Test af små rundsave

Denne test er fra 2015 - se vores nyeste test her:

Test af rundsave 2017

Rundsave er mange ting. Vi har før testet bordrundsave og rundsave på batteri. Og vi har testet kap/geringssave og store rundsave med ledning.

Denne gang har vi valgt at kigge på nogle af de mest almindelige rundsave, nemlig save med klinger, som måler 14-17 cm i diameter, og som er i stand til at save træ på 45-55 mm i tykkelsen.

Der sælges rigtig mange af disse save, og derfor ville vi gerne finde ud af, hvad de kan. Først og fremmest om de kan save uden at gå i stå, og om de kan levere et fint snit.

Men også om de er behagelige at arbejde med, om sikkerheden er i orden, og om hele værkstedet bliver fyldt med savsmuld, mens saven holder savelinjen fri for savsmuld. Alt dette og meget mere har vi afprøvet, og vi håber, de næste sider kan være en hjælp for dig, som vil købe ny rundsav.

Og husk, at det ikke er nok at læse om maskinerne, du skal ud i byggemarkedet og have dem i hånden, før du bestemmer dig.