Dét skal du gøre i haven i august

Haven i august er ligesom i juli både blomstrende og frodig. Høstsæsonen peaker nu, og der er masser af afgrøder at høste både i køkkenhaven og i drivhuset. Samtidigt begynder sæsonen for frugter og bær, som kan høstes i haven.

Der er derfor stadig meget, som skal passes og plejes i haven i august, når sommeren går på hæld, og før det bliver efterår.

I artiklen her kan du læse om 12 gøremål i haven i august.

I august måned kan der fortsat høstes fra både køkkenhave og drivhus.

Du kan fx høste hvidløg, gulerødder, rødbeder, kartofler, ærter, bønner, salat, spinat osv. Listen kunne nemt fortsætte, og du kan også høste alle krydderurter fx mynte.

Selvom høstsæsonen bevæger sig mod vejs ende, skal du stadig fortsætte med at vande i køkkenhaven i tørre perioder.

I drivhuset vil du også stadig kunne høste fx agurk, tomater, chili, peberfrugt, melon, søde kartofler, auberginer osv. i drivhuset.

Også her er det vigtigt, at du fortsætter med at vande. Det er også vigtigt, at du lufter ud i drivhuset, når det er meget varmt, både så du får det sidste ud af høsten, og så du undgår sygdomme i planterne.

Hvis du har plantet tomater og agurker i drivhuset, som kan vokse meget vildt, kan det være en god idé at fjerne overflødige blade, så solen kan nå grøntsagerne.

Der skal høstes meget i drivhuset i august for ikke at få for store afgrøder. Det betyder fx, at jo flere squash du tager, jo flere nye laver planten. Det er derfor vigtigt at høste, så du ikke får alt for store afgrøder, som ikke smager af meget. Også stangbønner danner flere bønner, jo flere du plukker.

I begyndelse af august kan du stadig nå at så forskelligt bladgrønt, såsom salat fx rucola, spinat og radiser, som kan høstes i sensommeren.

Jo mere der høstes i køkkenhaven i løbet af sommeren, jo flere bare pletter bliver der, hvor du kan så de hurtigt voksende afgrøder.

Jordtemperaturen er høj i august, og det er derfor oplagt at plante nye jordbær, som kan nå at vokse og gro en masse, inden de danner blomsteranlæg i efteråret.

Når du planter jordbærplanter i august, vil du allerede til næste sommer kunne høste de lækre, røde bær.

Du kan enten plante helt nye jordbærplanter eller plante udløberne fra de gamle.

Både de nye og de gamle jordbærplanter har desuden rigtig godt af at få en omgang gødning. Husk også altid at vande nyplantede jordbærplanter. Så er du næsten sikker på at få en masse lækre jordbær næste sommer.

Hvis du vil dyrke hvidløg selv, er det også nu, du skal sætte løgene i haven, så du kan høste til næste års sensommer.

Det er ikke spor svært at dyrke hvidløg selv, men du skal sørge for at sætte løgene i veldrænet jord.

Læs mere om dyrkning af hvidløg her.

Du kan også dyrke din egen safrankrokus i haven. Disse løg skal lægges i jorden senest i slutningen af august, og blomstrer i efteråret. Safran er verdens dyreste krydderi, og du sparer altså mange penge, når du selv dyrker det i haven. Se her, hvordan du dyrker safran selv.

Det kan næsten ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at vande, især i meget tørre perioder.

Du skal dog hellere vande grundigt to gange om ugen i stedet for at sjatvande mange gange om ugen.

Vander du kun i toppen, vil rødderne på planterne også blive i det øverste jordlag. Vander du derimod grundigt, vil planterne rodfæste sig meget bedre og længere nede i jorden.

Alt nyplantet skal vandes ekstra grundigt, hvis du vil have succes med planterne.

Rejser du væk, bør du få en nabo til at vande og høste i både køkkenhave og drivhus.

Er du en dyreven, vil havens fugle og andre smådyr helt sikkert også sætte pris på, at du har stillet vand frem til dem, fx i et fuglebad.

Planter og grøntsager i både have, køkkenhave og drivhus er som et luksus tag-selv-bord for rigtig mange skadedyr. De er svære helt at undgå, men du kan heldigvis gøre meget få at mindske antallet af skadedyr i planterne.

Det er især i varme perioder, at du skal være særligt opmærksom på, om der er fx bladlus på dine planter. Bladlus vil du oftest opdage under bladene på dine planter, hvor de små skadedyr æder løs.

Bladlus holder ikke kun til i køkkenhaven, men kan også gøre store skader på roser.

Det er desværre heller ikke ualmindeligt, at dine afgrøder eller planter i haven bliver invaderet af snegle fx dræbersnegle eller plettet voldsnegl.

Vil du gerne undgå at blive invaderet af dræbersnegle i vækstsæsonen, skal du på jagt efter snegleæg i haven. Når du finder dræbersnegle-æg, skal du uskadeliggøre dem helt, så de ikke udklækkes til snegle, der spiser dine afgrøder.

