1. Maling
“At male” er ubetinget det gør det selv-projekt, som de fleste af os kommer til at gøre flest gange igennem livet, og det kan vi helt klart mærke på antallet af gode malerelaterede spørgsmål i vores spørgebrevkasse. Men det mest populære af dem alle handler om malings holdbarhed. Svaret kan du læse herunder.
Bliver maling for gammel?
Svar: For 40 år siden kunne en spand maling holde næsten evigt. Gør det selv’eren kunne åbne en bøtte, male en smule og så gemme bøtten væk i nogle år, uden at der skete det mindste med kvaliteten. I dag er virkeligheden heldigvis en helt anden!
En moderne maling er mere organisk og har langt færre giftige tilsætningsstoffer, men det går selvfølgelig ud over holdbarheden. Så svaret er ja, maling kan godt blive for gammel. Den nemmeste måde at afgøre, om malingen er for gammel, er ved at lugte til den. Lugter malingen rådden, skal du skille dig af med den.
Hvor mange lag lak skal der til?
Svar: Det afhænger af, hvor blank en overflade du ønsker. Nogle producenter anbefaler helt op til 8 lag lak til eksempelvis møbler. Ofte vil 3-4 lag dog være nok til at få en flot og blank finish. Husk at slibe mellem lagene!
Skal trykimprægneret træ males?
Svar: Trykimprægnering er en svampehæmmende behandling, men den holder ikke vand ude af træet, og den standser ikke solens uv-stråler. Derfor skal også trykimprægneret træ have træbeskyttelse, så nedbrydning af træet hindres længst muligt.
Hvordan finder jeg ud af hvad der er malet med?
Svar: Når du skal male igen, uanset om det så er indendørs eller udendørs, er det en rigtig god idé at undersøge, hvilken type maling der sidder i forvejen.
Derfor skal du starte med at hælde lidt husholdningssprit på en klud og gnide på malingen. Smitter malingen af, kan du regne med, at den er vandbaseret. Smitter den ikke af, er den oliebaseret.
Er der malet med vandbaseret maling, er det kun vandbaseret maling, der vil binde på den. På gammel oliemaling kan du derimod bruge begge typer.
Hvilken maling er bedst til soklen?
Svar: Du skal bruge en decideret sokkelmaling, som lader murværket ånde. Sokkelmaling er meget slidstærk og vandafvisende.
Soklen skal grundes, inden du maler med sokkelmalingen. Du kan også vælge en såkaldt sokkelasfalt, som er tykkere.
Fælles for maling og asfalt er, at produkterne er diffusionsåbne, hvilket betyder, at fugt ikke bliver spærret inde i muren. Malingen lader muren ånde, så fugten kan slippe ud.
Kan fliserne males?
Svar: Du kan godt male de grimme fliser. Malermesteren anbefaler, at fliserne males med en lakmaling i glans 40 eller 70, som med et par lag kan dække mønstre eller stærke farver som blå eller gul.
Vores erfaring er dog, at du får et bedre og mere holdbart resultat, hvis du dækker fliserne med et lag multipuds, inden du maler dem.
Den rette glans til loftet?
Svar: Ofte bruges der en helmat maling (glans 1-3) til lofter, da det sjældent er nødvendigt at vaske og skrubbe loftet. I køkkenet kan det dog være en fordel at bruge en halvmat loftsmaling med en højere glans, fx 10-25, så loftet kan tåle vask.
Hvornår må jeg male udendørs?
Svar: Døgntemperaturen må ikke komme under 7 grader, og træet skal have en fugtighed på maksimalt 18 procent. Så kort sagt et sted mellem april og september.
Er det nødvendigt at grunde først?
Svar: Vil du male på et sugende underlag, fx råt træ eller en væg, du har slebet, er det en rigtig god idé at starte med at grunde. Grundingsmalingen sikrer, at den dyre topmaling hæfter og dækker langt bedre. Vil du derimod bare friske den gamle vægmaling op, så kan du roligt springe grunderen over. Her ville det bare være et fordyrende og besværligt tidsspilde.
