Rystepudseren er velegnet til slibning af store overflader

Rystepudseren er velegnet til slibning af store overflader

Rystepudseren har efterhånden en del år på bagen. Nærmere bestemt blev rystepudseren udviklet af Festool tilbage i 1951. Og der er sket meget siden, den første rystepudser så dagens lys og afløste den traditionelle slibeklods.

En rystepudser fungerer på den måde, at en firkantet slibesål med et stykke påmonteret slibepapir, vibrerer i små cirkulære bevægelser og på den måde finpudser træoverflader. Slibesålen på en rystepudser er monteret "skævt", og det er derfor rystelserne opstår, når man anvender en rystepudser.

En rystepudser klarer de store flader

Rystepudseren er fremragende til at fin- og mellemslibe store emner som eksempelvis døre, lange paneler eller bordplader. Den store rektangulære slibesål kan hurtigt slibe større arealer, men man skal passe på, hvis man sliber med grovkornet sandpapir, da rystepudseren i så fald godt kan risikerer at efterlade slibespor. Rystepudserens rektangulære sål gør det muligt at slibe helt tæt op til kanter og ind i hjørner, der er 90 grader eller større. Bliver hjørnerne mere spidse, skal man anvende en anden slibemaskine. Derfor kan det være en god idé, at have en ekstra slibemaskine til at supplere sin rystepudser.

Rystepudseren har en stor familie

Rystepudseren er en klassiker blandt slibemaskinerne, og derfor er der siden rystepudseren opfindelse også blevet udviklet og forfinet mange nye slibemaskiner, der hver især er specialister i hver deres afdeling. Herunder kan du læse om de mest almindelige slibemaskiner.

1. Deltasliber

En rystepudser er udstyret med en relativ stor, firkantet slibesål, der vibrerer. Det gør rystepudseren velegnet til at slibe større overflader. Dog kommer rystepudseren til kort, hvis der skal slibes mindre og mere utilgængelige overflader, som eksempelvis hjørner på en trappe eller lignende. Her er rystepudserens slægtning, deltasliberen, et mere oplagt valg. Den fungerer i princippet på samme måde som en rystepudser, men i stedet for at være udstyret med en firkantet slibesål som rystepudseren, så har den en mindre, trekantet slibesål, der lettere kan komme ind i hjørner og kroge.

2. Multisliber

Multisliberen er en skøn kombination af en rystepudser og en deltasliber. Dog er multisliberen slet ikke lige så kraftig som rystepudseren, og kan derfor ikke følge med en rystepudser, når der skal slibes større overflader. Til gengæld er den rystepudseren overlegen, når det kommer til at pudse hjørner og kroge.

3. Båndsliber

Ligesom en rystepudser er båndsliberen udstyret med en firkantet slibesål. Men modsat rystepudseren, så fungerer den ved hjælp af et lærredslibebånd, der roterer fremad. Det gør båndsliberen meget effektiv til at store ujævnheder, maling og lak. Den har dog ikke samme finesse som en rystepudser.

4. Excentersliber

Der er som nævnt sket meget siden den første rystepudser så dagens lys i 1951, og den mest avancerede pudsemaskine til hobbybrug må være excentersliberen. Rystepudseren har en vibrerende slibesål, og det har excentersliberen også, men til forskel fra en rystepudser, så roterer excentersliberens slibesål, imens den også vibrerer. Det betyder at, den næsten ikke efterlader sig slibespor, den er effektiv til større overflader, og så kan den faktisk også polere, hvis man monterer en polerskive på slibesålen.

Anvend rystepudseren, hvor den er bedst

En rystepudser er altså bedst til at pudse større overflader, der kræver en fin- eller mellemslibning. Rystepudseren efterlader ikke spor ligesom båndsliberen, til gengæld er rystepudseren ikke velegnet til at fjerne større ujævnheder, tyk maling eller lak. Pas på, hvis du anvender groft sandpapir på din rystepudser, da det kan efterlade slibespor.

En rystepudser er et billigt alternativ

En rystepudser er typisk et billigere alternativ til en excentersliber. Så hvis det er begrænset, hvor meget, du har behov for at slibe, så kan en rystepudser være en fornuftig investering. På nogle rystepudsere er det muligt at udskifte slibesålen, så der er mulighed for at monterer en spids slibesål på rystepudseren, og man på den måde får en rystepudser, der kan løse de samme opgave som deltasliberen og multisliberen.

Rystepudser med eller uden sug

På mange ældre modeller af rystepudsere er det muligt, at anvende almindeligt sandpapir, der bliver sat fast med klemmer på rystepudseren. Det gør, at rystepudseren bliver billigere i drift. Bagsiden af dette, er at du så ikke får en rystepudser, der selv kan suge støv op. Rystepudseren suger støvet op gennem huller i slibesålen, og derfor er det nødvendigt at anvende slibepapir, der er tilpasset med huller, der passer til den konkrete rystepudser. Det gør slibepapiret dyrere.