Dét skal du gøre i haven i oktober

Når bladene falder af træerne og lægger sig som bløde tæpper i haven i røde, gule og brune nuancer, er det tydeligt, at efteråret nu for alvor atter er over os.

Det betyder dog også, at der er nok at gøre, inden haven går ind i sin hvileperiode, og før det bliver vinter.

I denne artikel kan du læse om 14 gøremål, du skal gøre i haven i oktober.

Selvom årets bedste plantemåned er september, er der stadig visse træer og planter, du kan plante i oktober måned. Jorden er nemlig endnu forholdsvist lun, og det fugtige vejr giver gode betingelser for at plante nyt med succes.

Det er fx nu, at det er det bedste tidspunkt at plante barrodsplanter. Denne type planter skal nemlig plantes i deres hvileperiode.

Har du ikke tid i oktober, kan du også sagtens vente til november.

Læs mere her: Sådan planter du træer og buske

Barrodsplanter inkluderer bl.a. rigtig mange forskellige hæktyper fx bøg, liguster, tjørn og lærk. Det er derfor i oktober, at du skal plante en ny hæk.

Roser og mange prydbuske er ligeledes planter med bare rødder, og de kan derfor også sagtens plantes i haven i oktober.

Særligt klematis har bedst af at blive plantet i oktober måned, hvor jorden er fugtig.

I oktober kan du også plante nye frugttræer, fx æble- og pæretræer.

Det er en god idé at give nye træer noget at støtte sig op ad, så de ikke vælter i efterårsblæsten.

Uanset hvad du vælger at plante i haven, skal du huske at dække de nye planter til, inden vejret bliver endnu koldere.

Vinterhårdføre planter såsom lyng, thuja m.fl. kan plantes i frostsikre krukker, der kan stå ude gennem vinteren. På den måde kommer der stadig lidt grønt og lidt farver i haven, der ellers kan blive lidt trist at kigge på sidst på sæsonen.

Læs her om 6 vinterplanter til krukker.

Løg og knolde, som blomstrer i foråret (fx vintergæk, erantis, krokus og tulipaner), skal sættes i det tidlige efterår.

Har du ikke nået det i september, kan du dog sagtens nå det nu.

Mange af de forårsblomstrende løg og knolde har brug for en kuldeperiode for at kunne blomstre, og de skal derfor i jorden, inden det bliver frostvejr.

Hvis du vil have en smuk løgplæne, der blomstrer med forskellige blomster fra forår til sommer, er det en god idé at overveje blomstringstid og farver. For eksempel blomstrer nogle tulipaner på forskellige tidspunkter.

En tommelfingerregel lyder, at løg og knolde, der blomstrer om sommeren (fx georginer) og om efteråret, skal i jorden i foråret, gerne i april. De forårsblomstrende skal i jorden nu.

Til gengæld er det vigtigt, at du graver dine georgineknolde op ad jorden nu. Georginer kan slet ikke tåle frostvejr, og de skal derfor graves op i efteråret og opbevares et frostsikkert sted vinteren over.

Læs her, hvordan du graver georginer op og lægger løg og knolde i haven.

Hvis du vil dyrke hvidløg selv, er det også nu, du skal sætte løgene i haven, så du kan høste til næste års sensommer.

Det er ikke spor svært at dyrke hvidløg selv, men du skal sørge for at sætte løgene i veldrænet jord.

Læs mere om dyrkning af hvidløg her.

Deling og flytning af stauder skal optimalt set gøres i efteråret, og du kan derfor sagtens gøre det nu, hvis der endnu ikke er frost i jorden.

De fleste stauder kan flyttes og deles, så du får flere af den samme, men tidspunktet for hvornår du gør det, er vigtigt.

Stauder, som blomstrer i foråret, skal flyttes eller deles i efteråret, og stauder, som blomstrer i efteråret, skal flyttes eller deles i foråret.