Tåler maling frostvejr?
Svar: Nej! Maling i bøtter tåler overhovedet ikke frost, så hvis du opbevarer maling i et uisoleret skur eller lignende, skal du flytte malingen ind i varmen, når frosten sætter ind. Som tommelfingerregel anbefaler malingproducenterne, at maling opbevares køligt og tørt, men ikke under 5 grader.
2. Tag og mur
Taget, tagrenderne og murværket er under ekstremt hårdt pres i disse år med skiftevis massiv regn og blæst efterfulgt af lange og tørre perioder. Derfor får vi masser af gode spørgsmål i denne kategori. Vi kunne rent faktisk fylde de næste tre blade med spørgsmål om tagrender, tag og mur, men her får du de bedste!
Hvordan lapper jeg tagrenden?
Svar: Hvis det blot drejer sig om en mindre utæthed på op til et par centimeter, kan du lukke den med et reparationsbånd med en selvklæbende bagside.
Båndet består af en aluminiumsfolie og er perfekt til mindre reparationer, da det effektivt lukker hullet.
Inden du klæber båndet på tagrenden, skal du sørge for, at renden er renset for skidt og fedt og er knastør, da båndet ellers ikke kan klæbe.
En pakke Dana-reparationsbånd koster 150 kroner og kan købes i de fleste byggemarkeder.
Hvilke fliser på trappen?
Svar: Vores bedste anbefaling er natursten. Især skifer fungerer godt, da det fås i ret tynde udgaver. Skifer er en frostsikker bjergart, og den giver en overflade på trappen, som er forholdsvis sikker at gå på i vådt vejr.
Brædder eller plader under tagpap?
Svar: Vi vil anbefale rupløjede tagbrædder. De er en smule billigere pr. kvadratmeter end pladerne, men den vigtigste årsag til at vælge brædder er, at de er meget bedre til at optage og afgive fugt, og derfor er risikoen for skimmel langt mindre.
Kan jeg mure i frostvejr?
Svar: I et nødstilfælde, ja. Men når der skal mures i frostvejr, eller temperaturen blot er tæt på frysepunktet, skal der træffes nogle foranstaltninger for at undgå frostskader.
Du kan fx hæve mørtlens temperatur ved at bruge varmt vand til at blande den med og derefter afdække murværket med såkaldte vintermåtter, så temperaturen ikke bliver for lav.
Du kan også sænke mørtlens frysepunkt ved at tilsætte sprit, når den blandes. Ved at tilsætte 1 liter sprit til 100 liter mørtel sænkes frysepunktet til cirka -5 grader.
Regn med en noget længere hærdningstid for beton og mørtel, der skal hærde under disse temperaturforhold.
Hvor dybt skal fugerne kradses ud af muren?
Svar: En tommelfingerregel siger, at udkradsningen skal give plads til mindst 15 mm ny fuge. Og 20-25 mm gør ingen skade.
Hvis det er store områder eller et helt hus, du skal i gang med, kan du med fordel leje en fugefræser eller købe en forsats til vinkelsliberen, som kan lette arbejdet en del.
Med et fugefræserkit, som kan findes til salg på nettet til 400-500 kroner, kan du hurtigt forvandle din helt almindelige vinkelsliber til en effektiv fugefræser.
De medfølgende fræsejern har typisk en diameter på 10 mm, hvilket passer til de fleste typer murværk.
Skader mosset mit tag?
Svar: Alger og mos på tage har stort set altid kun kosmetisk betydning. Kun ved meget kraftig begroning kan det vokse inde mellem tagsten eller -plader og løfte disse lidt, så der i princippet kan komme vand ind, men det er meget sjældent. Vi ville klart feje mosset forsigtigt af og så rense taget forsigtigt med børste, vand og algefjerner.
Hvad betyder fugtpletterne?
