Kursus: BYG HEGN

I Gør Det Selv's store håndværkerkursus får du al den uvildige rådgivning og vejledning, du skal bruge for at bygge et hegn. Her kan du blandt andet lære om planlægning, love/regler og økonomi. Samtidig får du 25 komplette byggevejledninger med i købet. God fornøjelse!

1. Inden du går i gang

Alt dette får du i håndværkerkurset BYG HEGN:

  • Udførlige beskrivelser af de mest populære typer hegn.
  • Rådgivning fra vores hold af håndværkere og eksperter.
  • Håndværkerviden, der sikrer et professionelt resultat.
  • Realistiske pris-eksempler på alle dele i dit projekt.
  • 25 byggevejledninger, du kan bruge som opskrifter.
  • Trin for trin-vejledninger og udførlige arbejdstegninger.
  • Masser af video, 3D-modeller og materialelister.

Overblik over håndværkerkurset

Overvejer du at bygge hegn, er du landet det rette sted. I dette store håndværkerkursus gennemgår vi nemlig alt, hvad du har brug for at vide for at opnå et professionelt resultat.

Som du kan se i menuen, lægger vi ud med alle de indledende overvejelser, du skal gøre dig. Det er eksempelvis vigtigt, at beslutte om hegnet skal skærme af for vinden og nysgerrige blikke eller være åbent, eller om det skal være bygget i naturlige eller vedligeholdelsesfri materialer. Og så er det også her, at du får det knivskarpe økonomisk overblik, så omkostningerne ikke stikker af.

Når du har læst de mange spændende kapitler og lært alt, hvad vores store hold af eksperter og håndværkere har at tilbyde, er du klar til at gå i gang med selve arbejdet. Derfor får du også 25 byggevejledninger med i købet. Det er din garanti for et godt resultat.


Tag en snak med din nabo

Godt naboskab er vigtigt. Men få ting kan udfordre det gode venskab som stridigheder om et hegn. Derfor er vores første råd også, at du taler med din nabo, inden du banker stolper i jorden og begynder at montere brædder. Måske trænger din nabo endda til nyt hegn, og så kan det være, I kan dele nogle af udgifterne. Og skal I dele hegn, skal I selvfølgelig være enige om, hvilken type det skal være.

Et populært nabohegn er den type, hvor man ikke kan kigge ind til hinanden, fordi brædderne sidder forskudt på hver side. Hvor højt skal hegnet mellem jeres grunde være? Det er også noget, som er vigtigt at få talt igennem, inden du/I begynder at bygge.

Der er ikke meget, der kan få sindene i kog, som nabo-debatten om et nyt hegn. Derfor er det vigtigt at få afstemt forventningerne.


Tjek love og lokale regler

Inden du bygger hegn, skal du kaste et blik på hegnsloven. Det gælder særligt, hvis du skal bygge i skel til din nabos grund. Loven giver svar på, hvor hegnet skal bygges i forhold til skellet, hvor højt det må være, hvordan udgifterne skal deles, og hvad I gør i tilfælde af uenighed. Loven siger eksempelvis, at et hegn i skel som udgangspunkt er 180 centimeter højt, og at du kan kræve, at der bliver sat hegn op i skel mellem din og naboens grund – også selvom naboen måske ikke vil have hegn der.

Er der uenigheder mellem dig og din nabo, har alle kommuner et såkaldt hegnssyn, der afgør sagen. Prisen på godt 1.700 kroner betales af den tabende part. Tjek også lokale regler i din kommune og i lokalplanen – det er surt at skulle lave hegnet om, fordi det ikke lever op til reglerne.

Der er helt klare regler på hegnsområdet. Blandt andet at du kan kræve, at der skal være hegn mellem dig og din nabo, og at hegnet skal være 180 cm højt.


Plads til låge

Skal du have en låge i dit hegn? Så skal du tænke det ind, inden du begynder at bygge. En låge er smallere end den afstand, der typisk er omkring stolperne (mellem 150 og 180 cm), og derfor skal det regnes med, når du planlægger, hvordan dine stolper skal placeres.

En havelåge med beslag, brædder og skruer kommer let til at veje en del, og derfor er det vigtigt, at du bruger solide stolper, og at de støbes fast i frostfri dybde, så de kan holde til lågens vægt. Ved at konstruere lågen rigtigt, kan du undgå at lågen kommer til at hænge med tiden. Du kan bla. sætte en kraftig skråstiver bag på lågen og du kan bruge særlige lågehængsler, der rækker ind over midten på lågen.

Selve lågen i hegnet er et projekt i sig selv - derfor kan du også finde en masse byggevejledninger om hegn nederst i denne temapakke.


Åbent eller lukket?

Du skal vælge, om dit hegn skal være åbent eller lukket, og det er en vigtig beslutning. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Med et lukket hegn slipper du for nysgerrige blikke fra forbipasserende. Men omvendt kan du heller ikke selv kigge ud, og derfor vælger mange en middelvej, hvor der er et vist gennemkig.

Et hegn udsættes for stor påvirkning af vind og vejr. Derfor skal du også være klar over, at et helt lukket hegn vil være mere udsat for vindens påvirkning end et hegn med afstand mellem brædderne, hvor blæsten kan passere igennem. Når du har set et hegn, der er væltet i en storm, er der stor sandsynlighed for, at det var lukket. Længere nede på siden her kan du se de mest populære typer hegn, nogle lukkede, andre åbne.* Der kan du læse mere om fordele og ulemper ved hvert enkelt.