Hvordan du skal dele stauderne, afhænger af, hvilken staude du vil dele, og hvordan rodnettet i planten ser ud.

Det er ikke alle stauder, som er lige glade for at blive flyttet fx pæoner. Hvis du flytter dem, skal du være opmærksom på, at der kan gå et par sæsoner, før de blomstrer igen.

Læs mere om, hvordan du flytter og deler dine stauder her.

Når du deler dine stauder, skal du sørge for at udplante delingerne med det samme. Husk også at vande de nye delinger.

Grøntsager som kål, porre, selleri og løg vokser fortsat i oktober, og du skal derfor stadig passe køkkenhaven.

Du skal fjerne alle døde planter og blade, og dine vinterafgrøder kan med fordel få gødning nu.

Efterårsgødning er godt for alle planter. Men det er ikke ligegyldigt, hvad du gøder med.

I stedet for at give dine planter et drys med NPK-gødning, bør du vælge en type gødning uden kvælstof, som er det N’et står for i NPK.

Planterne har brug for kræfter til at klare sig igennem vinteren, hvilket et tilskud af fosfor (P) og kalium (K) vil sørge for. Gøder du med en gødning med kvælstof (N) i, vil det sætte gang i væksten, hvilket der ikke er brug for nu forud for hvileperioden i efteråret og vintermånederne.

En god løsning er derfor også at bruge kompost som gødning, da det vil give næring og kraft til jorden langsomt.

Du kan med fordel give dine roser, bede, buske og træer kompostgødning.

I køkkenhaven kan bare og tomme pladser plantes til med grøngødning. Princippet med grøngødning går ud på, at der dyrkes bestemte planter fx bælgplanter på de tomme steder i køkkenhaven for at forbedre jorden.

Grøngødningsplanterne vil vokse, senere visne ned og formuldes i jorden, hvor de frigiver næringsstoffer, hvilket fungerer som jordforbedring. Til foråret vendes jorden, så jorden er klar til en ny sæson.

Det er især oplagt at bruge grøngødning på pladser i køkkenhaven, hvor du har gravet kartofler op.

Den helt store høstsæson lakker mod enden, men der er alligevel nogle afgrøder, som kan høstes i oktober.

Har du sået græskar i foråret, er det også nu, du kan begynde høsten af dem. Du kan både bruge græskar i madlavningen og som halloween-pynt i efterårshaven.

Derudover er det nu, du kan begynde at høste grønkål og hvidkål samt rodfrugter som jordskokker og pastinak.

Nogle æblesorter er også høstklar i oktober. Det gælder fx sene sorter som Belle de Boskoop og Ingrid Marie.

Selvom det kan virke lidt vemodigt, når høstsæsonen er ved at være forbi, kan du faktisk sagtens få glæde af din høst langt ind i vinteren, hvis du opbevarer høsten rigtigt.

Mange afgrøder kan i øvrigt sagtens tåle at stå ude i kulden om vinteren. Det gælder fx kål, porre og jordskokker.

I gamle dage, før køleskabet og fryserens tid, har man bl.a. syltet, henkogt og tørret høsten for at sikre mad til vinteren. Derudover foregik meget af opbevaringen udendørs, hvor man gravede jordkuler. Her kunne rodfrugter og grøntsager gemmes frostsikkert i huller i jorden godt pakket ind i halm og jord.

Det er dog langt fra alle grøntsager, der kan klare de kolde udendørstemperaturer, som vi har i Norden, og derfor skal de høstes og opbevares anderledes.

Generelt kan man sige, at alle grøntsager og rodfrugter bør opbevares frostfrit, mørkt og tørt, hvilket som regel er indendørs.

Kartofler, gulerødder, løg, hvidløg, rødbeder, krydderurter, frugt og nødder skal alle opbevares indendørs for at opnå den længste holdbarhed. Krydderurter skal tørres eller opbevares i fryser for at kunne holde sig.