Svar: Hvis der er fugt nede mod jorden, fx ved soklen, kan der være tale om opstigende grundfugt. Opdager du fugtplamager højere oppe på muren, skal du tjekke efter utætheder ved taget eller ved tagudhæng.
Uanset hvor fugten er, skal du reagere med det samme, så du kan få standset en eventuel skade. Kan du ikke selv løse problemet, må du have professionel assistance fra enten en murer eller tømrer.
Hvor dybt skal jeg pudse under jorden?
Svar: Normalt rækker sokkelpudslaget kun omkring et spadestik ned under terræn. Men du skal grave lidt dybere end det for at få plads nok til at kunne arbejde – du får også brug for en bredde på en halv meter, så du kan svinge spartlen. Ny puds afsluttes med en skråt affaset kant ind mod fundamentet både over og under jorden.
Hvor højt skal taghætten sidde?
Svar: Taghætten må højst sidde en meter nede i forhold til tagryggen, hvis der ikke er tilsluttet ventilator. Grunden til, at taghætten bør placeres tæt på tagryggen, er, at der her er langt det største sug, når vinden blæser på tværs af taget.
Hvor meget fald på en tagrende?
Svar: For at få det rigtige fald på dine tagrender, skal du regne med ca. 2 millimeter pr. løbende meter ned mod nedløbet. Er dit hus 10 meter langt, bør der altså som minimum være et fald på 2 centimeter.
3. Træterrasse
Det er virkelig sjovt og udfordrende at bygge en ny træterrasse, og selv uden de helt store håndværksmæssige forudsætninger kan de fleste almindelige gør det selv’ere opnå et flot resultat. Men der melder sig altid en masse gode spørgsmål både før, under og efter et terrasseprojekt. De bedste af dem kan du læse her.
Luft mellem brædderne?
Svar: Vores tømrer anbefaler 5 mm afstand mellem terrassebrædder, hverken mere eller mindre. Så er der både plads til, at regnvandet kan løbe mellem brædderne, samtidig med at der også er lidt plads til, at træet kan arbejde.
Det er i øvrigt en god idé at sørge for, at brædderne ikke er alt for fugtige, når de monteres. Hvis de er sjaskvåde af imprægnering, er det en god idé at “pinde” dem op og lade dem tørre i nogle uger først. Pinde op betyder at adskille dem en smule med pinde eller klodser, så der kan komme lidt luft ind imellem dem.
Er murpap nødvendigt?
Svar: Det er en god idé at lægge murpap mellem strøerne og terrassebrædderne. På den måde beskyttes strøerne mod regnvand, da det ledes væk. Murpappet skal være en smule bredere end strøerne, så det går lidt ud over kanten på begge sider.
Hvilken træsort holder bedst?
Svar: Ipé! De ekstremt flotte og hårde planker har en holdbarhed på helt op til 60 år. Den dårlige nyhed er så, at de er meget dyre i indkøb, og at du kommer til at bruge en formue på klinger og bor, da de næsten er lige så hårde som beton.
Hvor langt skal der være mellem strøer?
Svar: Det lidt kedelige svar er, at det kommer helt an på, hvilke terrassebrædder du har tænkt dig at bruge.
Hvis du har tænkt dig at bygge med tykke og hårde planker, er det fint med op til 60 cm’s afstand. Men hvis du kører med tynde og billigere trykimprægnerede brædder, ville vi helt sikkert gå ned til en afstand på maksimalt 50 cm.
Kommer du til at vælge for stor strøafstand til for tynde brædder, bliver konstruktionen gummiagtig at gå rundt på.
Må jeg højtryksrense min træterrasse?
Svar: Både ja og nej. Hvis du mener at højtryksrense brædderne med en millimetertynd vandstråle, der bliver leveret ved 110 bar i en direkte stråle fra 30 cm’s afstand, så er svaret et rungende nej. Hvis du trykspuler direkte, vil du nemlig smadre alle bræddernes overflader eller svække dem.