Det lukkede hegn, som her, gør det svært for forbipasserende at kigge ind – og svært for dig at kigge ud.


Vedligeholdelse eller ej

Det er et stort arbejde at bygge nyt hegn, men der stopper arbejdet ikke. For træet udsættes for regn og slud i løbet af et år, og du må hjælpe det med at holde sig sundt ved at male det med træbeskyttelse. Det skal gøres en gang om året, og det koster både tid og penge, når træet skriger på Gori. Lyder det ikke så tillokkende, kan du overveje at bygge hegnet af andre materialer end træ. Selv trykimprægneret træ har brug for træbeskyttelse, men vælger du materialer som komposit, fibercement eller sågar sten, kan du bruge dine weekender på andet end at slibe og male. Det skal dog nævnes, at prisen for eksempelvis komposit er langt højere end trykimprægneret fyrretræ.

Vælger du at bygge dit hegn af træ, skal du huske, at det også skal vedligeholdes løbende.

2. Populære hegnstyper

Der er mange muligheder, når du skal vælge hegn, og der er flere faktorer, der spiller ind, når du skal vælge, hvad type hegn, du vil have. En af dem er selvfølgelig prisen, og på eksemplerne herunder kan du også se, at der er stor forskel i pris pr. meter. Desuden er vedligeholdelse, vindpåvirkning, gennemkig og støjdæmpning også anført for hver enkelt type hegn.

Raftehegn

Et naturligt og klassisk hegn af rafter, fx barkede granrafter, som monteres vandret til stolper. Rafterne placeres forskudt, så de den ene ende monteres på stolpens ene side og i den anden ende på stolpens modsatte side. Det er typisk et højt hegn.

FORDELE: Enkelt og solidt hegn. Det er ret hurtigt og nemt at sætte op og let at tilpasse både i højden og bredden, så det passer til forholdene. Desuden er det nemt at udskifte en rafte, hvis der er behov for det.

ULEMPER: Lang holdbarhed kræver rafter af god kvalitet og stolper i fx egetræ eller robinie. Barken falmer med tiden, så hegnet ser gråt ud.

  • Sværhedsgrad: Det går ret tjept, når du har en stor trykluftspistol.
  • Vedligeholdelse: Ikke nødvendig til granrafter med bark. Rafter uden bark kræver træbeskyttelse.
  • Holdbarhed: 25-30 år for gode stolper og granrafter med bark.
  • Gennemkig: Minimalt.
  • Gennemblæs: Minimalt, så der er risiko for lidt vindturbulens.
  • Støjdæmpning: Lidt.
  • Pænt på begge sider: Ja.

Pris: 400-600 kr. pr. meter


Lamelhegn

Et lamelhegn består af færdige fag, der monteres mellem stolper, enten med vinkelbeslag eller ved at skrue fagene direkte fast til stolperne. Lamellerne er ret spinkle, så hegnet er ikke særlig solidt og kan let gå i stykker, fx hvis man kravler over det. Det findes i flere forskellige højder fra 120 op til 200 cm.

FORDELE: Det købes i færdige moduler. Det er billigt og let at sætte op.

ULEMPER: Lamellerne er ikke særlig tykke, så hegnet kan let gå i stykker, fx hvis der bliver sparket en bold ind på det. Træet er heller ikke af høj kvalitet, så hegnet ser lidt “billigt” ud. De faste mål på modulerne kan gøre det bøvlet at få til at gå op på en given afstand. Højden er ufleksibel.

  • Sværhedsgrad: Let og hurtigt at sætte op.
  • Vedligeholdelse: Ja, med olie, træbeskyttelse eller maling.
  • Holdbarhed: 5-8 år.
  • Gennemkig: Minimalt.
  • Gennemblæs: Hegnet tillader vinden at bryde igennem, så der vil ikke opstå vindturbulens.
  • Støjdæmpning: Ingen.
  • Pænt på begge sider: Ja.

Pris: 100-150 kr. pr. modul


Kraftigt modulhegn

Et hegn af færdige moduler, hvor der er brugt træ af bedre/ kraftigere kvalitet. Det findes i flere varianter – fra helt enkle til nogle med mere udsmykning. Fælles for dem er, at de er gedigne, så hegnet bliver mere solidt. Findes i forskellige højder fra 120 op til 200 cm.

FORDELE: Det købes i færdige moduler, er let at sætte op og mere holdbart og solidt end et lamelhegn.

ULEMPER: De faste mål på modulerne kan gøre det bøvlet at få det til at gå op på en given afstand. Højden ligger fast og er ikke fleksibel. Der er mange kroge at komme ind i, hvis det skal males.

  • Sværhedsgrad: Let og hurtigt at sætte op.
  • Vedligeholdelse: Ja, med olie, træbeskyttelse eller maling.
  • Holdbarhed: 8-15 år.
  • Gennemkig: Minimalt.
  • Gennemblæs: Hegnet tillader vinden at bryde igennem, så der vil ikke opstå vindturbulens.
  • Støjdæmpning: Ingen.
  • Pænt på begge sider: Ja.

