Hus: Sådan gør du huset mere værd

Få eksperternes bedste tips til, hvordan du med enkle midler gør din bolig mere værd.

Det kan godt betale sig at gå huset grundigt efter, når det skal sælges. Der vil helt sikkert være steder, som du kan ordne med en lille arbejdsindsats og begrænsede udgifter, så potentielle købere synes, dit hus er mere attraktivt, og vil give en højere pris.

Det får du i vores store tema

I dette 16 sider store tema viser vi, hvor du skal sætte ind for at opnå et godt og hurtigt salg. Du får masser af tips til, hvordan du med enkle midler gør dit hus både pænere og bedre.

10 quickfixes, der forbedrer din bolig på rekordtid
I temaet får du 10 helt konkrete ting, som er oplagte at fikse. Allesammen overskuelige opgaver, som du hurtigt kan ordne – og med stor effekt, så du hurtigere kan få solgt din bolig.

Renovér trappen – første indtryk er afgørende
Det betaler sig at have et flot indgangsparti, når man skal sælge sin bolig. Det får den besøgende til at føle sig velkommen, og det er vigtigt, da førstehåndsindtrykket er afgørende for køberens samlede vurdering. Vi viser, hvordan du renoverer en gammel trappe med revner, store huller og algebegroninger.

Skift hoveddør
En ny, lækker dør er en rigtig god måde at byde potentielle købere velkommen på. Så har du en gammel, slidt dør, så skift den. Vi viser, hvordan du fjerner den gamle dør og sætter en ny i.

Lys og luft sælger – nye vægge og lofter
Hvis køberen træder ind i et hus, som virker lyst og rummeligt, har du vundet meget i en salgssituation. Se, hvordan du får rummet til at virke større ved at hæve loftet og lysne væggene.