Til gengæld findes der de såkaldte patio cleaners, du kan se på billedet, som er tilbehør til alle typer højtryksrensere. Og dem må du gerne bruge!
Inde i en patio cleaner sidder der en gummipropel, som fordeler vandtrykket og renser brædderne effektivt, men skånsomt.
Hvilken vej skal brædderne vende?
Svar: Det er ikke lige meget, hvordan du vender terrassebrædderne. Træ er et levende materiale, og det vil bevæge sig, som tiden går, mens vejret også er med til at forme det.
Hvis du vender brædderne, så årringene “smiler”, vender de rigtigt. Så kan træet bedre modstå vand. Hvis brættet med tiden krummer, vil det være midten, der løfter sig, og ikke siderne, som du så kan banke tæerne ind i.
Skal remmen helt op mod muren?
Svar: Nej, der skal altid være lidt luft, så både remmen og mur- eller træværket kan ånde. Hvis der ikke er 2-3 mm’s luft mellem muren og remmen, bliver der helt sikkert fugt i samlingen.
Du kan sikre en passende ventilation ved hjælp fra et par solide spændeskiver eller med 3-5 lag murpap.
Skal jeg bruge rustfri skruer i terrassen?
Svar: Ja. Du skal bruge den type skrue, der hedder A4. Den er syrefast og rustfri og netop velegnet til montering i alle typer terrassebrædder.
Hvor længe kan en stolpe af fyrretræ overleve i jorden?
Svar: Hvis stolpen er ubehandlet, skal du ikke regne med mere end 5-10 år. En trykimprægneret fyrretræsstolpe kan derimod fint holde dobbelt så længe. Hvis du ønsker ubehandlede stolper, der kan holde længere, bør du vælge ege- eller robinietræ.
Som fundament til en træterrasse kan du også med fordel vælge både jordskruer og stolpesten. Fordelen ved begge disse løsninger er, at du undgår, de rådner væk med tiden.
Hvor tæt på enderne må jeg skrue?
Svar: Jo tættere du skruer på terrassebræddernes ender, desto større risiko er der for, at de revner. Ud over at det er grimt, vil der også stikke splinter op, som barfodede gæster får fornøjelsen af. Hold dig altid 3 cm fra enderne, og husk at bore for i enderne hver gang!
4. Gulv, loft og væg
Indenfor i stuen og på værelserne begynder spørgsmålene også at melde sig. Du vil jo helst ikke begå en brøler, der fx betyder, at gulvene lige pludselig rejser sig, fordi du har lagt dem alt for tæt op mod væggene.
Hvad er væggen lavet af?
Svar: De fleste kan nemt høre, ved at banke lidt på væggen, om den er lavet af sten eller træ – men om det er porebeton, beton eller kalksten, kan de færreste høre. Heldigvis er løsningen ligetil: Bor et lille hul på 5-6 mm så langt ind, at du er sikker på, at du er igennem puds og spartel. Ud fra borestøvet kan du nu ret nemt se, hvilken type materiale det er.
Har I en løsning til knirkende plankegulv?
Svar: Hvis du er heldig, kan du nøjes med at dykke sømmene. Men hvis gulvet også gynger, er problemet nede i konstruktionen under gulvet, og så må du hive plankerne op og undersøge sagen nærmere.
Hvor tæt skal skruerne sidde?
Svar: Gipsplader skal monteres med gipsskruer i en afstand af 20 centimeter langs yderkanterne. I skruerækken på midten af pladerne kan du dog nøjes med en skrue for hver 25 centimeter.
Hvilken afstand fra gulv til væg?
Svar: De typiske anbefalinger, når det gælder, hvor tæt man skal lægge gulvet op mod væggen, er 1 mm luft pr. meter gulv, dog kun op til 6 mm. Men her bliver du nødt til at læse producenternes anvisninger, så du slipper for buler, når træet arbejder.
Hvor mange lag gipsplader i loftet?