Pris: 400-700 kr. pr. modul


Vandret bræddehegn

Hegnet består af vandrette brædder, der er placeret forskudt på stolperne med lidt afstand imellem. Det er ens på begge sider, uden at det er muligt at kigge igennem, hvis brædderne ikke placeres med for stor afstand. Velegnet både som mellemhøje og helt høje hegn.

FORDELE: Enkelt og solidt. Nemt at bygge og let at tilpasse både i højden og bredden, så afstanden mellem stolperne bliver den samme på en given afstand.

ULEMPER: De mange vandrette brædder med afstand imellem gør det nemt at kravle over. Der er mange kanter at male.

  • Sværhedsgrad: Let og rimelig hurtigt at sætte op, hvis du bruger en skabelon til at få den samme afstand mellem brædderne.
  • Vedligeholdelse: Ja, med olie, træbeskyttelse eller maling.
  • Holdbarhed: 15-20 år.
  • Gennemkig: Kun hvis afstanden mellem brædderne er for stor.
  • Gennemblæs: Ja, så her vil der ikke opstå vindturbulens.
  • Støjdæmpning: Ingen.
  • Pænt på begge sider: Ja.

Pris: 150-200 kr. pr. meter


Lodret et-på-to-hegn

Brædder monteret lodret et-på-to er et klassisk hegn, der bliver helt tæt. Det er lettest at lave med gavlbeklædningsbrædder, som samles med fer og not. Det kan også laves med almindelige brædder. De monteres til vandrette tværstivere, der er sat fast mellem stolper. Typisk et højt hegn.

FORDELE: Det er meget solidt og nemt at tilpasse både i højde og bredde. Stolperne behøver ikke at stå med præcis den samme afstand, hvis du kun går op i, hvordan det ser ud på forsiden. Hegnet er svært at kravle over.

ULEMPER: Der er mange kanter at male, hvis du ønsker dette.

  • Sværhedsgrad: Mellem, da det kræver en del savearbejde og nøjagtighed, for at brædderne kommer til at sidde præcist, uanset hvilken type brædder du vælger.
  • Vedligeholdelse: Ja, med olie, træbeskyttelse eller maling.
  • Holdbarhed: 15-20 år.
  • Gennemkig: Nej.
  • Gennemblæs: Nej, så der kan opstå vindturbulens.
  • Støjdæmpning: Lidt.
  • Pænt på begge sider: Nej.

Pris: 300-400 kr. pr. meter


Klinkbygget hegn

Et klinkbygget hegn bygges typisk af brædder med fer og not. Brædderne kan fastgøres til H-stolper, som har et spor i hver side, som de placeres i. De kan også monteres til lægter på almindelige stolpers inderside. Endelig kan hegnet også bygges af almindelige brædder. Findes både som lavt og højt hegn.

FORDELE: Solid løsning – især med fer og not-brædder. Nemt at sætte op med klinkbrædder i H-stolper. Let at tilpasse både i højden og bredden. Svært at kravle over.

ULEMPER: Kræver nøjagtighed, så brædderne kommer til at sidde i samme højde i alle felter. Lidt mere besværligt med “almindelige” brædder end brædder med fer og not.

  • Sværhedsgrad: Det er let med klinkbrædder. Lidt sværere, hvis du bygger med almindelige brædder.
  • Vedligeholdelse: Ja, med olie, træbeskyttelse eller maling.
  • Holdbarhed: 15-20 år.
  • Gennemkig: Nej.
  • Gennemblæs: Nej, så der kan opstå vindturbulens.
  • Støjdæmpning: Lidt.
  • Pænt på begge sider: Ja, med klinkbrædder. Med “almindelige” brædder bliver der en“bagside”.

Pris: 250-400 kr. pr. meter


Komposithegn

Hegnet er enkelt og består typisk af lodrette H-stolper, hvor brædderne køres ned i stolpernes riller. Hvis du vælger stolper af beton, der er støbt ned i jorden, får du en meget solid konstruktion. Brædderne samles med små samlestykker, det gør det anderledes at arbejde med end brædder af træ. Kan både være lavt og højt.

FORDELE: Et solidt hegn med minimal vedligeholdelse og lang holdbarhed. Det er let at tilpas-
se både i højden og bredden, så afstanden mellem stolperne bliver ens på en given afstand. Hegnet er svært at kravle over.

ULEMPER: Komposit falmer efter et par år, men kan friskes op med særlige kompositprodukter. Stolper i beton er tunge, men der fås lettere H-stolper i komposit eller træ.

  • Sværhedsgrad: Let, men betonstolper er tunge.
  • Vedligeholdelse: Minimal.
  • Holdbarhed: 25-30 år.
  • Gennemkig: Nej.
  • Gennemblæs: Nej, så der kan opstå vindturbulens.
  • Støjdæmpning: Lidt.
  • Pænt på begge sider: Ja.

Pris: 800-1000 kr. pr. meter


Åbent hegn

Et åbent hegn er typisk bygget i træ og består af lodrette stolper med vandrette tværstivere imellem, som er placeret med stor afstand. Det er velegnet som rumdeler i haven, ved en terrasse eller som afgrænsning af en stor naturgrund. Hegnet kan både være lavt og højt.

