Løvsuger

Send den gamle løvrive på pension, og erstat den med en elektrisk løvsuger, når de nedfaldne blade skal samles sammen. Med en løvsuger kan du nemt og hurtigt samle de nedfaldne blade i bunker, suge dem op og kværne dem, så haveaffaldet fylder mindre og er nemmere at håndtere.

Maskinerne fås til lave priser, og de bedste gør stor gavn i små og mellemstore haver. Det står klart, efter at vi har testet otte løvsugere med ledning i lige så mange haver.

Det kommer dog som en overraskelse, at der kan være kæmpe forskel på løvsugere, som det fx er tilfældet med maskinerne til 6-700 kroner. Her finder vi Gardena, der let suger selv våde blade op. Det volder store problemer for bl.a. Ryobi og Wolf-Garten. Her oplevede vi, at både store og våde blade alt for let satte sig fast i rørets munding. Problemer, som findes i fem af de testede maskiner.

SÅDAN HAR VI TESTET LØVSUGERNE

Vi tester, hvor effektivt løvsugerne kan suge blade op, både løst på plænen og fra en bunke. Vi undersøger også, om kværnen hurtigt bliver stoppet, hvis fx bladene er våde.

Det er vigtigt at kunne styre luftstrømmen og effekten. Blæseren er derfor blevet afprøvet på henholdsvis tørre og fugtige blade i græsset.

Justering af ergonomien spiller en stor rolle. Du skal kunne gå rundt med den store maskine med pose uden at belaste arme, skuldre og ryg for meget.

Du vil helst undgå at skulle tømme løvposen for tit. Her er det afgørende, at den enkelte maskine kan komprimere bladene effektivt.


Vi har testet disse 8 løvsugere:

  • BOSCH ALS 30
  • GARDENA ERGOJET 3000
  • STIHL SHE 71
  • BLACK+DECKER GW3050
  • WOLF GARTEN LBV 2600 E
  • MTD BV 2500 E
  • RYOBI RBV3000CESV
  • SKIL 0796 AA


DOWNLOAD HELE ARTIKLEN og se, hvilken løvsuger der klarede testen bedst.

VIGTIGE DETALJER NÅR DU VÆLGER LØVSUGER
ERGONOMI: Det skal være let at manøvrere rundt med maskinen, og er der en bæresele, skal den kunne justeres.
EFFEKT: Effektangivelsen skal tages som et fingerpeg om styrken, da der kan være meget stor forskel på to maskiner med identiske data.
STØJ: Hør, hvor meget løvsugeren larmer, før du køber. Du skal tage hensyn til både dine ører og naboer.
BLÆSE/SUGE: Køb en maskine, der kan begge dele, da det er let at blæse til bunke og suge op samlet.
VÆGT: Da du ikke altid vil tage bæreselen på til mindre opgaver, er en maskine med lav vægt naturligvis en god løsning.
FINDELING: En findeling på 10:1 er normalt. Visse modeller kværner finere, og det er noget, der kan mærkes. Så slipper du nemlig for at tømme posen hele tiden.
BLÆSEHASTIGHED/LUFTSTRØM: Skal både være kraftig og variabel i styrke. Angivelser af hastighed og luftstrøm skal kun bruges som fingerpeg om styrken.
HJUL: Nogle løvsugere har et støttehjul, der både får maskinen til at føles lettere og kan gøre det nemmere at styre den.