Svar: Det er altid bedst at montere to lag. Konstruktionen bliver mere stabil, og du sikrer, at dit nye gipsloft ikke slår revner.
Det nederste lag gips monteres forskudt af det øverste, så du ikke får overlappende samlinger. På det nederste lag skal du armere samlingerne, inden du spartler dem.
Langs væggene skal der være 5-10 mm afstand mellem gipspladerne og selve væggen. Mellemrummet lukker du senere med en overmalbar akrylfugemasse.
Et godt tip er at leje en gipshejs, som holder pladerne fast mod forskallingen, mens du skruer dem fast. Din ryg vil takke dig!
Hvilken vej skal gulv-brædderne vende?
Svar: Der er ikke ligefrem faste regler om retningen på gulvbrædderne, det er snarere byggetradition, og hvad der teknisk er muligt, der bestemmer.
I en aflang bygning, som er det almindeligste, vil det underliggende bjælkelag altid ligge på den korte led, altså på tværs af huset. Så fra gammel tid har det været naturligt, at gulvbrædder lægges understøttet af bjælkerne, altså på langs af huset. Man plejer at sige, at gulvretningen skal følge tagryggen.
De fleste finder det også mest behageligt for øjet, når gulvet er parallelt med rummets langside.
Hvordan laver jeg usynlige samlinger?
Svar: Når du vil lave usynlige samlinger i glasfilt, gælder det om at sætte banerne op med et overlap på 4-6 cm. Dernæst tager du en lang retteskinne eller lineal og skærer med en hobbykniv lodret ned gennem midten af overlappet. Til sidst fjerner du de to overskårne striber, og dermed får du en flot og usynlig samling.
Hvordan forlænger jeg fodlisterne?
Svar: Hvis du blot støder de to vinkelrette ender sammen, vil der altid opstå en synlig sprække, fordi træet arbejder og trækker sig sammen, når fugtindholdet er lille. En langt bedre løsning er derfor at save de to ender på skrå (smig). På den måde kan samlingen efter maling nærmest blive usynlig.
Må jeg fylde de dybe fuger i et loft lavet af betonelementer?
Svar: Småbevægelser i betonbyggeri optages i disse såkaldte elementfuger. Hvis du udfylder fugerne, vil der næsten med sikkerhed opstå en synlig revne med tiden. Men planen kan lykkes, hvis du fylder fugerne med fx sandspartelmasse (ad flere omgange) og derefter beklæder loftet med glasfilt, hvorefter du kan male. Fugerne vil givetvis stadigvæk revne, men det sker inde bag glasfilten.
5. Køkken og bad
Hvor kommer vandet fra?
Svar: Under madlavning kan der være store mængder vanddamp i den luft, emhætten trækker op. I koldt vejr vil vanddampen fortættes og sætte sig som dug på afgangsrørets inderside på strækningen igennem det kolde tagrum. Duggen løber derefter tilbage ned gennem afgangsrøret og drypper så ud gennem emhætten.
Problemet kan begrænses meget, hvis afgangsrøret isoleres bedst muligt i tagrummet. Om det helt forsvinder, kan vi dog ikke love. Det afhænger af de konkrete forhold.
Kan jeg lime toilettet fast?
Svar: Ja, med sanitetssilikone. Det er faktisk en god idé at lime toilettet fast. Ikke blot kommer toilettet til at stå solidt fast – du undgår også at lave huller i gulvet og i værste fald ramme gulvvarmen eller bryde vådrumsmembranen.
Køkken oven på det nye gulv?
Svar: Nej! Du skal altid montere køkkenet direkte på den rå bund – først derefter skal gulvet lægges. Ellers risikerer du, at gulvet ikke kan arbejde og begynder at bule op. I værste fald kommer du til at skulle lægge et nyt trægulv.
Hvorfor er der ikke tryk på vandhanerne?
Svar: Der kan være flere forklaringer, når der ikke kommer så meget vand ud af hanen. Tjek først og fremmest, at det ikke er skidt, småsten og kalk, der holder trykket tilbage.