FORDELE: Det er let at bygge. Den luftige konstruktion er meget fleksibel og let at tilpasse både i højde og bredde. Der kan klatre planter op ad det. Hvis en tværstiver evt. Rådner eller går i stykker, er den nem at udskifte. Hegnet er nemt at male.

ULEMPER: Det er let at kravle over og giver ingen former for læ eller afskærmning, medmindre du planter buske op ad hegnet.

  • Sværhedsgrad: Let.
  • Vedligeholdelse: Ja, men der er ikke så meget at male/oliere.
  • Holdbarhed: 15-20 år.
  • Gennemkig: Ja.
  • Gennemblæs: Ja.
  • Støjdæmpning: Ingen.
  • Pænt på begge sider: Ja.

Pris: 50-150 kr. pr. meter


Hegn med net og sten

Gabionhegn er kraftige metalnet fyldt op med store marksten, hvor du typisk kan vælge lyse eller grålige sten. Nettet fås i forskellige størrelser, og det kan godt betale sig at bruge de størrelser, der er, så du slipper for at skære i det. Det bruges oftest som et lavt hegn.

FORDELE: Ekstremt solidt hegn, der ikke kræver vedligeholdelse og kan holde i rigtig mange år.

ULEMPER: Typisk et ret bredt hegn, der tager noget plads på din grund. Besværligt at skære til, og du risikerer at ødelægge belægningen på nettene, så de ruster. Kræver et plant underlag. Arbejdet er tungt – også at fjerne det igen, hvis du fortryder eller har lyst til noget andet.

  • Sværhedsgrad: Mellem, men tungt arbejde.
  • Vedligeholdelse: Nej.
  • Holdbarhed: 40-50 år (for nettet).
  • Gennemkig: Nej.
  • Gennemblæs: Nej, men er hegnet lavt, er vindturbulens begrænset.
  • Støjdæmpning: Hvis det er højt.
  • Pænt på begge sider: Ja.

Pris: 2.200-2.500 kr. pr. meter


Støjhegn

Et støjhegn er højt og tykt. Det består af et træskelet, som fyldes op med støbebatts til isolering, der absorberer lyden. Siden med støbebatts skal vende mod støjen, så den kan “suge” lyden til sig, og må ikke dækkes til. Den anden, “pæne” side beklædes typisk med en eller anden form for beklædningsbrædder.

FORDELE: Et støjhegn kan sænke støjen med 5-6 dB, så du kan holde ud at sidde i en have, der vender ud mod en trafikeret vej. På indersiden ligner det et helt almindeligt hegn.

ULEMPER: Det tager længere tid at bygge end et almindeligt hegn, fordi du skal være omhyggelig med at skære støbebattsene til og placere samlingerne forskudt, så lyden ikke kan trænge igennem samlinger. Det er ikke særlig pænt på den ene side.

  • Sværhedsgrad: Mellem.
  • Vedligeholdelse: Træet skal vedligeholdes, og det kan være nødvendigt at udskifte støbebatts.
  • Holdbarhed: 15-20 år.
  • Gennemkig: Nej.
  • Gennemblæs: Nej, så der kan opstå vindturbulens.
  • Støjdæmpning: Høj.
  • Pænt på begge sider: Nej.

Pris: 800-900 kr. pr. meter


Klassisk stakit

Det klassiske stakit er et lavt hegn bygget af træ. Det består af stolper med tværstivere imellem, som lodrette brædder fastgøres til. Brædderne placeres med lidt afstand, der gør hegnet er åbent. De er typisk skåret til i toppen med en spids. Det er lettest at købe et stakit i færdige moduler, der blot skal monteres til stolper.

FORDELE: Det er let at udskifte et dårligt bræt. Det er hurtigt at sætte op, hvis du køber færdige moduler.

ULEMPER: Det er et stort arbejde at bygge fra bunden – med mange brædder at save til og sætte op, især hvis toppen af brædderne skal forsynes med udskæringer. Der er mange kanter at male. Det er let at kravle over.

  • Sværhedsgrad: Let, hvis du køber færdige moduler. Ret tidskrævende, hvis du bygger det selv.
  • Vedligeholdelse: Ja, med olie, maling eller træbeskyttelse.
  • Holdbarhed: 15-20 år.
  • Gennemkig: Ja.
  • Gennemblæs: Ja.
  • Støjdæmpning: Ingen.
  • Pænt på begge sider: Nej.

Pris: 50-350 kr. pr. meter


Hegn med skrå brædder

Hegnet er bygget af træ med stolper, der står ret tæt. Imellem stolperne sættes brædder op på skrå med lidt afstand imellem. Brædderne er skåret til med et skråt snit i enderne og sat op på begge sider. Er du ligeglad med gennemkig, kan du nøjes med at sætte brædder op på den ene side.Det kan både være højt og lavt.

FORDELE: Når brædderne sidder på skrå, giver det mere afstivning til konstruktionen, så den bliver mere stabil. Højden og bredden er fleksibel og nem at tilpasse på denne type hegn. Det er let at udskifte et bræt, hvis der er behov for det.

ULEMPER: Der er meget opmåling og skærearbejde, der kræver grundighed for at få et flot resultat. Der er mange kanter at male.