Læs her hvordan: Sådan finder og fjerner du dræbersneglenes æg

Du kan også sætte sneglefælder op eller drysse med specielt sneglegift, som kun dræber sneglene og ikke dine afgrøder.

Finder du skadedyr i planterne, skal du hurtigst muligt i gang med at bekæmpe dem. Der findes forskellige metoder, alt efter om dine planter er angrebet af bladlus, dræbersnegle, kållarver, jordlopper osv.

Her kan du læse mere om at bekæmpe skadedyr i køkkenhaven.

Hvis det ikke er nok med manuel bekæmpelse, findes der mange andre metoder til bekæmpelse af skadedyr. Det kan fx være effektivt at bruge insektsæbe til nogle skadedyr, eksempelvis bladlus.

Insektsæbe kan du sagtens lave selv. Læs her hvordan: Sådan laver du insektsæbe

Læs mere om skadedyr i haven her.

Selvom høstsæsonen er ved at få sin ende, skal du stadig holde øje med plantesygdomme, så næste års sæson ikke allerede nu er i fare for at gå i vasken.

Det er vigtigt, at du løbende får ryddet op i drivhuset og fjernet døde plantedele, da det øger risikoen for skadedyr og sygdomme.

Når høstsæsonen er slut, bør du vaske drivhuset.

Der kan fx let gå kartoffelskimmel i dine kartofler og griffelråd eller gråskimmel i fx dine tomater. Hvis du vil forebygge nogle af disse sygdomme, kræver det, at du sørger for at give dine afgrøder de rette vækstbetingelser, og at du får ryddet op og destrueret ramte planter.

Har du vindruer i drivhuset, skal du især holde øje med meldug, som er en slags svampesygdom.

Meldug er desuden særdeles glad for fugtighedsglade planter, så du skal også være opmærksom i staudebedet. Læs mere om, hvordan du kommer meldug til livs her.

Du skal også holde øje med andre sygdomme i dine stauder, da de også er udsat i forhold til dræbersnegle og bladlus. De fleste stauder er guf for sneglene, men der findes faktisk flere stauder, snegle ikke kan lide.

Læs mere om bekæmpelse af skadedyr i stauder her.

Især roser er også sarte og bliver ofte ramt af forskellige sygdomme, hvis ikke man passer på.

Meldug, rust, bladlus og rosenstråleplet er alle almindelige skadedyr og sygdomme i roser.

Sygdomme og skadedyr kan ligeledes ramme havens frugttræer, og du vil sikkert på et eller andet tidspunkt have oplevet fx æbleskurv i et æbletræ og orm i æbler eller blommer. Æbleskurv, æbleviklere og blommeviklere er nogle af de mest almindelige sygdomme i frugttræer.

Læs mere om sygdomme og skadedyr i frugttræer her.

Hvis dine kartofler begynder at se visne, er de muligvis blevet angrebet af kartoffelskimmel. I det tilfælde bør du fjerne alt overjordisk af planten og destruere det fx ved at brænde det, så det ikke angriber andre planter i haven. Du kan fortsat høste kartoflerne, da planterne ikke tager skade under jorden.

Du kan forsøge at forebygge kartoffelskimmel ved at klippe stænglerne af kartoffelplanterne.

Hvis der er noget, der kan gøre livet surt for de fleste haveejere, er det især ukrudt. Hvis det får lov at overtage, kan store dele af køkkenhaven og haven blive invaderet af ukrudt såsom snerler, padderokker, skvalderkål og mælkebøtter, der nemt spreder sig og er svært at slippe af med.

LÆS OGSÅ: Må man bruge Roundup i haven?

Ukrudt i haven kan ikke blot ødelægge dine planters vækstbetingelser, men er også irriterende og grimt at se på, når det spirer frem mellem fliserne på terrassen. Vil du ukrudtet til livs, findes der flere metoder. Her kan du læse om 3 metoder til at fjerne ukrudt mellem fliserne.

Husk at passe på med at bruge ukrudtsbrænder i meget tørre perioder.

Sommeren og sensommeren er høstsæson for rigtig mange af havens søde frugter og bær.

Du kan fx høste de allertidligste ananasæbler og andre tidlige æblesorter samt hindbær, stikkelsbær, solbær, ribs, blåbær og brombær.

Hvis du vil plante nye hindbærbuske, skal du vente til foråret eller efteråret. Her er det en god idé at vælge to forskellige hindbærsorter, så du har hindbær over en lang sæson. Du kan også vælge at plante en sort, som har en lidt længere høstsæson, fx autumn bliss hindbær.

Når der kommer bær på hindbærbuskene, er det en god idé at give buskene noget støtte ved at binde dem op.

Du skal stadig huske at vande, hvis det er nogle nye buske, du har plantet.

