Lav den perfekte reparation af trægulvet

En lus er en lap af træ, som lægges et lille stykke ned i et gulvbræt. Før stemte man fordybningen til lusen ud - i dag fræses den. Selv et hul gennem brættet klarer lusen, den skal bare være lidt større end hullet.

Med en føringsskinne og et føringsanslag til din overfræser er det enkelt at fræse hullet til en firkantet lus ud. Skinnens kant lægges parallelt med det skadede bræt, og fræseren spændes på anslaget.

Du kan nu fræse kanten af dit hul helt præcist efter førings-skinnens kant. Fræsejernet stilles, så hullet bliver 10 mm dybt. Selve lusen skærer du derefter ud af et cirka 12 mm tykt bræt, der i kulør og tegning ligner gulvet.

Enderne i fræsehullet stemmes rene med et stemmejern. Er hullet meget bredt, kan du sætte førings-skinnen vinkelret på brættet og fræse enderne ud, så kun hjørnet skal stemmes.

Lusen lægges i hullet i rigeligt med vandfast trælim. Kiler ind mod nabobrættet og noget tungt at stille ovenpå holder den på plads, og bagefter høvles og slibes den i plan.

Med overfræseren har du fået mulighed for ikke blot at lave den klassiske kantede lus, som blev beskrevet på det foregående opslag, men lus i snart sagt alle former. Her en lang lus langs kanten af brættet med rundede hjørner.

Lusen skal dække hullet - og lidt til, så den har noget at hvile på. Du tegner først lusen på et stykke 6 mm krydsfinér e.l., som du om lidt skal bruge som skabelon, når du fræser et hul i gulvet til at lægge lusen i.

Tegn lusen et par centimeter længere, end den endelige lus skal være, og sav den ud med en stiksav. “Finérlusen” skal du ikke bruge mere, den kan du roligt smide ud.

Det stykke finér, der lå uden om din “finérlus“, raspes og pudses helt jævnt og glat i kanten. Du har nu den skabelon A, som skal styre din maskine, når du fræser hullet til lusen ned i gulvbrættet.

Overfræseren monteres med kopiring med diameter 30 mm og et notjern på 10 mm. Når du lader kopiringen følge skabelonen, vil dit fræsespor ligge en centimeter fra skabelonens kant.

Skabelonen lægges derfor 1 cm forskudt fra brættets kant, når du skal fræse hullet i gulvet. Skabelonen stiftes fast med et par små stifter, der skal slås helt i, så de ikke generer fræseren.

Brug et stykke finér mere til støtte for fræseren, så den ikke kæntrer over skabelonen. Fræs hullet til lusen 10 mm dybt. Stifter du det fast en cm fra brættets kant, har du også styr på denne side.

Nu laver du skabelon B til at udskære selve lusen med. Læg skabelon A på et nyt stykke finér, og fræs med samme kopiring og jern som før - slip ikke kanten af A.

Her har du de to skabeloner, A til at fræse hullet ned i gulvbrættet øverst, B til at fræse lusen ud af dit lappetræ nederst. Hvor brede du laver skabelonerne, er ikke afgørende - de former kun den ene side af henholdsvis hullet og lusen.

Lusen laves af et cirka 12 mm tykt bræt - mere generelt: Lidt tykkere end den dybde, du fræsede hullet ned i. Stift skabelon B fast i brættet, og fræs med samme ring og jern som før.

Lusen skal nu blot saves til i bredden med stiksaven, hvorefter kanten slibes forsigtigt ren med slibepapir på en klods. Den bliver bedst, hvis træet minder om gulvbrædderne i åretegning og glød.

Lusen lægges i hullet med vandfast trælim, kiles væk fra nabobrættet og presses ned med noget tungt. Når limen er tør, høvles eller slibes den i plan med brættet.

Tre nabobrædder op ad hinanden var så slidte, at vi besluttede at udskifte dem. Først fjernede vi fejelisten i begge ender, og da de stadig var låst af panelet, kortede vi dem af i den ene ende med en håndstiksav med hjælp fra borehuller.

Vores gulv er sømmet fast med synlige dykkere. Alle søm i de tre brædder dykkede vi ned i bjælkerne med en gennemslagsdyknagle. De tre brædder holdes nu kun på plads i not og fer, og de kan skubbes helt fri af panelerne.

Gulvet var så løst i fugerne, at vi kunne skære det ene bræt over på tværs og med et koben lirke de tre brædder op uden at skade not og fer på de øvrige.

En snedker kan fremstille dig tre nye brædder på mål, men kan du finde træ, der passer i alder, bliver resultatet kønnere. De skæres til i bredde og længde - og forsynes med et system af nye noter og løse fer som vist på tegningen.

Med en overfræser skæres noter i begge sider af de nye brædder. Jernet stilles, så de passer med not og fer i de gamle brædder, målt fra oversiden. Er det nye bræt for tyndt, hæves det med fx murerpap på bjælkerne, er det for tykt, stemmes af bjælkerne.

Som løs fer bruges smalle lister af 4 mm krydsfinér, skåret på tværs af årerne på overfladen og rundet, så de glider ind i noten. Feren skal være smallere end de to noter tilsammen.

Princippet i vinkelmetoden er nu at lægge alle løse brædder på plads, til der mangler to. Disse sidste to brædder anbringes i en vinkel, så noterne overalt har fat i deres fer. Med et præcist tryk presses brædderne ned på plads - gerne med en mand i hver ende til at styre.

Brædderne sømmes fast i bjælkerne med dykkere. Hvis sømmet driller, skal du ikke være for stædig - du kan have ramt lige ned i det gamle søm, og så risikerer du at slå det helt ned til underboen. Til sidst slås dykkerne lidt ned under overfladen med dyknagler - og fejelisterne sættes igen på plads.

Du vil skifte et enkelt bræt, men løsner alligevel tre brædder ved panelerne og med gennemslagsdyknagler som i de første to trin under “Vinkelmetoden”. I et sømhul i det midterste bræt borer du så en stor krog, og med en skruetrækker løfter og lirker du brædderne op - giver de sig ikke, løsner du flere.

Som beskrevet under “Vinkelmetoden” bruges en løs fer, når det nye bræt lægges i. For at få feren ind i noten kan du “straffe” brædderne med en høvl - tage lidt af kanterne. Genbruges brædder, byttes de rundt for at mindske risikoen for at ramme gamle søm. Pres og lirk, til alt er nede. I gamle sømhuller bruges dykkere, der er tykkere end de gamle.

Som under “Buemetoden“ går vi ud fra, at du vil skifte et enkelt bræt. Det bræt korter du af som ved “Vinkelmetoden”, så det er fri af panelet. Men er dit gulv sømmet fordækt, kan du ikke slå sømmene ned i bjælken. Med fx en rundsav deler du i stedet brættet på langs med to snit og fjerner stumperne.

Det nye bræt kan også her lægges med en løs fer. Den afgørende forskel er, at du i not-siden stemmer “underlæben” væk, så du kan vippe brættet ned over den gamle fer - i lim for at give nabobrættet den støtte, underlæben normalt giver. Brædderne dykkes, sømmet skjules med plastisk træ eller prop.