  • Sværhedsgrad: Mellem. Der er en del skærearbejde.
  • Vedligeholdelse: Ja, med olie, træbeskyttelse eller maling.
  • Holdbarhed: 15-20 år.
  • Gennemkig: Begrænset.
  • Gennemblæs: Lidt.
  • Støjdæmpning: Ingen.
  • Pænt på begge sider: Ja, hvis der monteres brædder på begge sider.

Pris: 300-350 kr. pr. meter


Listehegn

Dette hegn er bygget af smalle lister af lærketræ og monteret med præcist 3 cm mellemrum. Inde bag listerne er der monteret isoleringsbatts, som absorberer støjen. Typisk er et støjhegn ikke pænt, men det er det her! Det afspejles også i prisen.

FORDELE: Hegnet velegnet til ujævnt terræn, da listerne er nemme at tilpasse i længden. Hegnet har indbygget støjdæmpning, som er helt skjult.

ULEMPER: Det er tidskrævende at tilskære så mange lister, og vælger du eksempelvis lærketræ, er prisen også høj. Støjhegn er altid dyre og mere besværlige at bygge end almindelige hegn.

  • Sværhedsgrad: Svær. Der er en del skærearbejde, og præcision er altafgørende.
  • Vedligeholdelse: Ja, med olie, træbeskyttelse eller maling.
  • Holdbarhed: 15-20 år.
  • Gennemkig: Nej.
  • Gennemblæs: Nej.
  • Støjdæmpning: Høj.
  • Pænt på begge sider: Ja.

Pris: 950 kr. pr. meter for listehegn med sibirisk lærk.

3. Grundlæggende konstruktion

Når du har valgt, hvilken type hegn du vil bygge, er det tid at få styr på teorien. Det er ikke specielt svært at bygge et godt hegn, og når først stolperne er sat i jorden, er det bare om at give den gas. Men forankring af stolperne, afstanden mellem tværstivere og brædder og de skrå snit i træet er vigtige detaljer at kende til.

Beskyt stolpen med småsten

Jordkontakt er dårligt for træ, og selv trykimprægnerede stolper rådner, når de står i jorden. Men du kan forsinke nedbrydningen af stolpen ved at fylde bunden af hullet med småsten. Småstenene løfter nemlig stolpen en smule op fra jorden, så stolpen ikke står i konstant fugt.

Få stolperne i lod

Med dit vaterpas og et par skråstivere, sikrer du nemmest, at stolpen er i lod. Og det er ekstremt vigtigt, at stolpen er i lod, inden du støber den fast med beton. Husk at tjekke lod på mindst to sider af stolpen, er du i tvivl, så tjek alle fire sider.

Stabile stolper

Stamp jorden og betonen hårdt omkring stolpen, eventuelt med en stump stolpe. Så er du sikker på, at stolperne nok skal blive stående. Stolperne skal graves ned til frostfri dybde, som her i Danmark betyder mindst 90 cm. Det er ikke anbefalelsesværdigt at fundere stolperne med stolpesko, da der vil være meget sideværts vindbelastning (og holdepunktet for en stolpesko er meget tyndt og sårbart overfor netop vind).

Hold den rette afstand

Stolper sættes som udgangspunkt med en afstand på maks. 200 cm. Tværstiverne i et lodret monteret hegn skal placeres med maks. 90 cm afstand. Sørg også for at holde en afstand på cirka 10 cm fra jorden og op til beklædningen, så undgår du jordkontakt og mindsker risikoen for råd.

Brug altid rustfri skruer

Brug altid rustfri, syrefaste A4-skruer. Det betaler sig, for de holder længere. Alternativt kan hegnet også sømmes fast med en solid sømpistol, men det er lettere at udskifte et bræt, hvis det er monteret med skruer, og derfor er det også det mest normale for gør det selv-folk. Pas på ikke at skrue skruerne så langt i, at der skabes en hulning, hvor vandet kan samle sig.

Beskyt træet mod vand

Beskyt træet mod vand. Særligt stolpernes toppe skal enten saves skrå eller pyramideformet, eller beskyttes af en såkaldt stolpehat. Kører du med lodret beklædning, kan brædderne med fordel også skæres skrå i bunden, så vandet drypper af i stedet for at blive suget op i brædderne.

Beskyt endetræ med et topbræt

Monter et topbræt over lodret beklædning. Det beskytter endetræet på beklædningen mod regn, og hvis du monterer topbrættet med en smule hældning, kan vandet nemt løbe af. Den store fordel ved topbrættet er, at du kun skal skifte et enkelt bræt, når det ikke kan længere.

Mal træet, inden du bygger

Gør dig selv en tjeneste og mal, inden du bygger. Det er meget nemmere at komme til, når du kan lægge træet op foran dig og give den gas med pensel og rulle. Husk, at fibrene i træet rejser sig, og at du derfor skal slibe træet mellem hvert lag maling.

4. Sådan sætter du stolper

Grav huller til stolperne

Hvilket redskab er bedst, når du skal grave hul til stolper? Valget afhænger i høj grad af, hvor mange huller du skal lave. For selvom spaden fint kan grave et enkelt hul, bliver den lynhurtigt overhalet af det manuelle pælebor, mens borets motoriserede fætter for længst har passeret målstregen.