Har du et kirsebærtræ, bør du dække træet til med et net, så du undgår, at det kun er havens fugle, der får glæde af bærrene.

Du bør også overveje at give de tunge grene på dine frugttræer noget støtte, når der begynder at komme vægt på fra frugterne.

Frugt- og bærbuske beskæres, når høsten er overstået. Den helt store fordel ved at beskære frugttræer i august er, at der ikke kommer så mange vildskud, når der beskæres efter høsten.

Det er ikke altid nødvendigt at beskære bærbuske, men hvis det er nogle gamle buske, kan det være godt at foryngelsesbeskære, hvor gamle grene fjernes. Så vil busken kunne skyde med nye, unge grene, der giver et større og flottere udbytte.

Derudover er det en fordel at beskære i en tør periode, så risikoen for råd og svampesygdomme mindskes.

Læs mere om beskæring af bær- og frugtbuske her.

Kirsebærtræer, blommetræer og figen behøver du nødvendigvis heller ikke beskære, med mindre træerne trænger til at blive tyndet ud i. Hvis du vil beskære dit kirsebærtræ, bør du gøre det nu, da det ikke så godt tåler at blive beskåret om vinteren.

Det kan være en fordel at beskære frugttræer, så træerne får den form, som du ønsker, og så frugterne får nok lys og luft til at blive store og modne.

Nogle klatreplanter har ligeledes godt af at blive beskåret om sommeren efter blomstringen. Det gælder især blåregn, som kan vokse meget vildt.

Beskæring af blåregn skal foretages både sommer og vinter. Efter sommerblomstringen har blåregnen vokset meget, og der vil derfor være mange nye skud, som skal beskæres, hvis blåregnen skal holdes i skak.

Ligesom blåregnen skal beskæring af vin også foretages både sommer og vinter. Om sommeren skal vinen beskæres, da den vokser meget kraftigt. På den måde har vinen bedre forudsætninger for at danne klaser med vin.

Hvis du ikke nåede at klippe hækken inden Sankt Hans, som en gammel tommelfingerregel lyder, er der ingen grund til at gå i panik. Du kan nemlig sagtens nå det endnu. Hvornår hækken skal klippes, afhænger også helt af, hvilken type hæk du har.

Visse typer hæk som fx liguster er det smart at klippe i juni før Sankt Hans og flere gange om året, mens andre typer som fx bøg godt kan nøjes med at blive klippet én gang om året, hvis du venter til midt på sommeren med at gøre det, fx i juli.

Læs mere om, hvordan og hvornår din hæk skal klippes her.

Hvis du har en blomstrende hæk, kan du derimod helt slippe for at klippe hæk, da disse blot skal beskæres en gang imellem. Det gælder fx spiræa, roser og syrener.

Det er ikke spor svært at formere sine planter og buske selv, og så er der ovenikøbet mange penge at spare frem for at købe nye planter.

Stiklinger skal laves i vækstsæsonen, når planterne er i god vækst, og når de har etableret rodnet. Derfor er midt på sommeren et godt tidspunkt.

Det er selvfølgelig forskelligt, hvornår vækstsæsonen starter, alt efter hvilken plante, du vil lave stiklinger af, men typisk vil du allerede fra april kunne lave stiklinger af fx lavendel og forsythia.

Senere på foråret og sommeren kan du lave stiklinger af rhododendron, syren, sommerfuglebuske og mange bær- og frugtbuske. Du kan sagtens stiklingeformere solbærbuske tidligt på foråret, og sommerfuglebuske kan formeres sidst på sommeren fx i august.

Her kan du læse, hvordan du laver stiklinger selv.

Når planter og blomster i haven og køkkenhaven står længe nok, vil de begynde at sætte frø. August er den helt store høst-måned, og det gælder også, hvis du samler frø fra blomsterne og grøntsagerne i haven.

Gulerod, porre, salat og spinat danner frø i blomster, som bliver til frøstande, mens fx bønner og ærter danner frø i bælgene. Mange af drivhusgrøntsagerne danner deres frø i frugten. Det gælder både squash, agurk, tomat og peberfrugt.

Hvis du gemmer frøene og tørrer dem, kan du til næste år så dine egne frø.

Frøene skal opbevares tørt indtil næste sæson. Et godt tip er at opbevare frøene i kaffefiltre, som kan være med til at suge noget fugt.

Læs mere om at opbevare og tørre plantefrø her.

Græsset skal fortsat klippes om sommeren, men er det meget tørt, skal du klippe højt.

Læs mere her: Klip din plæne sund og rask

Har en meget tør periode gjort græsset gult og tørt, behøver du ikke gå i panik og vande en hel masse. Græsset skal nok komme sig helt af sig selv.

August er den sidste vækstmåned, og græsset kan stadig vokse og brede sig en hel del. Det vil være en god idé at trimme kanterne omkring bede og kanter med en græstrimmer for at undgå, at det gror alt for vildt til.