Læs mere om, hvordan du skal opbevare din høst, og læs bl.a. om den bedste opbevaring af æbler.

Oktober er ikke en optimal måned at beskære træer eller buske, da det fugtige vejr øger risikoen for svampeangreb. Beskæring af frugttræer, bærbuske og klatreplanter skal foretages umiddelbart efter høsten, dvs. i august eller september.

Du kan dog godt skære nogle få bærbuske ned i oktober, fx brombærranker eller hindbærbuske.

Læs mere om beskæring af bær- og frugtbuske her.

Hindbærbuske skæres helt ned, således at du beskærer de skud, som netop har båret bær, helt nede ved jorden.

Er det en efterårshindbær, skal du vente med beskæringen til foråret.

I stedet for at køre på genbrugspladsen med de afklippede grene og kviste, kan du bruge det til at bygge et kvashegn.

Fordelen ved et kvashegn er, at det både kan give læ i haven og tiltrække en masse smådyr og insekter, der er gode nyttedyr at have og godt for biodiversiteten i din have.

Læs her, hvordan du selv bygger et kvashegn.

Det er helt oplagt at rydde op i haven i oktober måned, inden det bliver rigtig koldt at være meget ude.

Hvis ikke dine potter og krukker i haven er frostsikre eller hårdtbrændte, bør du tømme dem for jord for at undgå, at de springer i frosten. Rengør dem med det samme, så de er klar til en ny sæson.

Har du nogle træer eller planter i krukker, som du skal have med ind i den nye havesæson, skal du ikke fjerne jorden i krukkerne, men i stedet sørge for, at dine planter opbevares et varmere sted. Hvis du har et opvarmet drivhus eller et isoleret skur, kan du fx stille dine planter i krukker der.

Hvis du ikke allerede har stillet havemøblerne væk eller dækket dem til, er det også tid til det nu. Du kan med fordel rengøre og oliere dem i samme omgang, så du slipper for at gøre det til foråret.

Også drivhuset skal gennemgå en større oprydning og rengøring, hvis du vil undgå sygdomme og skadedyr næste år, og så drivhuset er klar til at blive brugt til forspiring i foråret.

Skadedyr som fx spindemider kan sagtens overvintre i små sprækker og kroge, så det er vigtigt, at du er grundig med rengøringen af drivhuset.

Ligger der mange visne blade på græsplænen, bør du rive dem sammen for at undgå, at der kommer svampesygdomme i din plæne. Du bør også fjerne døde og syge blade fra roserne, da de ellers risikerer at få svampesygdomme såsom meldug.

Læs mere om sygdomme i roser her.

Bliv også gerne ved med at fjerne ukrudt såsom snerler, padderokker og skvalderkål, når du opdager det. Så kan du være heldig ikke at skulle fjerne helt lige så meget til foråret.

Det kan også give mening ikke at rydde alt for meget op og fjerne alle grene og blade i haven, da det er godt for biodiversiteten, og mange smådyr og insekter vil elske at finde bolig i gren- og bladbunker. Også pindsvin kan finde på at flytte ind i haven, hvis der er en god hule et sted.

Kulden og frosten kan være hård for visse af havens planter og træer, og du bør derfor allerede i efteråret omkring oktober have dækket dine sarte planter til fx med visne blade.

Start med at lægge visne blade eller hø omkring planten. Læg derefter grangrene ovenpå bladene, så de bliver ved jorden.

Nogle planter er mere sarte end andre, men når temperaturen ryger under -10 grader, skal nogle planter have lidt mere beskyttelse. Det gælder fx eksotiske planter, hortensiaer, træpæoner og nogle roser.

Blade på græsplænen bør du under alle omstændigheder rive sammen, og de kan i stedet bruges til at dække planter i haven til med.

Især træer og planter, som du lige har plantet, har godt af at blive lidt ekstra beskyttet.

Grangrene eller afklipninger kan også bruges som dække eller til at holde på bladene.