Et hul til en enkelt stolpe, der skal sættes 90 cm ned i jorden, er en overkommelig opgave med en drænspade. Men hvad med 4, 12 eller 20 huller til pergolaen, skuret eller plankeværket? Så mange huller giver mere end blot sved på panden, og tidsforbruget bliver enormt. Der findes heldigvis sved- og tidsbesparende alternativer i form af pælebor med eller uden motor. Men kan det nu betale sig at købe eller leje sig til en lettere løsning?

Vi tester tre værktøjer

Vi lader det komme an på en prøve i helt almindelig let havejord. Vi graver eller borer et hul, der er 90 centimeter dybt, altså det vi i Danmark kalder frostfri dybde, og som sikrer, at stolpen står stabilt.

Vi ved på forhånd, at det motoriserede bor naturligvis er hurtigst, men er det så meget hurtigere end det manuelle bor, at det giver mening at bruge penge og tid på at leje det? Og kan spaden mon gøre det næsten lige så hurtigt som det manuelle bor?

Hvilket redskab er bedst - drænspaden, det manuelle pælebor eller det motoriserede pælebor?

Drænspade

Spadens største fordel er, at du som haveejer alligevel har den. Måske har du også en drænspade. Tunge spader (gartnerspader og drænspader) er det helt rigtige værktøj til at grave stubbe op og hakke rødderne over.

At grave stolpehuller med en spade er tungt og kun effektivt de første 40-50 cm – derefter bliver hullet for trangt til, at spaden kan få jorden med op – du ender med et kegleformet hul og fjerner alt for meget jord ... og du må ligge på maven for at nå ned i 90 cm dybde med armen.

PRISLEJE: 400-600 kroner afhængig af kvalitet og længde på bladet.
TIDSFORBRUG: 20 min. i let havejord uden sten.

Manuelt pælebor

Det manuelle pælebor arbejder sig let ned i havejord - leret eller muldet. Standardstørrelserne er 100, 120 eller 150 mm diameter på et 110 cm skaft, og det passer til rundstokke og stolper i 100 x 100 mm (4 tommer) eller 120 x 120 mm (5 tommer).

Den største fordel er, at boret uden besvær løfter jorden op af det snævre hul. Rødder og sten kan kræve, at du supplerer med drænspaden og evt. må udvide hullets størrelse lidt.

PRISLEJE: 400-500 kroner afhængig af diameter, længde og fabrikat.
TIDSFORBRUG: 7 min. i let havejord uden sten.

Motoriseret pælebor

Det motoriserede pælebor tager fat! Hvis det ikke støder på sten og rødder, kan det bore ned til 90 cm på 15 sek. – men så kan du ikke løfte jorden op. Så løft jorden fri af hullet for hver 15 til 20 cm, så når du 90 cm på 4-5 arbejdsgange uden at bruge ret mange kræfter.

Støder det på sten eller rødder, blokerer boret, men det gør maskinen ikke! På nogle modeller støder en bremsepind dog mod dit lår, hvis maskinhuset og ikke boret begynder at dreje, så du ikke får en ufrivillig snurretur.

PRISLEJE: cirka 450 kroner for en dags leje.
TIDSFORBRUG: 2 min. i let havejord uden sten.


Få stolperne til at stå helt lige

Det lyder så nemt, når der står “ret stolperne ind”, men det bliver mere end almindeligt besværligt, hvis man ikke griber opgaven metodisk an. Der skal spændes snore ud til at rette ind efter, og så skal stolperne stives midlertidigt af. Og endelig skal der måles og tjekkes ofte med vaterpasset.

Uanset hvor nyt plankeværket er, så vil det ses helt tydeligt, hvis bare en enkelt stolpe står forkert.

NEDGRAVEDE STOLPER

Hvis der skal rejses stolper til et skur eller en pergola, er det smart at starte med at sætte pæle i, som markerer hjørnerne. Ret dem ind, så hjørnerne er 90°, og træk snore imellem dem. 1

Hvis der skal rejses stolper til et skur eller en pergola, er det smart at starte med at sætte pæle i, som markerer hjørnerne. Ret dem ind, så hjørnerne er 90°, og træk snore imellem dem.

Hvis stolperne bare skal stå i jord, så graves de 4 hjørnehuller, og stolperne sættes ned på et lag grus eller småsten. Jord stampes ned om stolperne, 20 cm ad gangen, og der tjekkes, at de står i lod. 2

Hvis stolperne bare skal stå i jord, så graves de 4 hjørnehuller, og stolperne sættes ned på et lag grus eller småsten. Jord stampes ned om stolperne, 20 cm ad gangen, og der tjekkes, at de står i lod.

Før resten af stolperne rejses, trækkes snore imellem hjørnerne. Der trækkes to snore, en lidt over jorden og en højere oppe – så er der styr på, om stolperne hælder udad eller indad. 3

Før resten af stolperne rejses, trækkes snore imellem hjørnerne. Der trækkes to snore, en lidt over jorden og en højere oppe – så er der styr på, om stolperne hælder udad eller indad.

Alle stolper rettes ind efter et langt vaterpas – hvis man da ikke er så heldig at have et stolpevaterpas. Jorden stampes helt fast om stolperne med et stykke lægte, når de står, som de skal. 4

Alle stolper rettes ind efter et langt vaterpas – hvis man da ikke er så heldig at have et stolpevaterpas. Jorden stampes helt fast om stolperne med et stykke lægte, når de står, som de skal.

