Vi har testet
6 skruemaskiner:
- BOSCH EASYDRILL 12-2
- MAKITA DF332DSAJ
- BOSCH GSR 12V-15
- DEWALT DCD710D2
- METABO POWERMAXX BS
- STANLEY FMC011S2

BOSCH EASYDRILL 12-2
Sætpris: 950 KR.
Moment: 22 NM
Vægt: 975 GRAM

MAKITA DF332DSAJ
Sætpris: 1.250 KR.
Moment: 35 NM
Vægt: 1.064 GRAM

BOSCH GSR 12V-15
Sætpris: 1.250 KR.
Moment: 30 NM
Vægt: 962 GRAM

DEWALT DCD710D2
Sætpris: 1.100 KR.
Moment: 24 NM
Vægt: 1.099 GRAM

METABO POWERMAXX SB
Sætpris: 750 KR.
Moment: 34 NM
Vægt: 1.015 GRAM

STANLEY FMC011S2
Sætpris: 1.000 KR.
Moment: 27 NM
Vægt: 1.013 GRAM
Små men stærke akku-skruemaskiner
Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit
Lad os slå én ting fast med det samme: Selvom de små bore-/ skruemaskiner på 12 V ligner legetøj, så er de alt andet end det.
Da vi gik i gang med at teste, var planen at bore huller med et 10 mm træbor, til batterierne var tomme. Det stod dog hurtigt klart, at vi var nødt til at opjustere til et spadebor på 28 mm. Ellers havde vi stået og boret endnu.
Både batterier og maskiner er en del mindre end 18-V-modellerne, der de seneste år har været håndværkeres og gør det selv’eres foretrukne valg. Sam- tidig er prisen også en hel del mindre. Testens dyreste deltager koster 1.250 kr. med lader og to batterier. Men selv feltets billigste til bare 750 kr. kan med stor sandsynlighed tage kampen op med din nuværende maskine på 18 V, hvis den har mere end bare et par år på bagen.
Med i testen er seks deltagere, der alle leveres i et sæt med lader og to batterier. Da det er det samlede sæt, vi tester, blev begge batterier også tømt, da vi testede udholdenhed.
10,8 eller 12 V bore-/skruemaskine
Mens nogle fabrikanter markedsfører en del af deres elværktøj og tilhørende batterier som 10,8 V, kalder andre producenter det for 12 V. Der er dog ingen reel forskel.
Der er blot tale om to måder at måle det samme batteri på. Spændingen på et fuldt opladet batteri er nemlig tæt på 12 V. Den gennemsnitlige spænding, indtil batteriet er afladet, er derimod på 10,8 V.
Sådan tester vi
Styrken blev testet ved at skrue fem spånskruer på 6 x 110 mm helt i bund, mens vi tog tid. Herefter testede vi hastighed med ti mindre spånskruer på 5 x 60 mm.
Det er dog ikke nok at være stærk og hurtig. For at teste udholdenheden borede vi derfor huller med et 28 mm spadebor i en 20 mm MDF-plade, indtil batterierne var helt tomme. Da det er det samlede sæt, vi har testet, er begge batterier også blevet tømt.
Maskinerne er kompakte, men det er især længden på hovedet, der er afgørende for, hvor nemt det er at komme til på trange steder.

KARAKTERGIVNING
Den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af disse fire elementer: styrke, hastighed, udholdenhed og længde.

HASTIGHED
I det højeste gear blev ti mindre spånskruer på 5 x 60 mm skruet helt i bund i et stykke træ, mens vi tog tid.

UDHOLDENHED
Begge batterier blev tømt, mens vi borede huller med et nyt 28 mm spadebor i en 20 mm MDF-plade. Flest huller vandt.

STYRKE
Vi tog tid, mens fem store spånskruer på 6 x 110 mm blev skruet i fyrretræ. Maskinen var sat i det laveste gear.

LÆNGDE
Vi har målt længden på hovedet, da det er afgørende for, hvor nemt det er at komme til at arbejde på trange steder.
Resultaterne
Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

MAKITA DF332DSAJ
Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

METABO POWERMAXX SB
Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

BOSCH EASYDRILL 12-2
Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

BOSCH GSR 12V-15
Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

DEWALT DCD710D2
Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

STANLEY FATMAX FMC011S2
Testvinder

Log ind eller køb adgang for at se tegningen
Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit
Lille, kompakt og stærk
MAKITA DF332DSAJ
Makitaen blev ved med at bore. 126 huller skulle der til, før batterierne var flade, og med en topkarakter i hele tre tests var der ingen tvivl om, hvem vinderen skulle være.
Den lille Makita er et imponerende kraftværk, der er lige så stærk, som en maskine på 18 V var for få år siden. Det er den eneste testdeltager med kulfri motor, og det var afgørende for at få sejren i hus.
I en kulfri motor er friktionen reduceret betydeligt. Derfor er den typisk omkring 25 % mere effektiv end ældre modeller. Alligevel er det voldsomt imponerende, at Makitaen laver næsten 50 flere huller end maskinen på andenpladsen og mere end fire gange så mange som testens dårligste deltager. Den er samtidig feltets stærkeste, og kun når det kommer til hastighed, halter den lidt efter. Det er dog en ret lille pris at betale for en meget gennemført maskine.
Den kulfri motor giver samtidig længere levetid og gør det muligt at lave en mere kompakt indpakning. Feltets korteste hoved er nemmere at få ind på trange steder.
Solidt bygget
Det er tydeligt, at Makita laver værktøj til den professionelle håndværker. Maskinen er lavet, så den kan holde til at blive brugt. Den er pakket ind i robust plastik med gummi på håndtag og hjørner, der giver et bedre greb og reducerer stød, hvis du skulle være så uheldig at tabe den.
Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Batteriindikatoren sidder på batteriet. Dermed slipper du for at skulle have fat i bore-/skruemaskinen for at se, hvor meget power der er tilbage.

Tallene til indstilling af skruemomentet er store og tydelige og falder sikkert i hak hver gang. Det gør det nemt at indstille maskinen korrekt.

Når du fx står på toppen af en stige, er bæltekrogen uundværlig. Den gør det nemt både at have begge hænder fri og have maskinen lige ved hånden.
Godt køb
Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit
Billig maskine med slag i
Testens billigste maskine er faktisk den, der har overrasket os mest. Ikke mindst fordi den er den eneste med slagfunktion til boring i murværk. Den får nok aldrig lavet hul i en betonvæg, men i mursten sætter det tempoet mærkbart op. Der er også fart på, når det kommer til almindelige skrueopgaver. Faktisk kommer Metaboen ind på en flot andenplads. Og lægger vi alle fire tests sammen, bliver det til en flot tredjeplads – kun overgået af to maskiner, der begge koster 67 % mere. Det eneste rigtige minus er det lidt tykke håndtag. Som på flere andre maskiner sidder batteriet inde i håndtaget. Metabos batteri er dog en smule bredere, og det går ud over grebet. Den er bedst, hvis din hånd ikke er blandt de mindste
Magasin-artikel
Hent magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.



Log ind eller køb adgang for at hente magasinartiklen