Skru perlatorerne af vandhanerne, og rens dem for skidt. Smid dem i eddikesyre et par timer, så de er helt renset.
Hvis det ikke hjælper, kan det være et problem med rørene, og det skal du have en VVS’er til at kigge nærmere på. Det kan også være en fejl fra vandværket, så prøv at høre naboerne ad, om de også oplever problemer med vandtrykket.
Kan jeg lægge nye fliser oven på de gamle?
Svar: Det kan du heldigvis godt – forudsat at de gamle fliser er i god stand og ligger godt og fast. Der er dog nogle ting, du skal overveje og sikre dig, inden du begynder.
Der skal selvfølgelig være plads under døren til den ekstra højde, og det er også muligt, at der bliver lidt udfordringer omkring toilettet, hvis afløbet skal forhøjes, hvilket er en opgave for en autoriseret VVS’er.
Men selve flisearbejdet er ikke noget problem, så længe de gamle fliser bliver gjort rene og renset for fedt og skidt.
Hvordan undgår jeg fugt omkring vasken?
Svar: Selvom der er fuget under vasken, er det ikke et sikkert værn mod fugt. Der vil næsten altid trænge fugt igennem enkelte steder, og er det en træ- eller laminatbordplade med en kerne af træ, er den meget udsat ved vasken, hvor kernen er blotlagt.
Løsningen er dog ret enkel: Ud over at fuge under vasken smører du også silikonefugen rundt i det snit, hvor der er savet ud til vasken.
Er flisekryds eller -snor bedst?
Svar: Det kommer an på, hvilke fliser du skal lægge, og hvordan du vil lægge dem. Snor giver lidt mere rengøring, fordi snoren bliver smurt ind i fliseklæberen. Men ved fliser med irregulær kant/hjørner er den en fordel, fordi krydsene kun går godt en centimeter ind på hver side af flisen.
Flisekryds er en fordel, hvis dine klinker har lige kanter/hjørner, og specielt hvis de lægges uden forbandt, da krydsene sikrer, at alle fire fliser, der mødes i et hjørne, ligger præcist.
Hvor højt skal køkkenbordet sidde?
Svar: Standardhøjden er mellem 90 og 92 cm. Det er altså den afstand fra gulv til toppen af køkkenbordspladen, som man finder i de fleste køkkener.
Hvorfor skrider boret rundt på fliserne?
Svar: Hårdtbrændte fliser og klinker er ekstremt glatte, og derfor er et rigtig godt tip at sætte et stykke malertape på klinken, som du borer igennem.
Malertapen gør, at boret holdes lidt bedre fast, indtil spidsen har fået ordentlig fat i flisen og altså ikke skrider rundt og ridser overfladen på flisen.
Slå eventuelt et kryds med en blyant på tapen, så du ved, præcis hvor du skal bore.
Hvor meget sparer en sparebruser?
Svar: Det korte svar: meget! En helt almindelig bruser bruger mellem 10 og 20 liter vand i minuttet, mens en sparebruser kun bruger 6 til 10 liter i minuttet.
Det kan give en besparelse på godt 2.000 kroner om året afhængigt af prisen på vand. En sparebruser kan købes fra 200 kroner.
6. Varme og energi
Når efteråret nærmer sig, og det bliver koldere i vejret, er der én kategori af spørgsmål, der eksploderer, nemlig denne. Og det spørgsmål, vi har fået allerflest gange, handler om, at radiatoren ikke virker. Det gode ved lige præcis dette spørgsmål er, at løsningen i 99,9 procent af alle tilfælde er ekstremt nem. Læs den herunder.
Hvorfor virker radiatoren ikke?
Svar: Formentlig er den ikke i stykker. Den skal bare have lidt førstehjælp.
Problemet skyldes højst sandsynligt, at ventilen i termostaten sidder fast, efter at radiatoren har stået stille i lang tid i løbet af sommeren. Du kan som regel få gang i den igen ved at “massere” ventilen.