For at sikre sig at stolperne bliver stående i lod, mens der bygges færdigt, bør man fiksere dem ved at skrue afstivningsbrædder fast fra bunden af én stolpe til toppen af den ved siden af. 5

For at sikre sig at stolperne bliver stående i lod, mens der bygges færdigt, bør man fiksere dem ved at skrue afstivningsbrædder fast fra bunden af én stolpe til toppen af den ved siden af.

FASTSTØBTE STOLPER

Først graves hullerne til stolperne. De skal være ca. 30 x 30 cm og mindst 90 cm dybe. For at markere, hvor hullerne skal graves, kan man mærke dem af på et langt bræt, som man graver efter. 1

Først graves hullerne til stolperne. De skal være ca. 30 x 30 cm og mindst 90 cm dybe. For at markere, hvor hullerne skal graves, kan man mærke dem af på et langt bræt, som man graver efter.

Når første stolpe står i hullet, stives den af med en skråstiver. Hvis man fastgør den med en tvinge, er stolpen nem at justere. Skråstiveren fastgøres i den anden ende til en pæl, der bankes i jorden. 2

Når første stolpe står i hullet, stives den af med en skråstiver. Hvis man fastgør den med en tvinge, er stolpen nem at justere. Skråstiveren fastgøres i den anden ende til en pæl, der bankes i jorden.

Hvis der er noget fast i nærheden (her er det et hus), kan det godt betale sig at forbinde første stolpe til det. Ellers sættes endnu en skråstiver fast på stolpen, vinkelret på den første. 3

Hvis der er noget fast i nærheden (her er det et hus), kan det godt betale sig at forbinde første stolpe til det. Ellers sættes endnu en skråstiver fast på stolpen, vinkelret på den første.

Efterhånden som man rejser stolperne, forsynes de med skråstivere, og afstanden imellem dem sikres med tværgående afstandsstykker. 4

Efterhånden som man rejser stolperne, forsynes de med skråstivere, og afstanden imellem dem sikres med tværgående afstandsstykker.

For at undgå at stolperne rykker sig nede i hullerne, når der støbes, monterer man også skråstivere 30-40 cm over jorden. Tjek alle stolper med et vaterpas, og ret ind, til de står 100 % i lod. 5

For at undgå at stolperne rykker sig nede i hullerne, når der støbes, monterer man også skråstivere 30-40 cm over jorden. Tjek alle stolper med et vaterpas, og ret ind, til de står 100 % i lod.

Når alt står, som det skal, hældes tørbeton i hullet, og der stampes. To 15-20 cm lag beton med jord imellem og ovenpå er passende. Fugt fra jorden får betonen til at hærde. 6

Når alt står, som det skal, hældes tørbeton i hullet, og der stampes. To 15-20 cm lag beton med jord imellem og ovenpå er passende. Fugt fra jorden får betonen til at hærde.

7 metoder: Stolper der holder!

Når du rejser en stolpe, kan du vælge mellem mange alternativer til blot at grave den ned og stampe jorden fast om den. Alle metoder, også de mest enkle, har styrker, der gør dem til bedste valg på bestemte opgaver.

En ting går igen, når du vil bygge et træhus eller en carport, og når du vil sætte et hegn eller et tørrestativ op. Alt sammen bæres af stolper, der er fæstnet i jorden. Men projekterne har brug for vidt forskellige stolper. Eller rettere: Stolperne skal forankres i jorden på vidt forskellige måder.

Det gør en kæmpe forskel, om stolpen skal bære et hegn, hvor den skal modstå en sideværts påvirkning fra vind og låge, eller om den skal bære vægten af et udhæng eller vindsuget fra et halvtag, hvor de lodrette påvirkninger er den store udfordring.

Skal stolperne i sand, ler eller klippe?

Også grundens beskaffenhed skal regnes med. I let sandjord kan det være nødvendigt at give stolperne en betonklods til hjælp nede i jorden, men i en kompakt lerjord kan et spyd banket i jorden være nok til at holde det meste, og i klippegrund må du ofte bore og lime beslag fast til stolperne.

Gravet ned i jorden

Den mest enkle og langt billigste måde at rejse en stolpe er at grave et hul og plante den direkte i jorden. Den metode bruges, når stolpen skal afstive konstruktionen, og når levetiden ikke er afgørende.

Forstærket med ankre

Stolpen graves direkte i jorden, men sideværts stabilitet forstærkes med to par brædder på tværs af stolpen. Anvendes, hvor jorden er let og løs, når du vil sætte stolpen direkte i hullet.

Forstærket med beton

En enkel måde at øge sidestabiliteten og styrken i forhold til lodrette belastninger på stolper, der graves direkte i jorden. Princippet er at opbygge en eller to ankre af beton rundt om stolpen nede i jorden.

Stolpespyd

Stålspyd med en ramme til stolpen på toppen. Let, hurtig og enkel løsning, når stolpen skal holdes fast ved jorden – og hverken skal modstå vrid eller træk ovenfra.