For at græsplænen kan komme bedst muligt gennem efteråret og vinteren, bør du starte med at fjerne alle nedfaldsfrugter og nødder, så de ikke ligger og rådner i græsset og tiltrækker mus og rotter.

Det er derudover vigtigt, at der ikke ligger en masse visne blade i græsset, som holder på fugten og lukker af for sollyset, da det kan give svampesygdomme som fx sneskimmel i plænen.

Du kan med fordel rive græsplænen fri for mos og på den måde give plænen en mild luftning.

Læs her, hvordan du får en sund græsplæne til næste sommer.

Den sidste gødning af græsplænen skal gives i september måned og altså ikke nu. Græsset skal helst ikke bruge krudt på at vokse lige inden hvileperioden, og derfor skal du ikke give gødning for sent.

Græsset skal klippes for sidste gang, når jordtemperaturen når ned til omkring 7 grader. Her stopper græsset med at vokse, og det er derfor ikke nødvendigt at klippe mere.

Sørg for at klippe med en klippehøjde, så græsset ikke er højere end 4-5 centimeter, når det går ind i hvileperioden.

Læs mere her: Klip din plæne sund og rask

Snart er der ikke længere behov for vand fra den udendørs vandhane. Der er ikke meget vande-arbejde i oktober, så når den sidste vanding er klaret, er det en god idé at få lukket for vandet.

Den udendørs vandhane skal også vintersikres ved at rørene tømmes for vand.

Er der vand i rørene, og er der frostvejr, risikerer du, at rørene springer, fordi vand udvider sig i frost.

Det er både dyrt og besværligt at skifte rørene, så gør dig selv den tjeneste at lukke vandet ud, inden det bliver alt for koldt i vejret.

Det kolde efterår og især vintermånederne kan være hård for havens fugle, og det kan være svært for dem at finde føde. Det er derfor oplagt at begynde at fodre fuglene i haven i efteråret og gennem vinteren.

Det er både hyggeligt og spændende at følge med i, hvilke fugle der kommer på besøg i haven.

Læs her, hvordan du gør din have til et fugleparadis.

Husk at blive ved med at fodre fuglene hele vinteren, så de ikke flyver forgæves til foderbrættet og venter på mad.

Husk også at passe på, at du ikke også får besøg af rotter, når du fodrer fuglene i haven.

For at undgå rotter ved foderbrættet, skal du gøre det så svært som muligt for rotterne at klatre op til foderet. Det er også en god idé at fjerne foder, der ligger på jorden.

Muldvarper er egentlig aktive hele året, men især i efteråret og vinteren vil mange haveejere opleve at være ekstra plaget af muldvarperne, som laver muldskud i græsplænen.

Når nattefrosten kommer, må muldvarperne grave endnu mere for at kunne følge med og finde føde, og de laver derfor også mange flere muldskud.

Det kan være meget ødelæggende for en græsplæne at være invaderet af muldvarper, og mange haveejere vil derfor forsøge at bekæmpe muldvarpen, som egentlig ikke er et skadedyr på samme måde som mosegrisen.

Der findes både argumenter for og imod at bekæmpe muldvarper, men det må være op til den enkelte haveejere at bedømme, hvor generet haven er af de små og ellers fredelige dyr.

Hvis du ønsker at bekæmpe muldvarper, kan du læse her, hvordan du skal gøre.

Sensommer og efterår er lig med svampejagt.

De fleste spiselige svampe vil du kunne finde i skoven, men der kan også sagtens være svampe i din have. De fleste svampe har nemlig kun brug for varme, skygge og fugt, og du kan derfor godt opleve, at der gror svampe i græsplænen eller på skyggefulde pladser fx under store træer i din have.

Vær obs på, at visse svampe udmærket kan spises såsom kantareller, men at der også findes mange giftige svampe.

Spis aldrig svampe, som du ikke er sikker på er spiselige!