklodser, der har været brugt på veje og pladser i århundreder. De er ret lette at lægge og holder nærmest uendeligt. Men de har også deres begrænsninger.

Betonfliser, også kaldet havefliser, er store belægningssten fra 30x30 cm og opefter. De skal lægges korrekt, ellers risikerer du fx, at de knækker under hård belastning.

Granitskærver er små stumper granit, der anvendes mange steder. De er bedre end andre småsten, hvor du har brug for en fast overflade. De forskellige farver gør dem dekorative i bede og på stier.

Bundsikringsgrus består af groft grus/sten og bruges som nederste lag grus, når der er behov for ekstra sikring og dræning.

Gipsplader er geniale, når du skal bygge en skillevæg, lave nyt gipsloft eller beklæde en væg – men der er mange typer af gipsplader, så sørg for at vælge den bedste til din opgave.

Afretningsgrus (brolæggergrus) er helt afgørende, når du skal lægge fliser eller sten som belægning. Derfor skal du være meget omhyggelig med netop dette lag.

Gulvgipsplader sikrer dig et stabilt undergulv – også under fliser. Gulvgips dæmper desuden lyden af trin.

Formbare (bøjelige) gipsplader kan bruges til at beklæde murbuer eller fx bygge en buet skillevæg. Det sidste kræver dog en særlig opbygning af skelettet.

Gipsplader til loft med fire affasede kanter er en genvej, hvis du skal lave et gipsploft og gerne vil gøre det sure spartelarbejde lettere.

Byggesilikone (byggesilicone) er særligt velegnet til fugeopgaver, hvor fugen skal tætne mod glas eller andre meget glatte flader. Men byggesilikone kan bruges mange andre steder.

Glassilikone, der i nogle versioner kendes som akvariesilikone, er en fugemasse særligt udviklet til netop glas – og i giftfri versioner til akvarier og til kontakt med fødevarer.

Sanitetssilikone (vådrumssilikone) er den eneste rigtige elastiske fuge på badeværelset, i bryggerset eller andre steder med høj fugtpåvirkning.

Tyndpuds (tyndpudsmørtel) bruges til pudsning af vægge inde og ude, både til tyndpudsning, vandskuring, filtsning og sækkeskuring, der alle kræver hver sin teknik.

Gipspuds er en mørtel, der er nem både at reparere og pudse med indendørs, fordi den har flere særlige egenskaber.

Multipuds er en populær betegnelse for cementbaseret tyndpuds, der hæfter utroligt godt og og er nemt at arbejde med.

Akrylfuge (akrylfugemasse) eller “malerfuge” giver en elastisk fuge, der er velegnet til små sprækker, der ikke stiller store krav til elasticiteten. Men den kan bestemt ikke bruges til alt.

Med stifter i mange forskellige “træfarver”, reparerer du lynhurtigt gulvet. De er lige til at stikke i limpistolen og fylde skaden ud. Læs med her, hvordan du gør.

Byggeplader af OSB og krydsfiner kan stort set det samme. Den væsentligste forskel er prisen.

Vil du have et ekstra stærkt gulv? Så mal med epoxy. Det er slidstærkt og rengøringsvenligt - og egnet til både køkken, værksted og stue. Se her hvordan du gør.

Grundingsolie er nærmest usynlig, men den har meget vigtige egenskaber. Her kan du se, hvordan den virker, og hvor og hvornår du skal bruge olien.

Vi hjælper dig med at vælge de tre skruer, som gør dig i stand til at klare langt de fleste skrueopgaver.