Stolpesten med sko

Stolpesko med en eller to fløje, købt faststøbt i betonklods. Klodsen graves ned og er en hurtig løsning, hvor du slipper for at rode med beton og vente på, at betonen hærder.

En sko støbes fast

Der findes utallige beslag til at støbe fast i beton. De holder stolper i alle slags konstruktioner, især hvor der kræves stor træk- og trykstyrke, men de stiver ikke meget af sideværts.

To beslag støbes fast

Denne løsning giver stolpen to ben at stå på, begge støbt fast på stedet. De to ben sikrer på den ene led langt større sideværts stivhed, end du får med stolpesko med et enkelt ben.


VIDEO: Lær det af håndværkeren

Tekst og billeder er selvfølgelig uundværlige, når man skal sætte sig ind i teorien omkring et nyt byggeprojekt. Men en håndfuld gode videoer, der viser håndværkeren i aktion, giver en bedre forståelse, når det drejer sig om selve håndgrebene. Derfor har vi naturligvis også samlet en række relevante videoer, du kan have glæde af at nærstudere, når du nu skal i gang med at bygge dit eget hegn.


Støbte stolper

Med afstivning får du dem i lod, mens betonen hærder.


Stolper på række

Med en hjælpesnor får du dem til at flugte præcist.


Montering af jordskrue

Brug vaterpasset ofte - så står skruen helt lodret.


Stolpesko støbt i rør

Så får du nemt stolpeskoene i vater og til at flugte hinanden.

5. Økonomi

Hegn på 3 budgetter

Når du bygger hegn, så er der et væld af muligheder samt materialer, du kan vælge at bygge med, men i forhold til hegnets robusthed og levetid, så betyder dit valg af stolper mest. Prisforskellen på de forskellige stolpetyper er ganske stor, men hvis i sidste ende betyder, at du ikke kommer til at udskifte en eller flere stolper senere, er gode stolper måske den bedste investering.

Når du skal vælge materialerne til dit hegn, så er der mange muligheder. De kan være baseret på hegnets design og hvad du nu synes er pænest og passer bedst til dit hus og have. Men det kommer selvfølgelig også an på, hvad hegnet skal bruges til, og hvor lang tid, du håber det bliver stående.

Fra venstre mod højre: Trykimprægneret træ til både stolper og brædder. Trykimprægneret træ til brædder, stolper af robinie. Betonstolper og brædder af komposit.

Fra det helt simple raftehegn eller det modulopbyggede læhegn til et massivt gabionhegn med sten i net er der en kæmpe forskel i konstruktion og pris – og på Gør Det Selvs hjemmeside er der mange byggevejledninger på meget forskellige hegnstyper. Men det mest almindelige materiale er træ, så i denne prissammenligning har vi taget udgangspunkt i et simpelt men solidt bræddehegn, hvor to lag tværlagte brædder monteret forskudt sørger for, at hverken vind eller nysgerrige øjne har fri adgang. Fordelen med hegnet er, at det er solidt uden at være så vindtæt, at der opstår turbulens. Og med de rette materialer bliver det også et hegn med en lang levetid. Det er rimelig nemt at bygge, og det er pænt fra begge sider.

Det mest udsatte på dit hegn er stolperne, der går ned i den fugtige jord. Du kan forhindrer noget af opfugtningen ved at placere dem på et drænlag af sten, men det kan ikke undgås, at de suger fugt. Ligeledes skal træstolperne beskyttes mod regn fra toppen. Jo mere holdbare dine stolper er, jo længere holder hegnet. Brædderne er mindre udsat, og det er både nemmere og billigere at skifte et ødelagt bræt frem for en ødelagt stolpe, der skal graves op og frigøres fra alle brædderne på begge sider.


Trykimprægeret træ

50 meter hegn, 1,8 meter højt

  • 26 stolper - trykimprægneret træ - 2.500 kr.
  • 500 brædder - trykimprægneret træ - 5.000 kr.
  • 26 stolpehatte
  • 75 lægter
  • 2.200 skruer
  • Grus til stolpehuller - samlet pris - 5.000 kr.

Pris i alt: 12.500 kr.

Pris per meter: 250 kr.

Stolper af robinie

50 meter hegn, 1,8 meter højt

  • 26 stolper - robinie - 12.500 kr.
  • 500 brædder - trykimprægneret træ - 5.000 kr.
  • 26 stolpehatte
  • 75 lægter
  • 2.200 skruer
  • Grus til stolpehuller - samlet pris - 5.000 kr.

Pris i alt: 22.500 kr.

Pris per meter: 450 kr.

Betonstolper og brædder af komposit

50 meter hegn, 1,8 meter højt

  • 26 stolper - beton - 15.000 kr.
  • 500 brædder - komposit - 15.000 kr.
  • 2.200 skruer - 4.500 kr.

Pris i alt: 34.500 kr.

Pris per meter: 690 kr.

6. Byggevejledninger

I byggevejledningerne kan du se, hvordan byggeriet udføres trin for trin. Du får også udførlige arbejdstegninger, 3D-modeller, du selv kan vende og dreje, masser af relevante videoer, tonsvis af tips og tricks og en fuld materialeliste, så du ved, hvilke materialer du skal købe. Byggevejledningerne er din garanti for et godt resultat!

Byggevejledninger til hegn


Byggevejledninger til havelåger

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Hegn