Pil termostaten af, og tryk lidt på den lille stift på ventilen. Slå eventuelt forsigtigt på siden af den, hvis der ikke sker noget. Dette er som regel nok til at løsne aflejringer eller kalk, der har sat sig fast.
Hvor kommer fodkulden fra?
Svar: Kulden stammer formentlig fra et uisoleret gulv.
Bor du i en ældre bolig, er der måske slet ikke isoleret under gulvet. Efterisoleringen består ofte af batts af mineraluld, men det kan også være granulat.
Må jeg selv lægge varmeslanger?
Svar: Ja, du må godt selv lægge gulvvarmeslanger. Du må faktisk lave alt arbejdet selv. Det eneste, du SKAL bruge en håndværker til, er tilslutningen til dit eksisterende varmeanlæg.
Hvordan tænder jeg op?
Svar: Selvom du måske lærte til spejder, at bålet altid skal tændes fra bunden, så er det faktisk fra toppen, træet tændes bedst. I brændeovnen får du nemlig den mest effektive optænding, hvis du lægger små pinde og kviste oven på de større stykker træ, som så placeres i bunden. De små pinde varmer nemlig brændeovnens varmekammer op, mens ilden lidt efter lidt får fat i de større stykker i bunden.
Det er vigtigt, at ilden får masser af luft under optændingen, så luftspjældet skal være åbent imens.
Skal der være fugtspærre mellem beton og trægulv?
Svar: Hvis der er tale om et gammelt og knastørt betonunderlag, hvor der aldrig før har været fugtproblemer, så ville vi undlade. Men vil du være på den helt sikre side, så kan du lægge et lag af fugtspærrende folie for at forhindre eventuel fugt fra betongulvet i at trænge op til trægulvet.
Det kan ikke være et hvilket som helst stykke plastik – det skal være en decideret fugtspærrefolie, der er et tykt stykke plastik, som forhandles i alle byggemarkederne.
De steder, hvor foliebanerne lapper over hinanden, skal der laves et overlap på banerne på mindst 30 cm.
Er der kuldebroer i huset?
Svar: Det kan du nemt undersøge med hjælp fra et infrarødt termometer. Den infrarøde stråle måler temperaturen, så du bl.a. kan se, om varmen siver ud ved vinduer eller ved gulvet.
Det er ikke lige så præcist som det avancerede udstyr, en isoleringsekspert bruger, men for 500 kroner kan du få et ret godt overblik over, hvor varmen forsvinder ud af huset.
Må man bruge alukraft som dampspærre?
Svar: Nej, ikke længere. Alukraft, altså pap med aluminiumsfolie på, var den første type dampspærre, man brugte fra starten af 1960’erne, men den var sjældent helt tæt.
Siden 2009 har det været et krav at montere dampspærre i nybyggeri, og her er altså tale om en dampspærre af plastik.
Er det lovligt at udskifte stikkontakten?
Svar: Ja, så længe det bare er at udskifte til en ny af samme type. Men det er ikke tilladt gør det selv-folk at etablere en ny. Det må kun fagfolk med autorisation.
Er det godt at have en lav temperatur i soveværelset?
Svar: Mange af os sover i et koldt soveværelse, fordi det er rart og giver os en bedre søvn. Du bør dog ikke have mere end 2-3 graders forskel på temperaturen mellem værelserne.
Hvis der er en forskel på mere end 3 grader, vil den varme luft fra de tilstødende rum trække ind i soveværelset og kondensere på væggen. Det vil øge risikoen for skimmelsvamp i soveværelset.
Synker papir-isolering?
Svar: Ja! Vil du eksempelvis blæse 300 mm isolering ind på loftet, skal du faktisk bruge yderligere 45-60 mm isolering for at være sikker på, der er nok.
Det er vægten af isoleringen, der får den til at sætte sig og synke en smule sammen.